Springerknæ

Lasse Elmann Rasmussens billede

Hej med Jer,

 

Jeg besluttede for ca. 2 måneder siden, at jeg ville begynde at løbetræne igen efter nogle års fravær. Jeg har tidl. brugt løbeprogrammet fra 0-10 km på denne side med succes, og valgte selvfølgelig at følge dette igen.

Alt gik efter planen. Dog havde jeg tilmeldt mig DHL Stafetten på 5 km som lå, da jeg havde afsluttet programmets uge 4. Jeg besluttede mig for at løbe de 5 km, men i et stille og roligt tempo. Det gik fint omend jeg dog var lidt øm i mine overlår efterfølgende. 2 dage efter fortsatte jeg med næste træning i programmet, men da jeg vågnede op dagen efter denne træning, var jeg øm omkring knæskallen.

Min læge konstaterede at det var et springerknæ, hvilket jeg heller ikke selv var i tvivl om efter lidt søgning på nettet. Jeg er bare i tvivl om hvilken tilgang jeg skal bruge for at få senen genoptrænet.

 

Det skal siges at de løbesko jeg anvendte før skaden indtraf var meget gamle og dermed formentlig ikke havde noget stødabsorbering længere. Jeg har dog efterfølgende fået lavet en løbestilsanalyse, og har fået købt helt friske løbesko. Så vidt jeg kan se på nettet anbefales det, at man reducerer sin træning og samtidig starter tung styrketræning af senen. Jeg er nu nået til løbeprogrammets uge 6 og på de træninger løber jeg ca 3 km. så det må da siges at være reduceret træning i forhold til DHLs 5 km. 

Bør jeg reducere løbetræningen yderligere eller helt stoppe og kun fokusere på styrketræning? Ville det være klogt at løbetræne de 3 km. og styrketræne bagefter - altså i samme træningspas? Eller hvad vil I anbefale.

 

Jeg har på intet tidspunkt haft det jeg ville klassificere som smerter, men blot ømhed og irritation omkring knæet.. men det er også frustrerende nok.

 

Venlig hilsen

Lasse

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Lasse Din optræning til dine 10km lyder rigtig fornuftig. Så selvom vi kan være enige i at dine smerter sidder det rigtige sted ift springerknæ, så er jeg ofte ikke enig i hvad man gør ved det. Springerknæ opstår når der er for høj spænding i baglårsmuskelen. Dette trækker bækkenet bagover og efterlader et længdestress af lårmusklen og det sætter sig i tilhæftninge under knæskallen. Et længdestress kan sammenlignes med hvis en hund trækker i din arm. Spændingen i baglårsmuskelen har intet med styrke at gøre, så springerknæ er ikke et tegn på svaghed i benet, men til gengæld tegn på stivhed omkring bækkenet. Stivhed omkring bækkenet er ikke Unormalt. Nok mere normalt, men når bækkenet mister muligheden for at kompensere så går det galt. Så springerknæ udspringer ALTID som en ubalance omkring bækkenet. Men nøglen til at få det væk er at finde ud af hvorfor bækkenet ikke længere kan kompensere, finder man den årsag så har du løsningen på problemet. Dette gør også en del for træningen, mange holder alt for lange unødvendige pauser hvor årsagen til deres problem er ikke blevet behandlet endnu. Så mit råd er i første omgang at prøve og strække godt ud på baglårsmuskelen på din smerteside, og IKKE strække på lårmuskelen, og så prøve at løbe igen. Hvis dette ikke giver lindring så få en Osteopat til at kigge din krop igennem for at finde årsagen til dit springerknæ. Mvh jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15654:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up