- 18-08-2010
- John Henriksen
Min historie starter før sommerferien hvor jeg en dag i uopmærksomhed faldt over en kantsten. Jeg mi-stede en del hud, men trøstede mig med at det var det – jeg havde ikke ondt andre steder.
Da jeg efterfølgende begyndte at løbetræne igen havde jeg smerter i mit knæ Dog var det ikke noget der gjorde meget ondt og jeg tænkte at jeg måtte have fået et lille slag. Hurtigt blev det sommerferie og med en vandreferie var der ikke meget løb. Efter sommerferien ville jeg træne op mod et 10 km løb jeg var tilmeldt – det betød lidt længere distancer og med lidt højere hastighed og desværre lidt flere smerter i mit knæ.
Til mit 10 km løb gik det helt galt. Efter ca. 8 km var det som om jeg fik en syl i mit knæ – jeg gennem-førte, men kunne knap stå på mit ben da jeg kom i mål. Behandling med is osv. Lindrede lidt men smer-ten var der stadig.
Det er nu onsdag og mit løb var søndag – jeg har stadig svært ved at støtte ordentligt på mit ben uden der er smerter i mit knæ.
Smerten sidder på ydersiden af venstre knæ – lidt skråt ned fra oven (hvis det giver mening) Smerten er værst ved at støtte på benet hvorimod sidevrid etc. ikke giver ekstra smerte.
Jeg håber nogen kan lede mig på vej til hvad det kan være
På forhånd tak
Hilsen
John
#1
Hej John
Nu ved jeg ikke præcist hvordan du er faldet, men når du har mistet en del hud, har der ihvertfald været godt tryk på knæet.
Omkring knæet ligger der mange strukturer, ledbånd, slimsække, muskeltilhæftninger og knogler. Der kan være sket en mindre skade på en eller flere af disse strukturer, der kan været slået en lille flig af din knæskal som ligger og irriterer knæet og giver smerte, der kan være sket lidt skade på nogle ledbånd, som kræver tid for at hele igen, hvis ikke de får det kan smerterne poppe frem igen og igen.
Har dit knæ været hævet?
Det jeg synes du skal gøre er at få taget et røntgenbillede af dit knæ, her kan man se om der skulle ligge en flig fra knæskallen eller dit lårben og genere knæet.
samtidig ville en god idé være at få en behandler til at kigge på knæet, så vi ved præcist hvilken struktur det er på dit knæ der gør ondt, for der ligger mange strukturer på dit knæ, der hvor du beskriver din smerte.
Skriv endelig hvad du når frem til, så kan jeg guide dig lidt mere, om hvad du skal gøre.
venlig hilsen
Jesper
#2
Hej.
Mange tak for svar. Først lad mig undskylde mine manglende formuleringsevner – det var på min arm og skulder at jeg mistede hud. Men knæet må have fået et slag også – men der var kun et lille mærke.
Jeg har i dag været ved egne læge (der var jo lidt ventetid) derfra blev jeg henvist til en ortopæd kirurg. Jeg fik allerede i dag en tid der til undersøgelse – hos Krag Pedersen i Odense. Undersøgelsen var ikke nok til at konstatere hvad der er galt, hvorfor der skulle en MR Scanning til – jeg var så heldig at damen der havde en tid til MR samtidig med at jeg var til undersøgelse havde Pacemaker og dermed ikke kunne scannes – så sørme om jeg ikke fik en MR i dag også
Det private arbejder hurtigt…
Jeg får dog først svar på MR mandag når en røntgenlæge har kigget på billederne. Mistanken er menisk.
Jeg skriver videre når jeg har en diagnose og behandling. Tak for tilbud om videre vejledning – det tager jeg gerne imod.
Hilsen
John
#3
Hej igen
Så fik jeg diagnosen fra specialisten – heldigvis var der ikke tale om menisk, men derimod en væskean-samling inde i mit knæ. Teorien er at den er opstået i forbindelse med mit fald og så aldrig er forsvun-det/fået ro.
Efter lidt snak blev vi enige om at jeg fik en binyrebark indsprøjtning i mit knæ og så holder 2 ugers pau-se fra nu uden løb. Evt. kunne jeg starte op med let cykling uden den store modstand lidt tidligere.
Så det ser ud til at jeg slipper med 3 ugers pause i alt – selvom det også kommer til at gå ud over for-men og jeg går glip af Odense City løb på søndag som jeg havde glædet mig til – er det nok billigt slup-pet i forhold til en menisk.
Hilsen
John