- 14-02-2012
- Tor Rønnow
- Tors klumme
En enkelt venlig læser eller to har bemærket, at jeg i 2011 begyndte at løbe lidt hurtigere. Hvad er forklaringen, bliver der spurgt om.
Forklaringen er et sammenrend af forskellige faktorer, som er beskrevet i ELSK AT LØBE. Som jeg vist har nævnt før, så var der en del ting, der gik op for mig i forbindelse med udarbejdelsen af bogen, ting, som jeg kunne se, jeg havde negligeret eller bevidst tilsidesat i min tilgang til at løbe, til træningen og til det at deltage i konkurrencer. Lad mig kort ridse de vigtigste pointer op.
Helt overordnet så er mine hurtigere tider et resultat af en beslutning. Jeg besluttede mig ultimo 2010 simpelthen for at skulle løbe hurtigere. Belært af det videnskabelige indhold i bogen, så vidste jeg lige præcis, hvilke faktorer jeg især skulle satse at arbejde med: min vægt og min træningsform. Så for at gøre en tung historie let: jeg tabte 10 kg og begyndte at løbe hurtigere på min iøvrigt hyppigere træningsture. Denne bane fortsætter jeg på her i 2012, hvor jeg har sat målene til 74 kg (jeg er 191 cm høj) og marathontid 3.15 !
Udover dette mentale fokus og deraf følgende kropsforandringer (!), så har jeg også justeret lidt mine andre værktøjer. Måske mest markant har været skiftet til ECCO BIOM B skoene. Disse sko "understøtter" det at løbe Natural Running, hvilket jeg igen igennem mange år har forsøgt, både via Chirunning og POSE-running. I denne forbindelse havde jeg en rigtig god oplevelse hos LØBEREN i Lyngby, som arrangerede en løbestilsworkshop med Ole Stougaard, og hér fik jeg nogle særdeles afgørende tip, som jeg stadig arbejder på at implementere fuldt ud, men som allerede har gjort mit løb en del lettere. Tror jeg. Jeg blev ligefrem konfronteret til Gløgg & Æbleskivemarathon i Aars med bemærkningen ".. det ser bare så let og ubesværet ud, det der...". Ja, jeg var ved at falde ned af stolen, metaforisk sagt, vi var ude omkring km. 35 !
Så det kan varmt anbefales at arbejde med sin løbestil og -teknik. Derudover er jeg begyndt at benytte mine GARMIN-ure meget mere målrettet under både træning og marathonløbene. Særligt Virtual Partner funktionen er nu et helt fast indslag i mine marathonløb, og jeg vil igennem hele 2012 systematisk afsondre, hvad det helt ideele udgangs- og marathontempo egentligt er for mig (udover altså at sætte farten yderligere op også).
Som en sidste ting kan det nævnes, at jeg også forsøger at optimere min beklædning, rettere, at maksimere dét at komme af med varmen, hvilket er særligt kritisk, når man har den højde og størrelse, som jeg har. Jeg er nok begyndt at tage lidt mindre tøj på, dette skrevet helt bevidst for at invitere de sjove bemærkninger. Nej, fakta er, at selv små procentiske forbedringer på "flere parametre" hurtigt løber op, når man ser på den samlede præstation, og her tæller varmeregnskabet så sandeligt. Beklædningen giver mange gange sig selv hhv. decideret sommer og vinter, men forår og efterår, eller med andre ord måske 7-8 måneder af året, der kan især overtøjet være en tricky affære. Sidste suveræne tilføjelse i garderoben har således været en Gore X-running AS Jacket (fåes bl.a. hos LØBEREN: http://www.loberen.dk/produkt-se/gore-air-gt-as-jacket-herre), som er en virkelig nyttig og reel åndbar jakke, hvor GoreTex-teknologien måske for første gang med stor succes er anvendt i en løbejakke.
Tja, så sammenfattet kan vi sige, at mine hurtigere løbetider baserer sig på både et mentalt, fysisk og udstyrsmæssigt gearskifte.
Venlig hilsen Tor Rønnow
#1
Hej Tor
Fine kommentarer og overblik. Jeg kan specielt godt lidt at du skriver at det var en beslutning du tog "Nu vil jeg til at løbe hurtigere". Tager man ikke den beslutning, så sker der ikke noget. Derefter må man jo så igang med at finde ud af hvad som man skal gøre... dine punkter her er fine.
Du kommer måske lidt let hen over at du bare løb hurtigere på dine træningsture. Men for mig er det, det allervigtigste. Man skal vænne sine ben og lunger til at løbe hurtigere. Alt for mange løber med den samme hastighed hele tiden - med det resultat at de (deres ben og lunger) bliver rigtig gode til at løbe med en bestemt hastighed.
Mine træningsture indeholder løb i alle hastigheder fra 6 km/t til næsten 20. Når jeg løber med små 20, ser det ikke "let og ubesværet" ud. Det lyder og ser nærmere ud som en stor og meget træt elefant i tæt skov. Men hold da op hvor har det gjort meget for at få min almindelig løb på godt 13 km/t til at se meget mere let og ubesværet ud. At det så også er god intervaltræning, er jo en anden god del af historien.
Hilsen
Morten
Og så kom du måske også lidt let hen over "jeg tabte 10 kg"! Men lad det ligge.
#2
Hej Tor,
Som altid spændende at læse dit indlæg. Ka' som Morten også vældig godt li' det faktum, at du simpelthen BESLUTTER at løbe hurtigere - og så ta'r action!
Men et enkelt lille spørgsmål:
Oplever du, at restitutionsbehovet stiger sammen med tempoet?
Bedste hilsner, Estrup
#3
Hej Estrup,
jo, det gør jeg. Ikke nødvendigvis så meget for muskler eller kroppen i det hele taget, men mere på energien. Jeg er simpelthen trættere og mere mærket end tidligere. Til gengæld oplever jeg at være mindre fysisk udmattet under løbene, det er mere på "kondien", at jeg kan mærke konsekvenserne af den højere fart, og jeg tror, at det gør en forskel på selve bevægeapparatet under løbet, at dette tager kortere tid. Så det er en "win" situation under løbet, men med en regning, der betales efter.
vh. Tor
#4
Hej Tor!
Jeg synes at kunne huske fra din bog, at du ud fra en muskelbiopsi blev analyseret til at have et marathonpotentiale på omkring 3:25 - muligvis med udgangspunkt i din daværende vægt. Med en sænket vægt er potentialet så tilsyneladende nærmere de 3:15...
Stor respekt for, at du allerede nu sigter efter de 3:15, og det skal blive spændende at se i hvor høj grad du lykkes med dit projekt.
Held og lykke med det.
:-) Lars