Ørestadsløbet gav ny PR

Lars Friis Farsøes billede

 

En noget vindblæst metrostation ved Fields var lørdag eftermiddag både start- og målområde for Ørestadsløbet, hvor man kunne vælge imellem ruterne 10 km. og halvmarathon. Jeg havde noget kækt (havde ikke rigtig fået nedtrappet optimalt) tilmeldt mig den længste rute, da jeg havde en rigtig god oplevelse her i år 2010.

Mit problem med halvmarathon (har løbet små 10 stykker nu) har som regel været, at mit knæ er stået af undervejs, hvilket har medført kedelige løbspauser. Derfor er jeg aldrig blevet helt tryg ved distancen, hvorfor dagens løb først og fremmest handlede om at komme sikkert igennem uden de store skavanker. Imidlertid kender jeg mig selv godt nok til, at hvis jeg ikke har en eller anden form for tidsmæssigt mål, så bliver det en sløj omgang. Tidligere i år løb jeg Sparta Test 3, hvor planen ’bare’ var at gennemføre. Det gik virkelig skidt, så denne gang handlede det om at finde en motiverende målsætning, der samtidig var nogenlunde skånsom mod mit knæ.

I dagene op til løbet justerede jeg flere gange ambitionsniveauet – skulle jeg bare ’lunte’ igennem på 1.58-1.59 eller skulle jeg noget hovedkulds jagte sub 1.50? Fredag aften tog jeg så den endelige beslutning. Min PR på distancen – netop sat til Ørestadsløbet – på 1.54.15 skulle forbedres! Ikke voldsomt meget men forbedres skulle den.

Ruten foregår fortrinsvis på stier (asfalt og hårdt grus) langs vand, eng og i parker + en enkelt forcering af en motorvejsbro. Den er samlet set rimelig flad, og da jeg ikke vejer voldsomt meget, så havde jeg ikke problemer med at komme lidt tjept op af de enkelte stigninger undervejs. Blæsten blev heldigvis ikke den store udfordring, selvom det som nævnt blæste rigtig meget i start/målområdet. Ude på ruten mærkede vi løbere ikke så meget til vinden, da den primært kom ind fra siden eller i ryggen. Til gengæld kostede det vel et minuts penge, at to af depoterne ikke lige var gearet til mængden af løbere (som vist er vokset betydeligt de senere år), hvorfor der var ventetid på at få vandkrus udleveret.  

De første 9-10 km. føltes ret hårde, og min GPS-log fortæller mig også, at jeg ikke var voldsomt pragende løbende fra 5 til 10 km. Jeg husker også, at jeg ved 9 km. mærket overvejede at neddrosle ambitionsniveauet, men lidt tilfældigt fandt jeg ’sammen’ i en lille gruppe bestående af en kvindelig og en mandlig løber, der langsomt men stødt rykkede fremad i feltet. Jeg lagde mig på baghjul og lod mig trække en 3-4 km., og det gjorde, at jeg overvandt en lille krise + at gennemsnitstempoet igen kom ned under de ønskede 5.25 i snit per km. Da vi rammer depotet kort før motorvejsbroen efter en 14-15 km., så får jeg hurtigere vand end mine to andre ’følgesvende’, og begynder egentlig at vente lidt på dem efter depotet (jeg havde kun lige kunne følge med, så jeg ville helst ikke ud på mellemhånd alene i blæsten), men jeg bliver så lidt utålmodig. Heldigvis finder jeg en rigtig god rytme på egen hånd – bl.a. henover broen – der gør, at tempoet bliver øget + at jeg får indhentet en del løbere, hvilket altid giver et godt selvtillids boost. Dermed kunne jeg regne mig frem til, at der skulle være gode muligheder for at slå min hidtidige PR, hvis jeg ikke slappede alt for meget af.

Den viden virker både motiverende og hæmmende på en og samme tid. På den ene tid ved jeg, at jeg skal blive ved med at holde et gennemsnitstempo på 5.15-5.20 for at være sikker på PR (med en god margin), men omvendt ved jeg også godt, at jeg ikke nødvendigvis skal presse mig selv helt til græsen for at nå en ny PR. Set i bakspejlet var det måske meget godt, at jeg ikke skulle forcere mere end tilfældet var, for jeg er godt smadret efter 19 km. og må opgive at hænge på et ungt par, som jeg ellers havde jagtet i noget tid. En lille symbolsk slutspurt bliver det dog til, og jeg ender i tiden 1.53.05, hvilket er en forbedring af min PR på 1 minut og 10 sekunder.

Bortset fra de nævnte tidstab på et par af depoterne og en enkelt lille krise, så var det alt i alt et solidt løb, hvor der ikke er de store udsving i mine km. tider undervejs. En lille negativ split bliver det vist også til (har ikke lige nærstuderet tallene, men det er mit foreløbige skøn), så det var relativt veldisponeret, men mit lager af energi var også rimelig tømt til sidst. Hver gang jeg løber halvmarathon, så bliver jeg altid så glad for, at jeg ikke skal løbe den dobbelt distance :)

Nu står den på lidt restitution i den kommende uge. Knæet har det heldigvis helt fint, men kroppen er naturligvis godt øm/brugt. Mit knæbind forvolder vist mere smerte end selve min knæskade, så jeg tror, at jeg vil droppe det på de kommende ture. De to næste motionsløb i starten af juli blive nogle korte af slagsen – nemlig Christianshavnermilen og Nexø GP (skal på ferie på Bornholm), så det bør kroppen godt kunne holde til.

Målet er stadigvæk at sæsontoppe til H.C. Andersen Marathon i september på enten den hele eller den halve distance. Jeg kan kun sige, at jeg er blevet endnu mere optimistisk efter dagens strabadser.

#1

Arne Olsens billede

Bemærk at HCA Halvmarathon kun for mænd er udskiftet med Par-marathon.

#2

Lars Friis Farsøes billede

Tak for oplysningen - det havde jeg godt læst mig frem til :-) Har heldigvis en eller to mulige løbsbuddies, som kan udkommanderes...Alternativt er der også Sydkystmarathon i oktober, hvor der er en 'normal' halvmarathon tilgængelig.

#3

Sune Hundebølls billede

Fin beretning fra Ørestadsløbet.

Det var en smuk tur, hvor man som løber kunne se langt. Jeg havde selv et fint løb, men var ikke i nærheden af en ny pr. Det satser jeg på at til Powerade halvmaraton til september.

Held og lykke med projekt H.C. Andersen Marathon :-)

Om bloggen

Lars Friis Farsøes billede
Kække beretninger fra en ung og relativ ny løber, der kæmper for formfremgang, nye personlige rekorder og et marathon på under 4 timer med et dårligt knæ og en forkærlighed for fest som de værste modstandere.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Christian Solholms billede
    Lidt ligesom at man skal holde sig selv i ørene og disciplinen i top. Så er det lidt det samme, når det kommer til at drive virksomhed. Skal man være selvstændig eller iværksætter, skal disciplinen...
  • Peter Bertrams billede
    På denne blog vil jeg give en status en gang om måneden ca. om min vej mod det endelige mål. At være i stand til at løbe et bjergmarathon (Kaisermarathon) til efteråret 2013. Hvor er jeg henne i min...
  • Sannes billede
    Mon nogen har gode råd til følgende. Mine "læger" har stillet diagnosen betændt achillessene, men ingen af de øvelser som anbefales hjælper. Jeg har i en periode haft en smule ondt ved løb over 6-7...
  • Solvej Helvig Højstrands billede
    Som ny motionsløber ser jeg frem til at få gode ideer og feedback fra denne blog
  • Tåsinge Løbets billede
    Så er der åbent for tilmelding til løbet den 20. marts 2016 !! Kig ind på hjemmeside og tilmeldingsside og få informationer - det er en god start på sæsonen!

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15015:

Michael Jakobsens billede
Loebet jaevnligt de sidste 30 aar elsker det.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina