Løberknæ

Miss Gs billede

Hej eksperter
Jeg tror jeg er så heldig at få et løberknæ.Jeg har nu været uden løb i ca. en måned og det er træls. Jeg har fået udstrækningsøvelser og jeg udfører dem, men det har altså taget laaaaang tid. Det er træls at blive ramt af en skade. Hvordan kommer jeg videre??? skulle gerne være klar til ½ marathon til maj - Lillebælt. Har løbet fra januar 2008 og har forøget både tempo, distance og har siden juli løbet intervaltræning.
Kommer jeg nogensinde tilbage i skoene??:confused:
Hvad gør jeg - får i øjeblikket massage, men syntes det går langsomt fremad skal jeg have chokbølger??? Og hvis jeg kommer igen, hvilket program skal jeg så følge - kunne det være jeres 16 ugers program. Har løbet ½ marathon i september 08.
Hilsen Miss G

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Miss G først og fremmest, skidt at du har fået problemer, men der er håb forude. I de flestes tilfælde så virker lidt massage og udstrækning lidt på smerterne omkring knæet, MEN det er symptombehandeling. Om du skal have shockwave er svært at sige, men de få patienter jeg sender til shockwave med et løberknæ, skal have en massiv hævelse omkring knæet, der virkelig skal være tydelig. Tegn på inflammation omkring knæet er hævelse, varme og rødme. hvis ikke disse tegn er tydeligt til stede så har du ikke en inflammation, og så tror jeg ikke du skal have shockwave på nuværende tidspunkt. Hvis en slags behandling (massage og stræk) må man ikke bare som behandler tænke vi skal give noget kraftigere behandling (shockwave) der skal være en klar indikation for at sende dig til shockwave, og den er der ikke. Der ligger altid en årsag bagved et løberknæ, eller hvilken som helst anden form for smerter i kroppen. Jeg har sagt det før herinde på sitet, og jeg siger det igen, løberknæ er stort set altid et resultat af et problem i bækkenet og lændet, med indblanding fra fødderne. Det du i mine øjne skal gøre er at opsøge en behandler der har erfaring med at behandle denne underliggende årsag, det er mit bedste råd. Jeg vil gerne være behjælpelig med at finde en kompentent behandler til dig i dit lokalområde. venlig hilsen Jesper Birkedal

#2

Miss Gs billede
Hej Jesper Tak for det - hvem kunne være relevant som behandler i mit område? - nu har jeg koblet en fysioterapeut på, som foretager nogle kraftige udstrækninger af benet. tilsyneladende hjælper det. og som du kan se af mailen har jeg lidt travlt skulle gerne være helt klar til 02.05.09

#3

Jesper Birkedals billede
Hej Miss G jeg kan ikke helt se hvor i landet du bor. Man kan lave rigtigt mange stræk omkring knæet og hoften som kan lindre på dine smerter, men dette er ofte symptom behandling, og jeg kan jo regne ud at du skal intensivere dit løb endnu mere i foråret. I øjeblikket er det fint at dine strækøvelser virker, men min erfaring siger mig at når du skal til at løbe mere og mere, både længere ture og interval, så bliver det svært at holde smerterne nede med strækøvelser, og tro mig det er rigtigt at surt at måtte droppe sit mål eller skulle løbe med smerter bare for at gennemføre. Så hvis du skriver hvor i landet du bor, kan jeg forsøge at henvise dig til en der har styr på at rette årsagen til hvorfor dit løberknæ er kommet, så kan koncetrere dig om at løbe. Venlig hilsen Jesper Birkedal

#4

Miss Gs billede
Hej Jesper Jeg bor i Odense. KH/Miss G

#5

Jesper Birkedals billede
Hej Miss G nu har jeg fundet frem til to forskellige som vil kunne hjælpe dig med at komme til bunds i dit problem. Jacob Vind Tommerup Fysioterapi Linde Allé 37 5690 Tommerup Telf.: 64 76 18 34 / 40 46 91 81 eller Asger Norrbom Ringe Fysioterapi Jernbanegade 16 5750 Ringe Telf.: 62 62 13 03 / 28 11 83 82 held og lykke, og skriv endelig lidt om hvordan det går. med venlig hilsen Jesper Birkedal

#6

Miss Gs billede
Hej Jesper Først og fremmest godt nytår til dig - tak for dit råd. Jeg har nu fundet årsagen til mit løberknæ - Jakob Vind har løst problemet - det stammer fra ryggen - overgangen mellem bækken og korsben. Så det var KANON at endelig var der en som forstod det jeg sagde også endda på internettet i et offentlig forum - og det på trods af, at jeg havde været til læge, massør, fysioterapeut, fået mængder af udstrækningsøvelser osv. også er der lige pludselig en mand, der kan læse og forstå hvad man skriver. TAK FOR DET - tænk hvis jeg havde fundet denne adresse noget før - puha alt det bøvl jeg kunne have sparet. Nu ser jeg fremad og glæder mig helt vild til at løbe en fed ½ marathon den 02.05.09 - Endnu en gang TAK FOR HJÆLPEN. Mange hilsner Miss G.

#7

Jesper Birkedals billede
Hej Miss G godt nytår til dig og godt at høre at du har fundet frem til årsagen til dine smerter. fantastisk for dig, og altid go erfaring for mig at høre hvordan det går for dem jeg rådgiver. Men spred endelig ordet om denne type behandlingsform som Jacob laver på dig, og som jeg selv praktiserer. Osteopati, for det er virkelig hjælpsomt, ikke kun til løbeskader, men meget andet. Held og lykke med halvmarathon

#8

Miss Gs billede
Hej Jesper Så har Miss G igen problemer og Jacob står på ski i Norge - så jeg er sådan lettere desperat. Jacob har ellers skubbet på både bækkenet, korsben, knæ og andet, men nu er den gal igen - jeg er prononationsløber rigtig meget på højre side - jeg har prøvet både at tape foden og Jacob har tappet knæet. Igår da jeg løb 8 km i løb, fik jeg igen igen ondt - som en kniv ind i højre knæ -i de seneste dage, kan jeg mærke, at jeg kompensere i venstre side igen - jeg kan mærke, at de smerter som egentlig startede det hele nu er begyndt igen -venstre side er øm - den muskel ned mod knæet er øm. I sidste uge begyndte jeg på intervaltræning - det var to lette pas 2 x 3 min. men mit knæ gjorde meget vrøvl. Samme uge løb jeg en mellemdistance på 10 km i roligt tempo - det giver også problemer. Jeg skal da også sige, at jeg har degeneret ryg i lænderegionen. Den har Jacob også skubbet med og givet mig nogle øvelser til smidighed.:;-) Mine sko (jeg har flere forskellige par) har Jacob også godkendt, jeg syntes ellers det var begyndt at gå godt - efter Jacob har skubbet, mast, hevet, trækket i min krop. Det er 14 dage siden jeg har konsulteret Jacob - han står jo på ski - og i de 14 dage er det gået ned ad bakke - stærkt. Er prononationsløber mere udsat for knæskader - og kan jeg via teknik ændre løbestil.? Kan jeg lave noget muskeltræning for lårene som stopper prononationen?Så lårmusklen bliver stærkere end knæet? Eller skal jeg stille løbeskoene i skabet og begynde at strikke og brodere istedet? Eller skal jeg skrue ned for mit ambitionsniveau? :----( Jeg kan ikke blive ved med at konsultere Jacob for at kunne løbe - det bliver lidt dyrt i længden. Jeg skal lige oplyse, at jeg dagligt laver træning - for ryggen - både smidighed og stryke, men jeg er måske ikke så god til at huske lårmusklerne. Mentalt var det noget at en nedtur i går, at det gjorde aller h... ondt at gennemføre 8 km og det samtidigt er begyndt at starte med smerter i venstre side. Jeg gennemførte med 6.30 pr. km - mit mål til ½ marathonen er 6.15 pr. km.:sko: Håber du kan give mig noget hjælp - indtil Jacob kommer hjem fra Norge. Mange hilsner Miss G.

#9

Jesper Birkedals billede
Hej Miss G ked af at høre omkring dit knæ, at det giver dig tilbagefald. Det som jeg mistænker at du får tilbagefald af er mangel på bevægelse i dine hofter, har man et vrid i bækkenet som du åbenlyst har haft, så vil dine hofter have en favorit rotationsside, og den side du har knæ probs i vil højst sandsynligt have inadrotation som favoritsiden. har man problemer med rotationer i hoften, så øges pronationen kraftigt i foden. prøv at stil dig med charlie chaplin ben, prøv at gå lidt rundt med fødderne, eller i virkeligheden hofterne udadroteret, lig mærke til hvor kraftigt den mellemste del af foden påvirkes i overpronation. Denne overbelastning sker typisk ved øget distance eller oftest ved interval træning, fordi man her automatisk øger skridtlængden, og herved overpronation og i sidste ende provokeres årsagen til dit løberknæ. Det du kan gøre er at strække ud på dine hofter, og det har du sikkert ikke gjort før. For at mærke forskellen i rotation i dine hofter kan du prøve at sætte dig på numsen, sæt hænderne bag dig, og fødderne i gulvet, prøv at drej knæene ned til den ene side, så benene kommer til at ligge ligesom den lille havfrue, og prøv herefter til den anden side, her skulle gerne kunne mærkes en tydelig forskel. Måden du strækker ud er at du sætter dig som i ovenstående stilling, herefter lader du indersiden på det ene bens knæ komme ned at røre ved gulvet, knæet skal være i 90 grader, dette er inadrotation i hoften, der hvor du gerne skal mærke noget er oppe omkring hofteregionen, nogen mærker det i lysken, nogen udenpå hoften, andre i ballen, vigtigst er at du mærker noget, typisk ikke som et almindeligt stræk, en mere diffus fornemmelse. Det var det ene stræk for inadrotation. Udadrotation er noget nemmere Der ligger du dig på ryggen, ligesom når du skal strække ballemusklen ud, hvor du roterer benet og trækker det op imod dig. Hvis vi for eksempel tager dit venstre ben, så skal din venstre hånd være på dit venstre knæ, og din højre hånd tager fat omkring anklen. din venstre hånd skubber let på knæet, mens den højre trækker i anklen, herved øger du udadrotation i hoften. begge disse øvelser kører du ca i 45 sek og lav dem et par gange inden du skal ud for at løbe 2-3 gange, og så vil jeg anbefale dig den næste uge at holde dig fra intervaltræning, og kun løbe almindeligt, få nogle kilometer i benene. lav også gerne disse øvelser når ikke du løber, for at normalisere dine hofters bevægelse. håber du kan forstå denne lange smøre, og skriv endelig med flere spørgsmål venlig hilsen Jesper

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15348:

Signe Agerbos billede
Jagter Klub100 HM

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk