Fiber skade i læggen

maates billede

Hej kunne godt lige bruge et råd omkring en fiber i min læg,skaden opstod d. 15-12-08 og var i hurtig bedring 19-12-08 klar til endnu en tur, det skulle jeg ikke have gjort for nu gik det først galt,forsøgt med lidt stædighed at løbe smerten væk hvilket ikke kan siges at lykkes,skaden sidder højt i venstre lægmuskel lidt trækkende op mod knæhasen
05-01-09 føler mig nu forholdsvis klar læggen er stadigvæk en smule øm, hvor blid en opstart skal der til for at undgå skade igen ?
Var for et par år siden plaget af samme problem 1 skade i hvert ben dog dybtsiddende det tog rigtigt lang tid at komme over så hvis der var nogle øvelser/hjælpemidler der kunne forbygge skader som disse.?
Skadesfri løber jeg ca 30 km om ugen fordelt på 3 træningspas og håber på at 2009 bliver året hvor jeg gennemfører mit første maratonløb
Ser frem til at høre fra jer, Ulrik

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Ulrik Du har meget fint beskrevet dit problem. Lægsmerter er et hyppigt løberproblem. Rigtigt mange mennesker tror at de har en fiber i læggen, men lad mig sige jeg har kun set meget meget få fibersprængninger i læggen. Det punkt du mærker i din indvendige læg, er højst sandsynligt et trigger punkt, og det er stedet hvor nerven træder ind i selve musklen. Dette punkt kan blive meget smertefuldt, og det gør det typisk af 2 grunde, enten så er din nerve irriteret i ryggen, eller også kompenserer din lægmusklen for et problem i din fod. Du kan meget nemt gå rundt med små hold i ryggen, som du ikke decideret mærker, men når du skal ud og løbe bliver nerven irriteret og det sætter sig som smerte i din lægmusklen. Mht. foden så får løbere hyppigt blokeringer i det der hedder mellemfoden eller fodroden, hvilket er leddet lige foran selve ankelleddet, her foregår det der hedder pronation/supinations bevægelsen. De fleste løbere har tendens til at overpronere, hvis man har en blokering i foden, vil man miste bevægelse i fodroden, og herved yderligere overpronere. Dette kan din indvendige læg kompensere for ved at rette op på foden, dette stresser over tid din muskel, og kan sætte sig som et langvarigt skadesproblem, der enten kræver meget tid, eller ikke går i sig selv før man får kigget på foden eller ryggen. Lang smøre. her er hvad du selv kan gøre. Ift til din lægmuskel, så stræk musklen hyppigt ud. kommer irritationen fra din ryg, kan du prøve inden du løber at varme din ryg godt op, evt. lave nogle bagovervøjninger hvor du ligger fladt på maven, og presser dig op strakte arme en 10 gange. Dette er ikke behandling, men mere en indikation for om dit problem stammer fra din ryg. Ift til din fod, så er den svær at gøre noget ved selv. men læg mærke til om du har ondt på indersiden af foden (svangen) og om du nemt får krampe i svangen når du løber, dette kan være tegn på et fodproblem. Hvis ikke noget af alt dette hjælper, skal du opsøge noget kompentent behandling og her vil jeg gerne være behjælpelig med at finde nogen der kan hjælpe dig i dit lokalområde skriv endelig igen hvis du har flere spørgsmål hilsen Jesper

#2

maates billede
Hej Jesper. Så lykkedes det at løbe en lille tur, lidt trykkende i læggen i starten ellers ok. Tager en lidt længere tur imorgen. Med hensyn til en behandler i mit område, kunne det godt friste mig at få kigget lidt på det, som du omtalte. Jeg bor i Randers og arbejder i århus så en behandler i dette område vil være perfekt, men jeg er villig til at køre efter din bedste anbefaling. Hilsen Ulrik

#3

Jesper Birkedals billede
Hej Maate lyder meget godt hvis du kan komme lidt igang med småløb, uden at din læg brokker sig alt for meget. Har kigget på behandlere i dit område, og inden for mit felt, er der desværre ikke lige nogen i dit område. De to nærmeste ligger i Herning, det er selvfølgelig lidt af en køretur, men de vil kunne fikse dit problem er jeg overbevist om, og dette behøver ikke være noget længere forløb. Der findes mange behandlere i København, hvis du vil lejlighed er herovre, skulle der være mulighed for at nogen kigger på dig, hvis du vil have adressen på de andre skriver jeg dem gerne til dig. Venlig Hilsen Jesper Birkedal

#4

maates billede
Hej Jesper. Som man siger ude af øje ude af sind, det går ok med min læg, er ved at være oppe på de 10km igen,men jeg døjer lidt med ømhed omkring mine akilesener begge ben så det kunne godt være jeg skulle få addressen på fysen i herning og aflægge et besøg, da din beskrivelse af evt grund til mit problem ramte meget godt. Jeg har lidt problemer i min lænd, med et hypermobilt SI led, og et der vil låse det har jeg en fys til at rykke lidt i, når det er galt,og med hensyn til fødderne døjer jeg med nedsunken forfod.(Den rene elendighed:) Så med henblik på marathonløb var det nok en god ide at få en ekspert til at kigge lidt på sagen. Hilsen Maate

#5

Jesper Birkedals billede
hej Maate her kommer adressen til fyssen i Herning Jakob Brøndum Jensen FYS-sundhedscenter Nørregade 18 7400 Herning Tlf. 97 22 32 36 der findes en mere lige udenfor Herning i en by der hedder Vildbjerg Anders Bak MidtVest Osteopati & Fysioterapi Sports Allé 4 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 23 44 lad mig endelig høre hvordan det går med behandlingen hos dem, held og lykke

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15348:

Signe Agerbos billede
Jagter Klub100 HM

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk