Aldrig færdig - altid på vej

Lars Friis Farsøes billede

I mit forrige blogindlæg redegjorde jeg for alle de (halvdårlige) undskyldninger, der lå til grund for, at jeg ikke har taget mig sammen til at gennemføre 4 ugentlige træningspas den sidste måneds tid. Heldigvis er bøtten vendt, og nu skulle træningen forhåbentlig køre på skinner igen. Sidste uges træning forløb således:

Tur 1: 5,1 km (friskt løb – selvom det var en kold og regnfuld morgen i KBH)
Tur 2: 6,2 km (friskt løb – Frederiksberg Have)
Tur 3: 6,7 km (tempo – Køge downtown)
Tur 4: 13,8 km (jog – 8 km, friskt løb 3,5 km., 1,5 km tempo/intensiv)

I alt: 31,8 km.

Denne uges første tur bliver afviklet i morgen formiddag, hvor planen er at løbe en 8 kilometers tur, hvoraf de sidste 2-3 km. skal være progressivt tempo løb. Decideret interval træning er mit knæ ikke voldsomt glad for, men prøver alligevel at snige lidt kvalitet ind hist og her.

Jeg har tre delmål for resten af kalenderåret. For det første skal hver uge indeholde 4 træningspas, så jeg minimum får 30 km i benene. For det andet vil jeg gerne deltage i en 4-5 løb. Ikke nødvendigvis med det formål at sætte ny PR, men for at have et vist konkurrenceelement indlagt i træningen, der fungerer som motivationsfaktor. For det tredje vil jeg gerne performe godt til Kalundborgs Vintermarathon den 9. januar, hvor også en del af mine venner deltager. I sensommeren tilmeldte jeg mig marathondistancen, men det er vist et tvivlsomt projekt i skrivende stund, når mit kraveben stadig driller. Derfor regner jeg med at løbe halvmarathon i stedet med det mål at skære et par minutter af min PR på distancen.

Via den fremragende kalender her på sitet har jeg fundet følgende løb, jeg umiddelbart planlægger at deltage i:

- Allerød Kondiløb – 21. november – 10 km (skal løbes i et tempo omkring mit ønskede halvmarathon pace, dvs. 5.20 i snit pr. km)

- Valby Juleløb – 28. november – 10 km

- Julestjerneløbet – 5. december – 16 km (skal fungere som en god jævn træningstur – løbet bliver også efterfølgende anmeldt her på sitet)

- Champagnegaloppen i Køge – 31. december – 5 km (er oprindelig fra Køge, så glæder mig til at battle venner og bekendte på årets sidste dag, dvs. at der skal fyres noget krudt af)

Nu håber jeg, at jeg kan holde skaderne væk og motivationen i top resten af året.

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina