Lækkert tempo i de sydsjællandske bakker!

Lars Friis Farsøes billede

 

I dag blev en rolig uge efter sidste søndags halvmarathon krydret med en impulsiv deltagelse i Brøderupløbet, der er et hyggeligt lille sydsjællandsk motionsløb, som er arrangeret af den lokale motionsklub og en efterskole. Jeg deltog sammen med mit fædrene ophav, og vi meldte os til 12 km.-distancen (alternativet var halvmarathon – lige vel ambitiøst nok med to styks på en uge).

Jeg havde på forhånd regnet med en sluttid på ca. 1.05, men jeg fik lagt alt, alt for kækt ud. Sådan går det jo gerne, når man føler, at man har gode ben. Efter nogle km. var jeg stensikker på, at jeg ville gå voldsomt kold, men på forunderlig vis var jeg i stand til at holde et tempo på ca. 4.55 i snit, hvilket var ca. 30 sekunder hurtigere end mit planlagte udgangstempo. Da jeg tog en tår vand ved depotet efter små 7 km. fik jeg kigget på mit ur, og det gik op for mig, at jeg kunne sætte ny 10 km. PR, hvis jeg bed tænderne lidt sammen. Det er jo altid farligt at begynde at løbe efter rekorder, når selve ruten bød på 2 ekstra km. efter 10. km.-mærket, men jeg tog chancen. Og det gik. Heldigvis. På trods af nogle ret irriterende stigninger, der var strøet udover hele ruten med kærlig hånd, så fik jeg cuttet 15 sekunder af min hidtidige PR på 10 km. Det var svært ikke at smile lidt både ind- og udvendigt, da det lykkedes. Jeg havde faktisk afskrevet chancen for at nå det niveau på denne side af sommerferien.

De sidste to km. var ikke noget at skrive hjem om, da energidepotet var mere eller mindre tømt. Der var dog plads til en slutspurt de sidste 400 m., og jeg fik afvist et par forsøg på overhaling. Min måltid blev vist nok 1.01.04, og det rakte til en placering i den bedre ende af feltet. Dermed gik det langt over forventning, og formen er åbenbart bedre end først antaget. Derudover var det rart at få revancheret den noget sløje indsats sidste søndag, hvor jeg med nød og næppe kravlede igennem et halvmarathon. Det er pudsigt, hvordan der kan være så stor forskel, men jeg tilskriver det en vis værdi, at jeg i denne weekend både fik mere søvn og bedre mad i forhold til sidste weekend.

Det eneste minus i dag var dog, at knæet begyndte at brokke sig (igen), da vi nærmede os slutningen af løbet. Selvom formen er virkelig god, så går det ikke at kaste sig ud i et dumdristigt marathonforsøg om en måneds tid. Det kan knæet simpelthen ikke holde til, og det er at holde sig selv for nar at tro andet, selvom jeg er meget ivrig efter igen at deltage i Copenhagen Marathon. Jeg kan formentlig gennemføre, men så får jeg ikke løbet resten af året, hvis/når knæet går kold. Det er rigtig surt at træffe den beslutning, at et afbud er nødvendigt, men det er det eneste rationelle at gøre. Jeg må krydse fingre for at nogle fys-besøg, lidt styrketræning og en længere forberedelsesperiode (længere end de nuværende 4-5 måneder) kan give mit knæ den fornødne kraft til at kunne klare endnu et marathon på et senere tidspunkt. Lige nu ser jeg frem til at agere en meget engageret hepper den 20. maj!

For at skåne knæet står den på nogle få rolige ture + lidt svømning de kommende 8-10 dage inden det gælder Spartas Mini City Løb (5/10 km.) den 2. maj, hvor jeg skal løbe med/mod 2 venner. Som en del af en gave til deres housewarming, der forærede jeg dem hver et startnummer. Så det skal nok blive hyggeligt, men indtil da skal tempoet ikke presses i vejret!

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Mathiass billede
    Jeg elesker at løbe og give service du kan bruge på at borbedre din egen løb!
  • Jakob Lind Tolborgs billede
    Nuværende mission: Motivere idrætsforeninger til bedre brug af sociale medier (2016-). Tidligere mission: Motivere løbere ved brug af sociale medier (2008-2015)
  • ann levisens billede
    Jeg vil skrive om det at løbe med hoftedysplasi i begge hofter.
  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
  • Buus08s billede
    Stort og småt om løbetræning og motionsløb

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina