Ondt på to af tæerne ved længere løb

Carsten Nielsens billede
Hejsa Jeg får ondt på de 2 tæer ved siden af lilletåen, når jeg løber længere ture. I øjeblikket kommer det omkring de 9 km. Og altid på højre fod. Det starter nok lidt som en summen eller at det føles som de sover lidt. Og så kommer smerten på de 2 tæer. Det føles som smerten er på undersiden af tæerne, og en smule ind på foden bag de 2 tæer på undersiden. Jeg løber neutralt, og lander på midtfod. Har lige skiftet til andre løbesko(asics super gel j33) for at se om det hjalp. Har brugt dem i 14 dage, måske lidt mere, og det har ikke hjulpet. Købte de nye et nummer større, da de gamle måske lige passede. Har virkelig googlet meget, og sunken forfod lød som min skade :-) min læge mente ikke det var det, men måske at det var overbelastning. Løb kun 1 gang om ugen, de 3 efterfølgende uger, men det hjalp heller ikke. Prøvede en halv time hos en fysioterapeut, som mente at nye sko måske ville hjælpe, og som sagde det ikke var et træthedsbrud. Min læge sagde engang at jeg var lidt platfodet, mens en dame i en butik med indlæg, ikke mente jeg er :-) Fandt 7 øvelser på nettet, til nedsunken forfod, som jeg laver 3-5 gange om ugen. Når jeg trykker og bukker på tæerne, gør det ikke ondt. Så kan ikke finde stedet, hvor smerten er på foden. Vil gerne løbe flere halvmaraton, men lysten ryger hurtigt, når det kun er halvdelen af turen, som foregår uden smerter. Har I de vises råd :-) Mvh Carsten

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Carsten Du har jo heldigvis allerede gjort en masse for at forsøge at komme problemet til livs. Kan godt forstå din frustration. Der er også mange der ikke har styr på diagnoser omkring foden så det hele kan godt blive lidt forvirrende nogen gange. Problemet kunne sagtens være et træthedsbrud det ved man først efter røntgen eller knogle scintigrafi. Det kunne også være forfoden der bliver trukket lidt nedad. Det kan ske på baggrund er flere ting men ofte fordi noget sidder skævt højere oppe i kroppen. Så ender det med at dit nedslag på fødderne ændres og det kan resultere i dit problem. Så jeg vil i første omfang prøve at opsøge en Osteopat som kan kigge din krop igennem og finde frem til årsagen bagved dine smerter Mvh Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15349:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk