Taste & Run

Tid og sted

Løbsdato
14-05-2022
Startby og landsdel
Hundested / Frederiksværk, Sjælland
Tilmelding åbner
01-03-2022
Tilmeldingsfrist
14-05-2022
Eftertilmelding
Ja

Ruten

Distancer
12 km
DAF-opmålt distance
Nej
Tidsmåling med Chip
Nej
Underlag
Asfalt
Græs
Grus
Skovsti
Sand
Omklædning med bad
Ja

Andre oplysninger

Gebyrer
12 km inkl. 6 retter - 599,-
Startsted og tid
Taste & Run er Danmarks eneste oplevelsesløb, der meningsfuldt kombinerer motion, naturoplevelser, gourmetmad, hygge og sjov. Taste & Run – en oplevelse for både foodies og “footies”. Taste & Run er Danmarks oplevelsesløb for motionisten, der samtidig gerne vil nyde klimavenlig gourmetmad og noget af Nordsjællands smukkeste natur. Deltagerne kommer sanseapparatet rundt med duften af skov og eng, udsynet over Roskilde Fjord, en hyggelig samtale med en god – eller ny – ven, følelsen af skovbund og landsbygade under fødderne og hele Halsnæs’ spisekammer på tungen. Velkommen til Taste & Run – der i 2022 løber af stablen for anden gang. Langs rutens 12 kilometer gøres stop ved lokale og prisvindende fødevareproducenter, som byder på alt fra mikromejeriets lækre oste over økologiske grøntsager til lokalt malet mel. Alt er blevet til i de omgivelser, deltagerne tilbagelægger på løbets maksimalt fire timer.
Forplejning
I Frankrig kan du smage vine til Marathon du Medoc, Belgien byder på ekspertbrygget øl til Great Breweries Marathon, og til Krispy Kreme Challenge i North Carolina er der donuts på menuen. Nu har Danmark fået sit eget oplevelsesløb med sunde, lokalt producerede fødevarer – og dertil en helt særlig oplevelse i Nordsjællands naturskønne Halsnæs. Du kan også lokke dine mindre motionsglade venner med, som hellere oplever med øjnene og tungen – 12 kilometer skal I nok blive klar til, når du åbner Halsnæs’ spisekammer for dem. Ved toppen af Roskilde Fjord ligger det over 240 år gamle gods Grønnessegaard, som er løbets base, omgivet af skov, søer samt et rigt og mangfoldigt dyreliv. Du kommer til at dele natur med and, fasan, rådyr, kronhjort og isfugl på din tur igennem Grønnesse Skov, som står sommergrøn og frodig i juli. På godsets gårdsplads står Taste Village klar til at tage imod deltagerne. Her vil de mange lækre produkter, som smages på turen, kunne købes, når løbet er slut. Smid dine ting i garderoben, og gør dig klar til en løbetur ud over det sædvanlige. Men her slutter det ikke. Hele oplevelsen er først fuldendt med middag og overnatning på det stemningsfulde, gamle gods. Nøgleordet er stadig gourmet, når erfarne kokke anretter en menu a la Halsnæs lokal – med vinmenu. Indlogér jer på et af godsets charmerende værelser, eller tag den fulde naturoplevelse i eget telt i haven. Morgenmad på godset kan også tilkøbes, og dagen derpå kan bruges på at opleve området på egen hånd. Anbefalinger til seværdigheder og oplevelser sendes til deltagerne på forhånd. Den lokale fødevaresammenslutning Spisekammer Halsnæs er garant for lækre og ansvarlige smagsoplevelser hele vejen igennem. Den almennyttige forening arbejder for at fremme lokal produktion af klima- og miljøvenlige fødevarer med fokus på god dyrevelfærd og fremragende kvalitet.
Andre bemærkning
Sådan forløber dagen: Indskrivning og information har åben 8:30-18:00 Hent dit startnr. – tjek ind til camping – hent din middagsbillet. Taste Village er åben 9-18 Smag lidt mere på Halsnæs – vores sponsorer er parat. Vi sender løbere af sted i heats af 50 – køb den starttid der passer dig. Du har 4 timer til at gennemføre rutens 12 skønne kilometer. Underlaget er hele vejen primært grus- og natursti. TID: 14. maj 2022 løbsstart kl. 10 – der afsendes i heats. STED: Grønnessegaard Gods, Amtsvejen 280, 3390 Hundested

Vælg dette løb fordi

Danmarks mest smagfulde oplevelse - landets eneste gourmetløb

Billeder

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15316:

Jean Anborgs billede
Ny i seriøs løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk