Skinnebensbetændelse

Anne Jakobsens billede

Hej :-)

Jeg er 15 år gammel og sidste år fik jeg skinnebensbetændelse. Jeg fik ondt på oven på benet, ved siden af knoglen og det blev bare ved. Jeg spiller både fodbold og løber.
Jeg prøvede så, at gå til fys, hvor jeg blev tapet op og lavede øvelser. Jeg smurte voltaren på og gik med kompressionsstrømper. Da det ikke virkede, og det blev ved med at være der efter over et halvt år, prøvede jeg akupunktur. Efter noget tid kunne jeg allerede mærke at det havde hjulpet, og d. 14 maj stoppede jeg med behandlingerne og det var sådan set væk.

Jeg har ikke mærket noget hele sommerferien, men har dog ikke løbet så meget. Da jeg så begyndte at træne igen, gik det faktisk fint - indtil i torsdags, hvor jeg begyndte at mærke en lille smule. Fredag havde jeg idræt i skolen, og det begyndte at gøre ondt og mine ben blev varme. Lørdag spillede jeg kamp, hvor jeg startede med at have lidt ondt under opvarmningen. I første halvleg og halvdelen af anden halvleg kunne jeg ikke mærke noget, lige indtil der var gået 20min. af anden halvleg, der gjorde det ondt - i begge ben. Jeg spiller altid med kompressionsstrømper og smurte også voltaren på da jeg kom hjem. Idag har jeg ondt når jeg går, både bare almindeligt, og op og ned af trapper. Jeg håber du/I kan give mig nogle gode råd, da det trykker mig rimelig meget. Jeg kan ikke leve uden motion.

Det skal dog lige siges, med hensyn til sko, at jeg fik nye fodbold støvler da jeg fik det første gang. Jeg gik så tilbage til de gamle, og det hjalp. Jeg spiller stadig i de gamle, men nu er det jo kommet igen. Jeg fik også nogle indlæg af min fys som blev lavet efter min fod og skulle hjælpe. Dem bruger jeg hver gang jeg har mine løbesko på.

Håber virkelig I kan hjælpe mig!

Mvh Anne Jakobsen

#1

Jesper Birkedals billede

Hej Anne

Tak for din mail

Der er rigtig mange årsager til at man kan have ondt i sine skinneben. Ofte er skinnebenene ikke betændt, så betagnelsen skinnebensbetændelse er ikke den helt rigtige måde at definere det på i min verden, for hvis noget er betændt så kan man ikke lave særlig meget, for så gør det altså ondt, rigtig ondt.

Det gode kan man sige er at du kan godt træne som du har det lige nu, men får smerter en gang imellem. De indlæg du har fået aflaster ofte menge muskler i foden og omkring skinnebenene, så de hjælper faktisk tit. men fjerner sjældent problemet.

Mit bedste råd til dig vil være at opsøge en osteopat som jeg selv, som kan kigge din krop igennem og finde ud af hvad dine skinnebensproblemer skyldes, for det kan være dine fødder, dine sko, din ryg, dit bækken, dit hoved, og mange andre ting, så en osteopat vil kunne diagnosticere præcis hvor problemet ligger og hvad du skal gøre for at fjerne det.

Sig endelig til hvis jeg skal hjælpe dig med at finde en osteopat i dit område

Hvis du bor i København og Omegn er du velkommen hos os på www.causaklinikken.dk

MVH

Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15349:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk