- 04-09-2014
- Julie
Jeg er en pige på 23, som løber forholdsvist meget (ca 5-6 gange om ugen og omkring 60km om ugen)
Normalt bruger jeg 2 dage om ugen på at få nogle muskler i benene i form af styrketræning. Her i august har jeg tonset rundt i bjergene uden styrketræning - men uden nogle former for smerter. Dog en masse nyt terræn og løb både morgen og aften.
I fredags løb jeg 3 runder DHL i regnvejret, med rigtig mange sving og et underlag der gjorde at jeg skred meget.
Efter dette havde jeg en smule ondt i hoften og lysken, som gik ned igennem mit lår og hæftede sig omkring mit knæ.
Da jeg følte at smerten var væk i går prøvede jeg at løbe intervaller, men endte ud med, at måtte humpe hjem - og siden da er smerten kun blevet værre.
Jeg kan slet ikke støtte på mit ene ben - og det gør konstant ondt i min hofte, selv når jeg ligger eller sidder.
Er der noget man kan gøre? Jeg ved godt at det eneste svar jeg altid får er “hvile hvile hvile”, men det er så sindssygt svært når man ELSKER at være igang.
Kærlig Hilsen
Julie Hyld
#1