Konstant eller afbrudt øgning

Jakob Fink Andersens billede

Kære Henrik (og evt. andre)

Jeg har løbet siden august sidste år, kun afbrudt af et par begynderskader.

Frem mod mit første marathon - Flodmaraton i Randers - den 3. juli kommer jeg på på en ugentlig distance på ca. 64 km. Denne øgning er sket over 16 uger fra ca. 25 km./uge.

Mit spørgsmål er, om man - under henvisning til 5-10% reglen for ugentlig øgning med pause hver 4. uge - kan øge den ugentlige distance op til fx 100km./uge uden længere restitutionsperioder i forløbet?

Vh
Jakob FA

#1

Henrik Lund Jensens billede

Hej Jakob

Tak for dit spørgsmål omkring træningsmængde og øgning af denne. Der er væsentlige grunde til, at det ikke kan anbefales at øge træningsmængden (tidsforbrug + tempo pr. kilometer)med mere end 5-10 % pr. uge:

Øget skadesrisiko, behov for længere restititutionsperioder og øget pres på ikke mindst led og sener. Dit hjerte-kar system og dine lunger kan godt tåle en større øgning, også til dels dine muskler, men det er "slidudholdenheden", der er problemet.

Du skriver ikke, hvor gammel du er (?). Hvis du er en yngre person, kan du formentlig tåle lidt mere, end hvis du er 40+, men alligevel bør du holde dig til anvisningerne og de gode råd.

Anderledes forholder det sig med "ikke-vægtbærende aktiviterer" som svømning og cykling, hvor man udmærket kan tåle en større øgning. Se bare motionscyklister, som "går amok", når forårssolen begynder at tage fat. Hvis du gerne vil ud at træne over længere tid, kan jeg derfor anbefale cykling/mtb og/eller svømning som supplement til din løbetræning.

Pøj-pøj med din træning og dine løb.

Med venlig hilsen

Henrik Lund Jensen

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15347:

Marzenas billede
Jeg hedder Marzena fra 2 år siden startede jeg at løbe… Nu min højste distance 52km Hver weekend...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk