- 22-04-2009
- ÅrhusLøber
Jeg fik for 3 år siden et meget alvorligt løberknæ. Først vil jeg høre: når det er senen på ydersiden af knæet, der er skadet, er det så løberknæ eller springerknæ?
Da jeg blev skadet, kunne jeg ikke gå på trapper i over en måned. Jeg forsøgte for 1½ år siden at træne langsomt op igen, men måtte opgive efter at have løbet 2 km 4 gange på et par uger. Smerterne kom tilbage med for stor kraft. Jeg har stadig en lille hævelse på ydersiden af det dårlige knæ.
Jeg har desværre forsømt at træne musklerne med en elastik men har iblandt lave udstræk af ydre lårmuskulatur og senebåndet.
Mit primære spørgsmål er: hvordan genoptræner jeg bedst?
Efter 3 års pause forkommer det mig ikke at være fornuftigt blot at fortsætte med at vente og vente i en uendelighed. Bør jeg starte langsomt op med at løbe, evt 1 km et par gange om ugen og så stigende? Eller skal jeg fortsat holde mig i ro og i stedet træne med elastik og strække ud? Hvis dette er tilfældet, hvor længe skal jeg så gøre det inden jeg kan begynde at løbe?
Jeg har hørt, at alvorlige løberknæ kan tage 5-10 år at komme sig helt over! Jeg håber dog, det er muligt at forkorte denne tid, da de sidste 3 år har været mere end rigeligt. Men jeg har brug for et fagligt råd. Tak
#1
#2
#3