12 timer til Sydkystmarathon

Lars Friis Farsøes billede

Der er i skrivende stund 12 timer til, at Sydkystmarathon bliver skudt i gang. Jeg havde brygget på et længere (og ganske fint/kækt) blogindlæg om min gameplan for løbet, men så brød min pc naturligvis sammen. Jeg håber, at mine løbeevner er bedre end mine evner til at gemme dokumenter løbende.

I stedet for et langt indlæg om taktik, forberedelser, ambitioner mm., så bliver det et kort blogindlæg, hvor de vigtigste pointer bliver ridset op i punktform:

1)      Sydkystmarathon er mit 2. marathon og i forhold til Copenhagen Marathon 2011, så er jeg langt bedre forberedt (fornuftig træning siden nytår + været skånet for de store skadesskavanker), hvorfor jeg regner med at forbedre tiden fra 2011, der lød på 4 timer og 41 minutter. Der skal dog ikke herske tvivl om, at gennemførsel er det absolut vigtigste mål.

2)      Vejret kan godt blive en drilsk faktor, men jeg håber, at det holder nogenlunde tørt. Ligeså må det godt lade være at blæse, da en stor del af ruten foregår langs vandet, hvor det godt kan være lidt heftigt.

3)      Mit udgangstempo bliver ret konservativt (6.00-6.10), men jeg vil gerne have en rigtig god oplevelse, hvor jeg samler erfaring, og undgår at smadre kroppen helt (min krop er ikke ligefrem skabt til marathon). Diverse beregnere (ud fra nye tider på halvmarathon) foreslår et udgangstempo på 5.20-5.30, men det må blive til foråret, såfremt jeg kan holde et stabilt træningsniveau henover vinteren. Det virker simpelthen for ambitiøst.

4)      Der deltager kun lidt over 100 løbere, hvilket er en enorm kontrast til Copenhagen Marathon. Til gengæld plejer Sydkystmarathon altid at være ekstremt velorganiseret og hyggeligt, så det skal nok kompensere for de mange løbere og tilskuere, som er en del af oplevelsen i København. Jeg har affundet mig med, at jeg ender på en af de sidste sider inde på løbets resultatoversigt, men fuck det – hvis der står gennemført ud for mit navn, så er jeg lykkelig.

5)      Jeg glæder mig helt vildt. Ikke mindst til det er overstået.

Jeg regner med at forfatte et blogindlæg om oplevelsen, når jeg er blevet menneske igen. Jeg har så stor respekt for de løbere, der kan klare at løbe flere marathons om måneden, når jeg tænker på, hvor meget det ’fylder ’ hos os andre dødelige. Men det kan jo være, at den del også ændrer sig en dag, når man får noget mere rutine på bagen.

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • pixis billede
    Hvad laver en motionsløber når hun IKKE lige løber ??? det og meget andet vil du kunne læse om her på bloggen, som først og fremmest bliver min personlige træningsdagbog. Jeg skal efter længere tids...
  • Alex Hansens billede
    Her på min blog vil jeg dele mine oplevelser og forhåbentlig møde en masse dejlige menesker der kan gi et skulderklap eller et spark eller måske bare et godt råd.
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)
  • Preben Wassmanns billede
    Vi anbefaler tilskud fra Forever Living produktserie, og vil gerne være til stede og støtte i vejledning med vore anbefalinger under Himmelbjegløbet den 25. oktober og stiller løbende op og viser vor...
  • Hanne Eriksens billede
    Om hverdagsmotion & træningsambition

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina