BMI Cannonball #3 - Thomas og Erling løber nr. 75

Tid og sted

Løbsdato
28-05-2022
Startby og landsdel
Malling, Jylland
Tilmelding åbner
01-01-2022
Tilmeldingsfrist
22-05-2022
Eftertilmelding
Ja

Ruten

Distancer
Halvmarathon
7 km
14 km
Specialløb
Cannonball
DAF-opmålt distance
Nej
Tidsmåling med Chip
Nej
Underlag
Asfalt
Grus
Omklædning med bad
Ja
Omklædningsforhold
Mulighed for bad og omklædning i Egelundhallen.

Andre oplysninger

Gebyrer
75 kr. uanset distance (+ 15 kr. gebyr)
Startsted og tid
Egelundhallen, Bredgade 5, 8340 Malling, kl. 9.00.
Forplejning
Der vil være depoter med vand, cola, slik, chips og hvad vi ellers måtte finde på. Depotet står ved start og ligger således efter 7 og 14 km. SuperBrugsen Malling og SuperBrugsen Beder vil kappes om at sørge for god forplejning på depotet. Efter løbet er der forplejning ved Café Klubånd - det bliver nok en goodiebag med sandwich og kage.
Rutebeskrivelse
Flad rute, fordelt på asfalt og grusstier i området omkring Beder og Malling. Meget natur at se på undervejs. Ruten kan ses her: https://www.plotaroute.com/route/1801458 - husk at sætte enhed til km.
Andre bemærkning
BMI Løb & Motion præsenterer med stolthed sin tredje udgave af BMI Cannonball - denne gang med undertitlen Thomas og Erling løber nr. 75 for at fejre, at Erling Brødbæk og Thomas Wollesen Rambusch denne dag runder en milepæl. Ruten starter ved Egelundhallen mellem Beder og Malling, Bredgade 5, 8340 Malling (her er masser af parkeringspladser lige ved start) og afvikles på en rundstrækning a 7,03 km, således at der er mulighed for at løbe 7 og 14 km samt halvmaraton. Distancen vælges ved tilmelding på Sportstiming. Underlaget er asfalt og grusstier, og ruten er yderst flad. Der er depot efter hver omgang (dvs. efter 7, 14 og 21,097 km) – depotet vil indeholde vand, cola, slik, chips og hvad vi ellers finder på af sjove sager. SuperBrugsen Malling og SuperBrugsen Beder vil kappes om at sørge for god forplejning på depotet. ALLE er ansvarlige for at hjælpe til med oprydning – brug de opstillede poser/spande. Efter løbet byder Café Klubånd på et mindre traktement, som vi ikke kan løfte sløret for endnu. Bemærk, at vi naturligvis sørger for, at arrangementet som hele og dermed også depotet overholder alle gældende retningslinjer, så det kan være, at depotet bliver betjent, og det kan være, at traktementet bliver i form af en goodiebag. Der er mulighed for bad og omklædning i hallen, og der forefindes toiletter. Der er mulighed for henstilling af tasker og poser i omklædningsrum, men på eget ansvar. Maks. gennemførelsestid for løbet er 3 timer. Mulighed for eftertilmelding på dagen (+50 kr.), hvis der ikke er udsolgt. Maks. deltagerantal: 150. Starten for alle distancer går kl. 9.00. Pris for alle distancer: 75 kr. (+ gebyr). Der er 25 kr. i rabat til medlemmer af Dansk Halvmarathon Klub – tilmeldinger tjekkes mod officiel medlemsoversigt. Tilmeldingskode udsendes af DHK. Snyd medfører annullering af tilmelding uden tilbagebetaling. Tilmelding åbner 1. januar. Hvis løbet bliver aflyst, tilbagebetales deltagerprisen naturligvis. Løbet afvikles efter Dansk Halvmaraton Klub og Klub 100 Halvmaratons regler, dvs. autostop skal være slået fra på løbeuret, og tiden må ikke stoppes undervejs. Tiden registreres i mål og annonceres hurtigst muligt på Sportstiming. Her kan diplom også downloades efterfølgende. De almindelige færdselsregler skal overholdes - dvs. hold til venstre på offentlig vej, og løb ikke flere ved siden af hinanden på vejen. Vejen skal krydses én gang på ruten (bemandet med officials), så hold godt øje, og pas på trafikken. Der er medalje til alle deltagere i mål, og der løbes med løbsnummer. Eventuelle spørgsmål kan rettes til: BMICannonball@hotmail.com Løbet afvikles i samarbejde med Lions Club Beder-Malling, der har en Lykkevogn stillet op på dagen. Gevinst hver gang - rigtig mange fine præmier, så besøg gerne vognen. De tager imod MobilePay. Pokalforum i Beder har ydet os uvurderlig hjælp med medaljerne, og SuperBrugsen Malling og SuperBrugsen Beder vil som sagt kappes om at levere lækkerier og forfriskninger til depotet. XL-Byg Malling sørger for vand efter løbet. Café Klubånd sørger for at stille sulten. Ariana Blomster i Malling vil gerne igen være vores sponsor, og det er vi rigtig glade for. Martin Rådgivning og Revision er også sponsorer på løbet, og dem er vi også meget glade for at have med. Desuden takker vi danbolig Beder, som også har valgt at støtte løbet.

Billeder

Javascript is required to view this map.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15316:

Jean Anborgs billede
Ny i seriøs løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk