- 16-03-2009
- eg84
Hejsa,
Dette indlæg drejer sig om en fodskade jeg uheldigvis pådragede mig for nogle uger siden under et langdistance løb på ca. 1½ time.
Jeg startede med at løbe for et par måneder siden, og er nu oppe at løbe ca. 12-13 km. Jeg har øget distancen med ca. 1 km. per uge, så det går tilpas langsomt for netop elegant at kunne undgå skader, idet jeg træner op til ½marathon i maj.
Før jeg startede op med løbetræning, trænede jeg fitness, styrke og cardio 6 gange ugentligt, hvilket jeg stadig supplerer mine to ugentlige løbeture med - så motion og fysisk belastning er slet ikke et nyt fænomen for min krop og jeg.
MEN... ofte når jeg løber får jeg ondt i svangen, oftest i venstre fod (er dog ikke platfodet). Jeg døjede også lidt med det i mine gamle løbesko, samt i rulleskøjter og skøjter, og har det nu også i mine nye løbesko selvom de blev udvalgt efter løbetest, hvor jeg blev klassificeret som værende neutral løber.
På ovenstående famøse løbetur, startede det på samme måde med lidt ondt i svangen, og det må jeg have kompenseret for ved at aflaste og løbe på ydersiden af venstre fod i stedet, hvilket resulterede i, at jeg i en hel uge derefter ikke kunne støtte på foden. Havde simpelthen for ondt på ydersiden under venstre fod konstant, og det viser sig stadig under og efter løb, dog i mindre grad og det bliver ofte bedre i takt med at foden bliver varmet op.
Mit spg. går på, om det mon er svangsenen den er gal med, og at den har skabt problemet med ydersiden under foden? Eller om det decideret er ydersiden af foden, der er problemet?
Er også i tvivl om hvordan jeg kan komme det til livs; indlæg, sportstape, behandling, støttebind?
Jeg løber og træner stadig meget, og det lader sig også gøre, men det ville selvfølgelig være skønnest hvis jeg ikke var mærket af foden.
Håber det gav mening, og at I har et godt råd, så jeg forhåbentligt kan deltage i løbet i maj
Mange hilsner,
Eva
#1
#2