Problemer med læggen - compartment?

Mia Cecilies billede
Hej Jeg er 15 år gammel og har i et stykke tid døjetmed problemer i mine lægge. Første gang jeg mærkede var på en løbetur i en sommerferie - jeg er ikke sikker på, om det var i 2014 eller 2015, men tror det var 2014. Siden forsvandt det lige så hurtigt som det kom, og i april 2015 begyndte jeg til atletik. Jeg har ikke elitetrænet eller noget - kun træning to gange ugentligt à 1,5 time. I januar i år mærker jeg smerter af samme slags i mine lægge, som jeg gjorde på løbeturen i sommerferien 2014. Bare mere intense og smertefulde, og efter at have løbet cirka 3 km var jeg nødt til at stavre den sidste kilometer hjem i langsomt gåtempo. Havde ondt og mine.ben var som sten i et døgn efter ... Fortsatte med atletiktræning, dog forsøgte jeg for så vidt muligt at undgå løb (jeg kastede og styrketrænede i stedet). Jeg kan efterhånden knapt løbe en kilometer. Midt i februar er jeg på ortopæd. afd. på Vejle Sygehus ved en idrætslæge, der ultralydsscanner mig, men idet han ikke kan se noget på billederne sender han mig hjem med en formaning om at droppe atletik og løbeture. Jeg retter mig efter rådet, men efter at have holdt 3 måneders pause prøvede jeg en lillebitte løbetur. Efter 400 meter var jeg smadret, efter 500 var jeg nødt til at stoppe, mine lægge krampede helt sammen. Efter at have gået omkring 100-200 meter prøvede jeg at løbe igen, men det blev kun værre. Jeg kunne mærke det to dage efter ... Jeg ved virkelig ikke hvad det kan være - dog var lægen inde på at jeg kunne være ved at udvikle compartment syndrom, selvom det er uhørt i min alder og på det niveau af idræt jeg dyrkede. Det irriterer mig, for jeg vil gerne være aktiv! Jeg skal scannes igen d. 14. juni, men jeg er bange for, at scanningen igen ikke viser noget. Har du/I en idé om, hvad det kan være? Mvh Mia

#1

Jesper Birkedals billede

Hej Mia

 

tak for dit indlæg. Jeg har en RIGTIG god ide til hvad dit problem er, og det er at du oplever en kraftig form for vokseværk. 

Omkring 13-14 års alderen, der vokser et centralt område i vores kranie, som den sidste vækstspurt i den del af kroppen. Det område i kraniet der vokser involverer især knoglen der ligger bag øjnene, den hedder Sphenoidalknoglen. I midten af denne knogle ligger vores primære stresscenter hypothalamus, og hele vores rygmarv hæfter samtidig på denne knogle. 

Denne knogle er hos nogle mennesker fra naturens side, vredet en smule skævt. Hvis det er kraftigt kan man se fysiske assymnetrier på folk i deres ansigt, en skæv næse, tænder der trækker skævt, øjenen sidder ikke lige højt osv. De fleste har dog ikke fysiske skævheder, men ligger der et vrid omkring denne knogle, så stiger spændingen i nervesystemet meget kraftigt i 13-14 års alderen. INTET af dette er farligt, men det fører især til at de nederste nerverødder i vores nervesystem bliver mest irriteret, og det er nerverne til læg, achillsener, svangsener, knogler i foden osv. 

Så et af resultaterne af denne overspænding kan være de symptomer du oplever, at nerverne i dine bene er overspændte hele tiden, og de falder ikke til ro selvom du holder pause. Med tiden vil de falde til ro, men grundet din alder så har du et par år endnu at vokse i. 

 

MEN

 

heldigvis så kan man sænke spændingen i craniet rent behandlingmæssigt :) og herved få nerverne til at falde til ro, for selvfølgelig skal du kunne løbe, der er jo ikke gået noget i stykker i din krop. Går ud fra at du bor i Vejle og omegn. Jeg kan anbefale en oesteopatisk kollega i Billund, tror han vil kunne fikse dine problemer så du kan komme igang igen. 

Han hedder Mads Brønd og arbejder ved klinik for fysioterapi i billund :)

mvh

Jesper Birkedal

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15347:

Marzenas billede
Jeg hedder Marzena fra 2 år siden startede jeg at løbe… Nu min højste distance 52km Hver weekend...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk