- 10-02-2009
- Lone Wolff
Hej Jesper
Jeg har via mit arbejde dyrket "morgenløb" de sidste 25 år, både i støvler og almindelige gummisko og først for 2 år siden begyndte jeg at få interesse for at dyrke løb som andet end en måde at holde sig i form på.
Det skal lige siges at jeg aldrig har haft problemer med fødderne før.
Sidste år fik jeg lavet en løbetest og ud fra det blev jeg anbefalet et par "rigtige" løbesko og ja efter de første par ture hvor jeg blev øm i benene fordi de støttede på en helt anden måde end jeg var vant til så gik det faktisk rigtig godt. Så for et par måneder siden er jeg begyndt at få ondt lige under forfoden ud for langetåen på venstre ben. Det føles ligesom en lille kugle der ligger og ruller hen over senerne, det går over efter de første 5-6 km men gør dog at jeg belaster det højre ben lidt mere i den periode.
Er det noget som kan løses med indlægssåler eller lignende?
Jeg træner i øjeblikket til lillbælt halvmarathon og løber vel 3 til 5 gange i ugen både langdistance som intervaltræning.
Håber du kan hjælpe
venlig hilsen Lone Wolff
#1
#2
#3
#4
#5