Sydkystmarathon – en stor sejr på en grålig søndag

Lars Friis Farsøes billede

Det er dagen derpå. I går løb jeg Sydkystmarathon. Kroppen har det overraskende godt, og jeg smiler stadigvæk ved tanken over, at jeg gennemførte i 4 timer 18 minutter og 2 sekunder. Præcis 23 minutter hurtigere end da jeg i 2011 løb mit første marathon.

Der var ikke meget, som tydede på, at det ville blive en rigtig god søndag, da jeg landede i startområdet en times tid før start. Mine forældre havde været så venlige at rive nogle timer ud af kalenderen, så de både kunne agere heppere og chauffører. Og der skal ikke herske tvivl om, at man ikke ligefrem havde lyst til at forlade den varme bil. Det blæste en halv pelikan og i perioder stod regnen ned i stænger.

Heldigvis klarede det en smule op før starten, men jeg løb stadigvæk ud på den første runde (ud af fire) iført noget mere tøj end først planlagt. Det skulle siden vise sig at være en rigtig god beslutning. Jeg endte hurtigt i den tunge del af feltet (122 deltagere stillede til start), men selvom man givetvis kan spare lidt kræfter ved at løbe flere sammen, så fokuserede jeg først og fremmest på at finde en god rytme i et behageligt tempo. Jeg havde på forhånd besluttet mig for at starte i 6.00-6.10. Et konservativt valg når jeg løber halvmarathon i ca. 5.05-5.10, men jeg mangler de ’lange’ langture, hvorfor jeg hellere være safe than sorry.

De første 10-12 km. kom rigtig nemt i hus, men så fik vi ellers en ordentlig omgang regnvejr. På et tidspunkt var det lige ved at tage overhånd, men så stilnede det heldigvis af inden, at jeg var blevet helt gennemblødt. Sådan blev det egentlig ved den næste times tid med en del byger. Ikke optimalt – men det kunne have været meget værre. Vinden artede sig også bedre end forventet og på dele af ruten kunne man endda mærke lidt medvind.

Halvmarathon blev rundet i 2 timer og 6 minutter, og humøret var stadigvæk højt, selvom mine knæ godt kunne mærkes. Man løber meget isoleret, så når der var nogle løbere på de andre distancer, som krydsede ens vej/overhalede, så var det et fint lille afbræk. Det gik rigtig fint med at indtage gels og vand undervejs – det er jeg efterhånden blevet rimelig god til. Jeg justerede indtaget løbende, og belønnede også mig selv undervejs med et glas cola eller to.

Frem til 32-33 km. var jeg i stand til at holde en gennemsnitsfart på 6.00-6.15 (de første 10-12 stykker blev endda løbet lidt hurtigere end planlagt), hvilket jeg egentlig også havde været forventet på forhånd. Desværre begyndte der at være udsolgt, da den sidste omgang på 10,5 km. skulle klares. De mange km. havde sat sit præg på min krop – særligt mine kronisk dårlige knæ gav lyd fra sig– men så var det heller ikke værre.

Jeg blev uden tvivl straffet for mine manglende langture på 25+ km., men jeg tøffede alligevel videre i et roligt tempo (6.15-6.25). Tog mig god tid ved depoterne, og fokuserede hele tiden på at komme hen til det næste sving, lygtepæl, bro mm., hvilket fungerede rigtig godt. Jeg var på intet tidspunkt nødsaget til at gå (i stærk kontrast til CPH Marathon 1,5 år tidligere), og det lykkedes mig også at hente et par løbere foran mig (bl.a. en lige på opløbsstrækningen med en kæk spurt), mens jeg også øgede afstanden til løberne bag mig.  

Den sidste km. ind mod mål var en ren fest, da jeg kunne regne ud, at jeg stensikkert ville lande i sub4.20. Gangnamstyle blev sat på min iPod, og smilet var ualmindelig bredt, da jeg fik overrakt en lille lækkerheds medalje, da jeg kom over målstregen.

23 minutter hurtigere end mit første marathon er jo immervæk en sjat, men det viser også bare, hvad god træning og en øget mængde erfaring (mentalt var det en stor fordel at have klaret distancen før) kan gøre af positiv forskel. I dag har kroppen det også helt fint – jovist, der er da ømhed at spore ved gang på trapper, men jeg overlever. Jeg tror, at jeg er sluppet skadesfrit fra strabadserne.

Sydkystmarathon efterår er på mange måder et skønt løb. Det er super velorganiseret, relativt billigt, depoterne er veludrustede og pånær 800-900 m. langs en villavej, så er det en ret flot rute. Jeg var godt nok ved at stå på røven på vej henover en glat træbro, men det er en del af charmen. Der er godt nok langt færre løbere og tilskuere end til de større marathons, men det gør det omvendt nemmere at fokusere på sin løberytme. Det var dog lækkert, at mine forældre havde tålmodighed/lyst til at heppe mig igennem – det gør det altid meget lettere, når man ser nogle ansigter, som man kender.

Nu står den på hvile og rolig genopstart de næste 10-14 dage, men jeg er allerede nu begyndt at kigge fremad mod nye mål. Min PR på 10 km. er helt håbløs i forhold til mine tider til forskellige 5/8km. motionsløb, så den skal forbedres i indeværende år. Det kunne passende ske til Champagnegaloppen (Nytårsaftensdag) i Køge, der foregår lige i mine forældres baghave. Et enkelt halvmarathon eller to kunne man også godt snige ind i november/december, hvis man kan lokke en kammerat eller to med ud i det danske efterårs/vintervejr. Det er simpelthen urimeligt hyggeligt at være afsted til den slags løb et par stykker sammen.

Næste år vil jeg satse rigtig meget på at løbe sub4 til Copenhagen Marathon. At kappe 18 minutter af tiden i forhold til Sydkystmarathon er naturligvis ambitiøst, men det er samtidig også indenfor rækkevidde, såfremt jeg holder et fornuftigt niveau henover vinteren (plus skruer op for langturene i foråret).

En ting er i hvert fald sikkert. De der 42,195 km. er slet ikke så skræmmende en udfordring, som de tidligere har været. 

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina