Masser af succes

Lars Friis Farsøes billede

Hold da op. Efter en tung periode med sygdom og nedsat træningsmængde, så er der nu kommet fart i benene igen. Først blev det til en respektabel DHL-tid, og i går nuppede jeg en 2. plads i det lille motionsløb ’Migræneløbet’ på Vestamager. På søndag venter Powerrade Halvmarathon, hvor ambitionen er en ny PR.

Jeg har lidt et had/kærlighedsforhold til DHL-stafetten. På den ene side er det jo et ekstremt hyggeligt arrangement, hvor løbere i alle afskygninger deltager. På den ene side er der ofte alt for crowded, underlaget af dårlig kvalitet og alt for meget grillos på den sidste del af ruten. Sådan var det også i år, hvor jeg stillede til start for min svigerfars virksomhed. Han er selv en virkelig habil løber, og jeg havde måske været lidt kæk op til løbet, hvorfor jeg var presset til at levere varen. To 10 km.-motionsløb i dagene op til DHL-stafetten er dog ikke optimal opladning, men det gik alligevel over al forventning.

Jeg startede med at miste 10-15 sekunder på at kæmpe mig ud af startboksen, da jeg overtog depechen, men sådan er forholdene nu engang. Derudover løber man i en del kø på de sidste 2 km. af ruten, der med rigtig mange sving bevæger sig imellem teltene. De 5 km. blev tilbagelagt på ca. 23 minutter (PR på 22.30) – det var dog ikke hurtigere end svigerfars tid, men tiden arbejder til min fordel, så om et år eller to, så skal rollerne nok være byttet om. Han brillerede i øvrigt også ved ikke at stå klar, da jeg kom løbende ind i målområdet, hvilket ikke just spredte glæde i mit sind. Det gjorde de efterfølgende hotdogs og fadøl dog.  Ud af en 6-7 firmahold endte vi vist også på 2. pladsen, så jeg gik derfra med æren i behold.

Efter DHL begyndte kroppen dog at brokke sig en smule, selvom de efterfølgende træningsture hverken var hurtige eller lange.  Generel ømhed og ikke mindst tiltagende smerter i den ene svangsene stod på dagsordenen. Det er et problem, som jeg har oplevet før, og jeg vidste derfor straks, hvad der var galt. Jeg havde slidt endnu et par sko op. Derfor var der ingen vej udenom – et nyt par løbesko blev bestilt hjem, og i går aftes skulle de så prøves for første gang.

Migræneløbet er et lille motionsløb på Vestamager, der er arrangeret af fire forskellige hovedpineforeninger. En sjov krølle på den historie er, at jeg via mit arbejde har været med til at udforme en stor informationskampagne på vegne af en af de fire foreninger. Jeg tilmeldte mig distancen på 8 km., og selvom der var massevis af Red Bull, en god rute og semi-elektronisk tidstagning, så var vi desværre ikke over 25 deltagere på distancen.

Jeg lagde friskt ud, og glemte hurtigt alle planer om at tage en ’rolig’ tur i halvmarathonpace forud for søndagens løb. Aftenen inden var jeg røget ind i en større mængde øl i godt selskab, så det var i sandhed et modigt udlæg. Løbets senere vinder stak fra mig allerede efter 500 meter, og jeg forventede, at jeg ville blive spist op bagfra. Der var rigtig megen sidevind undervejs på ruten, og jeg savnede virkelig at løbe i læ, men jeg holdte et konstant hul på 20-30 sekunder ned til nr. 3. Da der kun manglede 2 km. af distancen fik jeg fornyet energi og tro på, at jeg rent faktisk kunne holde min placering hjem. Jeg ved ikke om farten skyldtes de nye sko, men stærkt gik det. Det blev således til en 2. plads med et snittempo på 4.40, hvilket ikke ligefrem er hverdagskost for mig.

Nu står den på to rolige restitutionsture inden, at det går løs til Powerrade Halvmarathon søndag. På nær sygdomsugerne har jeg holdt et godt træningsniveau over en lang periode (siden februar). Det er blevet til lidt for lidt ture over 15 km., men til gengæld har de seneste testløb indikeret, at der er god fart i stængerne. Min hidtil hurtigste halvmarathon er klaret på 1.53.05, men jeg prøver alligevel at se, hvorvidt jeg kan følge med 1.50-fartholderne. I den bedste af alle verdener er jeg i stand til at nå sub 1.50, men alle forbedringer af PR er meget, meget velkomne. En af mine gode venner debuterer i øvrigt på distancen, og det kan ikke afvises, at vi kommer til at følges en stor del af vejen, da vores ambitionsniveau og reelle evner vist passer meget godt overens. Spændende bliver det i hvert fald.

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Jyt's billede
    Det kan jeg så ikke . . . .men jeg kan løbe 100 meter :-) … og det er da en start
  • Jørn Künnapuus billede
    Jeg kommer ihvertfald ALDRIG til at ELSKE at løbe. Men sjovt nok så giver jeg mig igang med at træne op til det igen og igen. Denne blog vil hovedsagelig blive brugt som dagbog. Dog vil der nok også...
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)
  • Per Brøllings billede
    En Blog om Ultraløb. Om glæder og skuffelser ved at være ultraløber Om store og små oplevelser som ultraløber
  • Mielazs billede
    Fra kageform til marathon under 3 timer på 11 mdr.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina