- 06-10-2010
- brj
2500 år efter Pheidippides løb fra Athen til Sparti skulle jeg prøve at gøre ham kunsten efter.
Jeg/vi havde valgt at holde vores hovedferie i Grækenland...i forbindelse med løbet.
Det havde både fordele og ulemper.
Fordel ...jeg kunne vende mig til varmen og træne lidt i de rigtige omgivelser.
Ulempe man kommer let til at lege turist og fjerner fokus på løbet.
Bil-turen startede d. 12 sep. med færge til Rugen, vider gennem tyskland, Tjekiet, Slovakiet, Ungarn, Serbien, Makedonien.
Af sikkerheds årsager kørte vi kun når det var lyst (de har en fri fortolkning af færdselsregler i de tidligere østlande)
På 3 dagen havde vi kørt 2500 km og var nået til den Græske del af Makedonien.
Her blev vi et par dage på en dejlig campingplads ved middelhavet.
Et par 10 km løb.. i 33 grader... gav hurtigt en fornemmelse af hvad der ventede mig... og det var bare på en flad strækning!!.
Zeus's bjerg Olympus skulle også indtages.. fra 1100 m - 2100 m rask gang... fra 2100 - 2800 m.. rask gang og småløb.
Kunne næsten ikke gå 4 dage efter pga ømme lårmuskler...Spartathlon har en 1000 m stigning... vel og mærke efter 150 hårde km.
Her blev et par ting sat i perspektiv...jeg begyndte at forstå, hvorfor Spartathlon regnes for et af verdens hårdeste ultraløb.
Næste stop var ved Korinth, hvor ruten fra Korinth til Kapareli skulle studeres lidt nærmere.
En rigtig lille og hyggelig campingplads ved Korinther havet, blev vores base de næste dage.
Nu var det efterhånden blevet Onsdag den 22. september og vi skulle til Athen.
Vi tog bussen ind til Hotel London, som var samlingspunkt for deltager i Spartathlon.
Registreringen af løbere og supporter tog lang tid... så der var en ganske pæn kø....men hvad vi skulle ikke nå andet den dag.
Lidt sjovt at holde ferie i 10 dage, for så at dumpe ind på et hotel i Athen og møde de andre danskere.
Aftensmad …. hyggesnak med løbere fra hele verden og så i seng.
Torsdag... aflevering af dropbags... en tur ind til Acropolis... lidt sightseeing.
Kl 1700 en sidste briefing på hotellet om div regler for løbere og supporter. Man bliver f.eks. disket for at løbe med øretelefoner....eller supportet uden for supportområderne... ret skrappe regler... men ens for alle.
Et 117 gangs chek af udstyr og så forsøg på lidt søvn.
Fredag.. jeg behøver ikke at vente på at vækkeuret ringer kl 4:30...for jeg er allerede oppe og påklædt.
Ned og få morgenmad... og så ellers ud til bussen der holder udenfor.
En ½ times kørsel... og så er jeg DER.. For foden af et oplyst Acropolis … morgnen der er ved at gry. Det er sku stort det her ...en gammel drøm er ved at gå i opfyldelse.
Den sidste ventetid inden start er ulidelig..den går skiftevis med at være ved at tude af overvældelse... og så tisse af nervøsitet.
Et sidste gruppebilled af Danskerne... og så går starten ENDELIG!!.
Ruten ud af Athen er af spæret af politiet... det er lige i morgen-myldertiden og giver anledning til nogle gevaldige lange bilkører.
De fleste står ud af bilerne og klapper...enkelte diskuterer kraftigt med politiet.. det hjælper dog intet, her har Spartathlon 1. prioritet.
30-40 km er tilbagelagt... vi er nu ude ved kysten med en flot udsigt over ø-havet.
Temperaturen er ca 25 grader, MEN luftfugtigheden er meget høj...enkelte løbere er allerede begyndt at lide under det.
Jeg slår mig sammen med Kim, Tina, Brian, Michael, der løber/går 5/1 det passer mig fint her.
Michael underholder med sin fynske lune... tak for det!!:
Peter Bøgevig nås.. han har det rigtig dårligt med maven..udgår kort tid efter.
Mette Pilgaard.. har store problemer med kramper... udgår også lidt efter.
Hun er meget erfaren... har gennemført 2 af 2 gange, og ville så gerne have den 3 og sidste med...synd at hun ikke fik den.
Kim Rasmussen har problemer med holde energien i sig … Kent Møller er helt dehydreret.
Hold da op så mange gode løbere nede... og vi er ikke engang nået 100 km.
Jeg løber solo fra 80.. broen over Korinter-kanalen.
Herfra kender jeg ruten de næste 60 km rimelig godt... og det giver mig en vis tryghed.
Jeg koncentrer mig om at holde tidsgrænsen på små 1½ time status quo.
Anc Nemea 124 km vi er i en lille bjerglandsby...og det er ved at blive mørkt.
Jeg får min sidste support for i dag. Der er ingen grund til at hun ligger og kører rundt på små mørke bjergveje... det giver mig bare unødvendige spekulationer.
Det er mørkt og vi er på en grusvej...da himlen pludselig åbner for sluserne... vandet står ned i tykke tove og en kølig blæst tager til..
Vejen bliver hurtigt oversvømmet fra bjergsiderne... og jeg løber nu i en brun flod, der når mig til anklerne.
Huden er opløst af vand... og gnave-mærkerne kommer lynhurtigt.
Det er som at træde på glasskår, når man rammer en skarp sten i vandet... og det gør man hele tiden.
Fodleddene bliver vrikket om, når man træder på en rullesten i vandet.... det er sku hårdt.
Et depot under en bro nås...lidt tørvejr i et minut.. men jeg må straks vider ...ud i regn og mørke, for ikke at tabe tid.
Jeg beslutter mig for finde en brugt affaldssæk, hvis det ikke snart stopper.
Heldigvis aftager det stille og roligt... og bliver til mere almindeligt regn.... for til sidst at stoppe helt.
Jeg tænker lidt på, hvor mange danskere der mon er tilbage... og om dem der ligger lige på grænsen mon har fået det sidste knæk af regnen?.
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
#8
#9
#10
#11