Op på hesten igen - mod nye mål!

Lars Friis Farsøes billede

To ugers løbemæssig dvale efter Sydkystmarathon er nu overstået. Jeg har kun haft løbeskoene på nogle få gange siden marathon, og det er max blevet til 30-35 minutters løb per gang. Kroppen har været brugt, knæet lidt ømt og motivationen til at overse, men nu skal jeg for alvor igang igen.

Da jeg løb marathon i foråret 2011, så stoppede jeg stort set med at løbe resten af året. Lysten var væk, og det var godt nok svært at komme udenfor lejligheden – særligt da efteråret for alvor tog til. Den situation vil jeg meget gerne undgå at havne i igen, da det simpelthen er for dumt at smide en god form på gulvet ved at holde en alt for lang pause, selvom man naturligvis skal passe ekstra meget på kroppen her i restitueringsfasen.

Jeg vil i løbet af de næste 2-3 uger skrue langsomt op for mængden og kvaliteten, så jeg i løbet af november når op på 40-45 km. ugentligt. Allerede i den kommende weekend vil jeg dog teste kroppen en smule ved at deltage i Lufthavnen Rundt, hvor man kan vælge mellem halvmarathon og 10km. Min kammerat skal godt nok løbe halvmarathon, men jeg tror, at jeg indtil videre nøjes med den korte rute.

Udfordringen resten af året bliver at få lidt fart i benene igen, så jeg kan levere nogle anstændige resultater på lidt kortere distancer. Nu går jeg som sagt lidt forsigtigt frem, men i løbet af november måned vil jeg endeligt beslutte, hvad målet skal være den 31. december, hvor løbsmulighederne er rigtig mange. Hvorvidt det bliver et PR-forsøg på 5 km., 10 km. eller halvmarathon, er således stadig uklart.

Jeg synes godt nok, at det er blevet en smule træls at træne, når nu vejret for alvor har besluttet sig for blive efterårsagtigt. Man kan ikke rigtig løbe i shorts længere, og den langærmede løbetrøje er også mere eller mindre obligatorisk. Handskerne er også fundet frem, men så må man jo bare løbe lidt hurtigere for at få varmen.

Det er i hvert fald min plan senere i dag, hvor det er ambitionen at tage en 7-8 friske km. i Frederiksberg Have!

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina