Back on track...

Lars Friis Farsøes billede

For ca. et år siden blev denne blog lagt midlertidigt i graven. Det helt store mål for år 2011 var gennemførelse af mit første marathon, men skaderne begyndte at vælte ned over mig i marts og april, hvilket drænede undertegnede for både løbe- og skrivelyst. Ung og dumdristig som man jo er, så valgte jeg alligevel at stille til start til Copenhagen Marathon, selvom jeg slet ikke havde trænet regelmæssigt i de foregående 6-7 uger. Overraskende nok havde jeg en fantastisk oplevelse, og jeg kom rigtig godt igennem med en sluttid på 4.41. Det er svært at beskrive, hvor vildt det er at gennemføre sit første marathon, når det er noget, som man har jagtet målrettet gennem nogle år. Og oplevelsen blev ikke mindre af, at både familie og venner supportede på livet løs undervejs (det var vist årsagen til, at jeg kom levende igennem, når nu formen/kroppen haltede).

Til gengæld ramte jeg endnu et motivationsmæssigt hul umiddelbart efter marathon i maj. Mit - i forvejen svage – knæ sagde totalt fra, og når nu det der marathon var gennemført, hvad skulle man så jagte af mål? Derudover havde jeg udset til, at mit kraveben skulle opereres i efteråret, men i dag er status, at operationen foreløbig er blevet byttet ud med genoptræning. Jeg deltog i et enkelt motionsløb henover sommeren, hvor resultatet blev middelmådigt, og jeg havde gevaldige problemer med bare at slæbe mig igennem 11 km. Løbeskoene blev gemt langt væk, og blev først fundet frem, da vi nærmede os nytår.

Den lange pause havde gjort mit knæ godt, selvom jeg må erkende, at mit knæ formentlig er sådan indrettet, at jeg aldrig bliver gode venner med distancer på +21 km. Pausen havde også givet mig lysten tilbage, og jeg startede op med det formål at blive klar til dette års udgave af Copenhagen Marathon (det vender vi tilbage til).

Siden februar har jeg fået trænet regelmæssigt 3-4 gange om ugen. Nogle gange er den ugentlige distance kun på 15 km.  – andre gange runder jeg de 40 km. Til forskel for tidligere er jeg blevet bedre til at undertrykke min trang til at træne over evne, og jeg har derfor undgået at skulle holde kortere eller længere pauser, hvilket ellers har kendetegnet mine 2-3 år som aktiv løber. Der er skåret ned på de lange ture (for mit vedkommende +15 km), og jeg kan nu godt finde ud af at afkorte en træningstur, hvis noget gør ondt. Endvidere har jeg allieret mig med en fys, som jeg af og til konsulterer.

I løbet af foråret har jeg deltaget i tre motionsløb på hhv. 10 km., 10 km. og et halvmarathon. Formen er ikke helt på samme niveau som tidligere, men det er vist kun et spørgsmål om tid. Tidligere havde jeg en tendens til at blive semi-skadet efter hvert løb, men det er jeg indtil videre gået fri af. Det kan godt være, at jeg holder en smule igen, hvilket kan ses på tiden, men formen bevæger sig stille og roligt i den rigtige retning.

I søndags løb jeg så med i Nike Marathon Test 3 (halvmarathon). Jeg kan godt mærke, at udholdenheden lider lidt under mangel på længere ture, men det havde jeg godt kalkuleret med. Til gengæld brokkede knæet sig voldsomt hen imod slutningen, hvorfor jeg besluttede ikke at forcere noget. Det tyder på, at marathon om en måned virker ret urealistisk. Jeg kan formentlig gennemføre, men jeg risikerer også at smadre alle muligheder for fysisk aktivitet resten af året (igen!). Derfor er projektet foreløbigt sat på stand-by. Det er heller ingen hemmelighed, at mit marathon nr. 2 gerne skulle løbes hurtigere end det første, så jeg vil hellere være 100% klar end at tage unødige chancer.

Derfor er min plan at fortsætte en fornuftig grundtræning de kommende måneder med enkelte testløb indlagt undervejs. Når vi så rammer juli/august, så kunne man jo forsøge at cutte noget tid af ens PR på hhv. 5 og 10 km., hvilket absolut er muligt med en god grundform i bagagen.

Hvis alt går vel så ligger HC. Andersen Marathon og spøger i horisonten ultimo september, men lige nu handler det om formopbygning og at få en masse gode løbsoplevelser (max distance er halvmarathon) i både ind- og udland.  

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Mathiass billede
    Efter at have trænet de sidste 5 måneder i fitness-studio er jeg lige begyndt med at løbe ude i skoven. Målet er at løbe regelmæssigt og muligvis deltage i nogle løb i løbet af sommeren. Halvmaraton...
  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.
  • Solvej Helvig Højstrands billede
    Som ny motionsløber ser jeg frem til at få gode ideer og feedback fra denne blog
  • Fremads billede
    Jeg kæmper hver dag for at få en sundere hverdag med motion og god og nærende kost. På bloggen vil jeg skrive om mine kostvaner, sportslige aktiviteter og mine erfaringer med diverse sportstøj og...
  • Mullen1s billede
    undskyldningerne er mange :-(

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15005:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina