Ondt i venstre knæ - Maraton træning

Christian Yttesens billede

Efter en længere løbetur i lørdags (18 km) oplevede jeg ømhed i og omkring min venstre knæskal. Ømheden var specielt at mærke ved ind/udkobling i bil, almindelig gågang var ikke slemt. Smerterne aftog i løbet af søndagen og rolige løbeture mandag (6 km) og onsdag (8 km) gik ok - lidt ømt efter løb. Ved torsdagens rolige løbetur (10 km) tog smerterne til under løbet og efter løbet var knæet meget ømt og irriteret. Almindelig gang og kørsel i bil gør ondt. I dag fredag er ømheden aftaget en smule men stadigvæk meget mærkbart. Jeg har smerter ved knæskal blot ved let berøring i højre side (yderst). Knæbøjninger gør også ondt.

Løbe historie op til lørdag:

Jeg har igennem 2010-2011 løbet ca 3 gange ugenligt (ca 20-25 km) med 3 kolleger fra arbejdet - vores km tider er omkring 4:30 - 4:50. 2012 er året hvor vi har for mål at gennemføre Københavns Maraton - derfor lagde vi et 16 ugers maraton løbeprogram udfra vores nuværende træningsmønster for ca 4 uger siden (indeværende uge er restitutionsuge og kun med roligt løb).

Program: 4 træningsdage med udgangspunkt i VDOT 44.2 og 40-60 km træning per uge. Mandag og onsdag "special dage" med interval/tempo/bakkesprint og torsdag og lørdage rolige ture (tempo 5:51 min/km).

Træningen har forløbet fint indtil langturen i lørdags (slut uge 3 af program).

Hvad nu:

Vi har alle 4 frygtet løbeskade og nu er jeg ramt - hvad er næste skridt? Jeg har en tid hos egen læge næste fredag. Men kan jeg selv gøre noget allerede nu? Er det en overbelastning? skal jeg stoppe med at løbe? spørgsmålene er mange...

Ifm maraton programmet har jeg følgende specifikke områder som jeg tænker kan være årsagen:

1. Jeg har øget uge distance for hurtigt, forrige km/uge: 20, 17, 12, 8, 27, 41, 29, 27, 38, 49, 50 (de sidste 3 uger er efter program)

2. "roligt løb" svarer til 5:51/km hvilket er svært at holde - vi løber omkring 5:40. Kan denne hastighedssænkning (fra 4:30 - 4:50) have ændret min løbestil. I starten syntes jeg det var "hårdt" at løbe i den hastighed - dog syntes jeg at have vænnet mig til det nu.

3. Mine løbesko er fra sept 2011, New Balance MR 760 - jeg har fået lavet alm løbetest i sportsforretning som viser at jeg træder indad - denne sko retter op på dette. Men efter at have læst Jeres indlæg her: http://www.motionslob.dk/brevkasse/smerter-yderst-p%C3%A5-kn%C3%A6-3-uger-til-maraton er jeg blevet i tvivl om mine løbesko er de rigtige.

Jeg har endvidere set denne artikel http://www.motionslob.dk/brevkasse/kn%C3%A6smerter-subluxation-af-patella men håber ikke det er så alvorligt.

Jeg overvejer at bestille tid hos osteopat og/eller fys for at få diagnose - jeg er 34 år / 188 cm / 80 kg - hvis det er relevant.

Mvh og god weekend,

Christian

 

 

#1

Jesper Birkedals billede

hej christian

forstår godt din frustration. Skader kommer aldrig belejligt.

Som udgangspunkt vil jeg sige, din krop kan jo godt finde ud af at løbe siden de første uger og mange kilometer er gået fint. Hvis der var et eller andet helt galt med din krop, så skulle du have mærket en reaktion for længe siden, så det er i princippet et godt tegn.

Når det så er sagt så oplever jeg personligt med knæsmerter at det sjældent er knæets skyld, eller decideret overbleastning, forstået på den måde at du ikke mængde mæssigt er overbleastet, du er mere fejlbelastet.

Det der ofte fører til problemer i knæet er manglende bevægelse imellem foden og bækkenet, enten i samme side som smerten, eller fra modsatte side. Ublancer i fod og bækken kan komme af mange forskellige årsager, f.eks forkerte sko, gamle forstuvninger i fødderne der ikke er blevet rettet, indlæg. Operationsar, f.eks. blindtarm, kæbeindgreb (rodbehandlinger) skævheder oppefra, eks. skævhed i kraniet forsaget af slag imod hovedet, en hjernerystelse, et cykelstyrt, et styrt på sko hvor du får et ryk i hovedet. Mulighederne er mange, det hele kan ende med at påvirker bækkenet på en sådan måde at dit knæ bliver udsat for et vrid hver gang du løber, og giver ofte smerte

 

så mit råd er egentlig som du selv antyder, få en osteopat til at kigge efter nogle af disse skævheder i din krop, så du hurtigt kan komme på landevejen igen. sig endelig til hvis jeg skal hjælpe med at finde en osteopat i dit lokalområde.

 

MVH

Jesper Birkedal

#2

Christian Yttesens billede

Hej Jesper,

Hvor er jeg ærgerlig over først at læse dit svar i går aftes - min fejl - jeg tjekkede dagligt for svar dagene efter den 24. februar og fik så kontakt til Christian Neergaard fra sundsport.dk. Jeg har fået lavet nye såler til mine sko - men jeg oplever desværre stadigvæk gener i mit knæ efter 4-5 km løb. Jeg laver knæ øvelser dagligt samt træner ved siden af på en cross trainer således at træningstiden er den samme som den mine kolleger har. Jeg ringer til dig senere i dag.

Mvh

Christian 

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15350:

David Kuntz Etzerodts billede
Frisk fyr, på 40 +år, som må erkende løb er det der fungere bedst som sportsgren for mig. Elsker...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk