Fedtmule og de syv små Vintermarathon

Tor Rønnows billede

Forrige søndag tog jeg hul på mit marathonår 2012. Dette skete ved det traditionsrige og berygtede Kalundborg Vintermarathon, et særdeles hårdt løb, som vi er mange, der har en næsten pervers lidenskab for. Det var således min syvende dyst på stribe med bakkerne på Røsnæs og selvom vejret artede sig en hel del mildere end normalt, så var udfordringen præcis lige så stor som altid. Det lykkedes mig at slå 33 minutter (!) af min hidtil bedste tid på ruten, og dette til trods for at jeg var nede at ligge på jorden i 5-6 minutter med det ene ben helt låst i krampe, noget jeg aldrig har prøvet før og som var virkeligt væmmeligt. Men jeg kom alså i mål i 3.57 og kunne efterfølgende hygge mig med de øvrige løbere i klubhuset i Kalundborg, hvor stemningen altid er god.

Kalundborg Vintermarathon 2012 - Tor Rønnow - motionsløb.dk

Alt dette er måske ikke så vedkommende for andre. Men vent... for der er mere at fortælle og pointer at drage frem ! For det første så er det interessant, at det faktisk er muligt at blive "en anden løber". Det er nogenlunde dét, jeg vil kalde den transformation, jeg har pålagt mig selv i 2011 og de næste par år, nemlig at fokusere på *præstationerne*. Det er interessant, at man kan tage beslutninger omkring sin levevis, kost og træning, således at man et halvt og helt år efter dårligt nok kan kende sig selv hverken i spejlet eller på resultatlisterne. Og det er velgørende at konstatere, at der synes at være en direkte sammenhæng mellem de "nye tiltag" og de løbemæssige resultater. Målsætningen er for mig i år at løbe et marathon på 3.15, og selvom det lyder pænt absurd (selv for mig), så holder det mit system fokuseret stort set hvert eneste vågne minut. Jeg tænker mere på løb end på sex (ok, næsten).

For det andet så er det værd at bemærke, at KÆRLIGHEDEN TIL LØB for mig ikke er hverken større eller mindre nu, hvor jeg løber lidt hurtigere, og det er med samme lyst, at jeg sætter ud på en 5 km træningstur som til et marathonløb, hvad det løbemæssige angår. Faktisk er der jo en hel række parametre knyttet til oplevelserne omkring løb, og jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at disse oplevelser er tilgængelige for os alle og MED SAMME RET uanset, om vi løber kort eller langt, hurtigt eller langsomt. I sidste ende skaber vi hver især vores personlige løbevirkelighed, oplevelser og erfaringer, og det er langt vigtigere at vi holder fast i os selv og på sporet fremfor at jagte målsætninger og ting, som tilhører "de andre". Nej, hold du SELV fast i glæden ved at løbe, og nyd selv fordel af alle de positive og sunde "bivirkninger", som jo dels er beskrevet i ELSK AT LØBE, dels fint beskrevet i denne tekst af løbecoach Ole Stougaard, http://www.multitesta.dk/ole/det-er-fedt-at-lobe-derfor-er-lob-fedt/ Ole er coach hos GO' Morgen Danmark i forbindelse med et træningsforløb op mod SPARTAs Copenhagen Marathon i maj måned, det kan anbefales at følge med !

Med disse ord blev klummen så indledt i dette nye år, jeg håber at møde mange af jer læsere rundt omkring til løbene, f.eks. her i weekenden, hvor der afholdes Dr. Nielsens vinterhyggemarathon i Vejle, et løb, der er blevet en spontan klassiker helt fra start og nu med +300 deltagere. Ellers kunne det være ved SPARTAs TEST-serie, at man kunne tage en snak, første løb er 10 km 5 februar. Mulighederne og arrangementerne er mange for os løbere, jvnf. løbskalenderen her på motionsløb.dk, så godt nytår 2012 og på gensyn i løbeskoene !

Venlig hilsen Tor Rønnow

#1

Thomas Lindevangs billede

Hej Tor.

Fantastik blogindlæg.

 

Du har så meget ret i at løb er personligt, og at alle har muligheden for at gribe kærligheden ved løb. Jeg tillader mig at pagecopy dit skriv, og lægge det ind i min egen løbedagbog for 2012. Jeg forsøger at knokle mig igennem 2012 med 12 marathonløb. Jeg ved at, jeg ikke når dine præstationer til sokkeholderne (har kun 8 stk. på kontoen), men som du skriver; jeg elsker løbet, på mit niveau. Det meste af min løbedagbog, tager udgangspunkt i min egen person. En halvfed gennemsnitsdansker, og ikke en verdensmester i roning eller en ironman, som gennemfører Race Across America. Iøvrigt fantatiske personligheder, som jeg har meget stor respekt for. Men når jeg om et par år skal læse tilbage til mit eksperiment 2012, vil jeg kunne identificeres med almindeligheden. Jeg udgiver ikke min løbedagbog, som du har gjort med din fantastiske bog, men jeg giver gerne udpluk via facebook og andre medier, forhåbenlig til gavn for den almindelige sofadansker. Mit højeste ønske er at kunne hjælpe sofadanskere ud op ad de spiral, de kører sig selv dybere og dybere ned i.

Vi ses imorgen i Vejle, men mon ikke det bliver ganske kort. Du har jo den hurtighed jeg først får i 2013. ;-)

Venligst

Lindevang

#2

Silkeborg1s billede

Hej Tor. Strålende resultatfremgang du havde i 2011.

 

Kan du være lidt mere specifik omkring hvad du har gjort. Er det vægttab, øget træningsmængde, øget træningsintensitet eller andet som har gjort at du har rykket dig en del.

Årsagen til spørgsmålet er, at jeg ligger i samme tids-interval på marathon som du gjorde før 2011, og har sat mig for at blive en sub 4:00'er.

Staturmæssigt kan vi også sammenlignes - løb et antal km sammen i Hamburg 2011, derfor specifikt kendskab til din statur :-)

Min træning er baseret på LSD - Long slow distance, men det flytter vist ikke noget.

 

 

#3

Tor Rønnows billede

Tak for de fine kommentarer ! Jeg har adresseret spørgsmålene i den nye klumme, som er lagt op dd.

 

vh. Tor Rønnow

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15654:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up