Hurtigere på marathondistancen

Charlotte Burgesss billede

Kære brevkasse

Mit hurtigste marathon løb jeg på 4 timer og 11 minutter, men jeg vil gerne under 4 timer på min næste marathon, der er Barcelona Marathon i marts. Hvis jeg nu løber op til min bedste tid på 4:11, vil det så være muligt for mig at nå mit mål, og er der noget særligt jeg kan gøre? Jeg træner efter Marathon Sports 16 ugers træningsprogram for øvede, hvor der er indlagt 2 x intervaltræning om ugen

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Charlotte Burgess

#1

Henrik Andersens billede

Kære Charlotte

Tak for din forespørgsel.

Desværre er det meget svært at svare konkret på dit spørgsmål, idet jeg slet ikke kender nok til din baggrund,hvornår du løb de 4t 11 min., og under hvilke vilkår.

Men når du følger en plan fra Marathonsport med varieret træning og du kan holde planen og få god hvile og restitution samtidigt med, er der gode chancer for at du kommer godt igennem Barcelona maraton på en bedre tid, men dog uden at jeg kan give nogen garantier.
Jeg kender ikke ruten i Barcelona i forhold til det maraton du løb på 4t 11 min.

Hvis du vil have et mere fyldestgørende svar, er jeg nødt til at vide mere om din løbebaggrund. Hvor mange år har du løbet? og hvor meget?
Hvornår og hvor løb du 4t 11 min.
Hvor gammel er du?
Har du trænet siden ? og hvor meget?

Med venlig hilsen

Henrik

#2

Charlotte Burgesss billede

Kære Henrik
Tak for dit svar. Her et forsøg på uddybning:
Jeg er 35.
Har løbet regelmæssigt de sidste 10 år, men løb mit første marathon (København) i 2009 i tiden 4:28, det næste var samme løb året efter i 4:11. Mit seneste løb var Chicago Marathon i okotober hvor jeg løb (i høj varme) på 4:17
Jeg er som sagt lige begyndt på 16 uger programmet, men får ikke løbet de 4 dage om ugen, som programmet lægger op til, men 3 gange bliver det til.
Håber det kan give dig et bedre grundlag at rådgive ud fra.
På forhånd tak
Charlotte Burgess

#3

Henrik Andersens billede

Hej Charlotte

Tak for din uddybning.

Jeg er sikker på at du med den rette træning(hvis du følger marathon sports plan), og du ikke kommer ud for sygdom og skader, kan løbe under 4 timer i Barcelona om godt 3 måneder.
Ruten ser rimelig flad ud. der er nogle stigninger men ikke voldsomme.

Men det kræver at du giver det en skalle her de næste par måneder og får nogle kilometer i benene og følger planen nøje. Helst 4 dage hver uge.

God træning.

MVH

Henrik

#4

Charlotte Burgesss billede

Hej Henrik
Mange tak for dit svar. Jeg må nok op på løbebåndet for at få løbet i det her vejr. Jeg håber jeg når det.
Mvh Charlotte

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15350:

David Kuntz Etzerodts billede
Frisk fyr, på 40 +år, som må erkende løb er det der fungere bedst som sportsgren for mig. Elsker...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk