- 20-04-2011
- Henrik Lund Jensen
- Nyheder om løb
Pressemeddelelse
Skjern Å Running Challenge 2011 - ny rekordtilmelding
For 6. gang inviterer arrangørerne lørdag den 30. april til Skjern Å Running Challenge. I 2011-udgaven af den vestjyske nyklassiker har et rekordstort antal løbere på over 1.700 allerede tilmeldt sig på de fire distancer mellem startbyen Tarm og målbyen Skjern. Og det glæder arrangørerne:
- Vi er glade for, at så mange løbere har meldt sig til netop vores løb. Vi er i konkurrence med mange andre gode og veletablerede løb, så vi skal hele tiden være fremme i skoene for at forny os og komme med et godt tilbud, siger Per Østergaard fra løbsledelsen i Skjern Å Running Challenge, der kan skimte 2.000 deltagere i horisonten. - Så bliver der også pres på stierne ude omkring Danmarks mest vandrige å, og vi kan næppe klare et større deltagertal, hvis alle skal have en god løbsoplevelse.
Skjern Å Running har gennem fem år udviklet sig til en ægte nyklassiker med deltagere fra hele landet. Igen i år tilbydes distancerne 8,2 km, 14,6 km, 1/2 maraton og helmaraton. Der er stadig mulighed for efteranmeldelse helt frem til kort før løbsstart på selve dagen.
Yderligere informationer
Per Østergaard