Løb i bornholmske bakker

Lars Friis Farsøes billede

De seneste tre uger har budt på ca. 100 km. løbetræning. Træningen er blandt andet blevet gennemført på Bornholm, Frederiksberg og på landevejene i Varde og omegn. Sådan er det jo, når man har ferie – så må man træne, hvor det er muligt.

Særligt turene på Bornholm trak tænder ud, men det er svært ikke at nyde strabadserne, når træningen foregår i de naturskønne områder omkring Hammershus. Der var masser af muligheder for at løbe trail/kuperet, og det var en dejlig afveksling i forhold til en ’almindelig’ tur rundt om søerne i København. Derudover har jeg fået løbet et par gode ture på 15-16 km., som er blevet klaret rimeligt ubesværet i et tempo på ca. 5.50-5.58. Til gengæld er det ikke blevet til super mange hurtige km., men jeg glæder mig først og fremmest over, at kroppen ikke brokker sig over at blive presset ud på lidt længere ture.

Sidste uge blev dog en lidt for sløv en af slagsen. Godt nok var det blevet tid til lidt restitution, men små 20 km. er lige i underkanten, når marathon venter ultimo september. På den anden side var det måske meget godt at få slappet af, hørt noget musik (Open Air i Varde) og drukket nogle kolde fadøl. Det har i hvert fald gjort mig mere motiveret i forhold til at få sat en 40-50 km. ind på løbekontoen i denne uge, og dernæst venter halvmarathon i Kalundborg den 12. august (gerne med ny PR til følge). Jeg skal de næste to-tre uger skrive en række vigtige eksamensopgaver, og hvad er en bedre overspringshandling end at trække i løbetøjet? Så jeg er ikke i tvivl om, at der ikke bliver nogen løbemæssig slinger i valsen mht. at nå den ønskede træningsmængde og det ønskede resultat på halvmarathon.

Ugens første træningstur bliver igangsat om en halv times tid, og så kan jeg lige nå en tur i morgen tidlig inden opgaveskrivningen - det skal blive godt at komme op på hesten efter weekendens omgang med fadøl og grillmad :-)

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • LiseWPs billede
    Min første blog - yeah! Her vil jeg skrive om løberoplevelser, håb og forventninger og forsøge at holde mig selv lidt i ørene, så løbeskoene ikke bliver så støvede som de har været det sidste halve...
  • Torben Allan Mikkelsens billede
    Jeg er idémand og stifter af RigtigeMændErBusinessMænd / RMRBM, som du kan finde på Facebook. Vi er Danmarks måske mindste og måske sjoveste løbeklub. Se mere her og på FB. Rigtige Business Mænd er...
  • Vanposts billede
    Det handler, sjovt nok, om løb, liv og "legetøj".
  • Maibritt Skovgaard Rodam Sørenens billede
    Bloggen giver et indblik i de forskellige løb jeg deltager i, billeder fra træningsture og meget andet. Næste mål er 100 km til april. Alt besøg er værdsat:)
  • Lars Friis Farsøes billede
    Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina