Hej Jammen er du ikke bare begyndt at løbe hurtigere... bevist eller ubevist? Der er pokker til forskel på at gå fra f.eks. 70 til 90% af puls-reserven. Er du for ivrig efter resultater...så din krop ikke får hvilet nok..mellem pasene? Alle oplever dårlige dage, hvor intet fungerer. Hvordan med luften under interval-træning?

Vi plejer at kunne sige rigtig mange ting til hinanden her på forum - og også de ting som måske ikke helt er det man helst vil høre....... For meningen med at sende inlæg er er jo at vi hører hvad andre (og nogen gange mere erfarne) løbere kan råde os til. Og fra min erfaring så er der altid en god grund til at lytte..... Jeg synes ikke du skal blive vred over Tors kommentar. Han er altså rigtig rigtig erfaren lige netop på det der marathon punkt......Tag den til dig, tænk over dit løb og hvad du selv synes du kan og hvor du gerne vil hen - i sidste ende er det jo dig der bestemmer. Det vil da være utrolig flot hvis du gennemfører som du havde planlagt - og skulle det ikke gå som du vil, ja så er der da heldigvis mange andre løb i fremtiden.

[QUOTE=listentojohan;5092]Hej alle - dette bliver mit første indlæg. Jeg har fået tilmeldt mig berlin-marathon og er igang med at træne til denne, ikke noget specielt, blot løb. I april kunne jeg med hårdt arbejde klare 5 km. og nu løb jeg for nyligt 10 km for anden gang uden problemer - var ikke engang forpustet. Dog har de sidste tre ture været hårde - har med møje og besvær kæmpet mig igennem 7 km de to første ture og tredje gang var bare hård. Nu har jeg så løbet fjerde gang efter de 10 km (endnu engang 7 km, men i godt tempo) og der er et gentagende problem som jeg ikke før har oplevet. Det føles som om at jeg ikke får nok luft ind. Jeg tager halvdybe vejrtrækninger og skifter med at suge ind og puste ud ved hver fjerde skridt. Ind gennem næsen ud gennem munden. Men det føles som om at mine lunger ikke bliver fyldt - og har det flere gange under turen som om jeg skal gabe, og skal også gabe nogle gange. Har prøvet at løsne arme og skuldre men det hjælper ikke rigtigt. Nogen forslag?[/QUOTE] Mit forslag er "tålmodighed og tillid". Vores kroppe kan blive meget stærke, men de skal have den nødvendige tid til at blive stærke. Vi bliver nødt til at væbne os med tålmodighed. Når det kommer til vejrtrækning, så besidder vi et helt apparat, der har til formål at styre ilt, kuldioxid og ph-niveauerne i blodet, og det apparat skal nok sørge for at styre vores vejrtrækning. Jeg vælger selv at udvise tillid til det apparat og tænker ikke på min vejrtrækning, når jeg løber, og hvis jeg får en meget ubehagelig åndenød, så er det fordi jeg presser mig selv alt for meget. Med træning og tålmodighed så kommer jeg nok til at flytte den grænse. Iøvrigt så er vores vejrtrækning også afhængigt af vores hjertes pumpeevne. Selvom vi kan få uendeligt meget ilt i vores lunger, så vil det ikke have nogen betydning, hvis vores hjertes pumpeevne ikke kan følge med. Ilten skal jo transporteres med blodet ud til organerne og musklerne. Hjertet er også en muskel, og den bliver også større og stærkere med træning. Den skal bare lige have tid til det.