- 09-09-2015
- Tor Rønnow
- Tors klumme
I disse for vort land så rumfartssagnomspundne tider må det være på sin plads at udpege et par fixstjerner udi løbsbegivenheder. Fixstjerner er som navnet antyder "faste holdepunkter" på nattehimlen, og hvis vi indenfor løbsverdenen skulle pege på noget tilsvarende, noget magisk som drager os og fylder os med drømme, ja så må det være de store halvmaratonløb i København. Jeg tænker selvfølgeligt på VM Halvmaraton først og fremmest, men også på de mange en form for tidligere "Powerade" halvmaraton arrangeret af Sparta.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg de sidste par år enten har fået eller stillet spørgsmålet "løb du VM halv ?", men det er mange, og jeg tror, at løbet og oplevelsen står som netop en fixstjerne i løbernes bevidsthed.
IAAF/AL-Bank World Half Marathon 2014. Foto: Tor Rønnow
Nu fortsætter sagaen ! Hvor vi i bedste Star Wars stil kunne kalde Episode 1 for "World Cup Half: The City Awakens", så kunne søndagens kommende debut for CPH HALF og altså nordens første IAAF bronze-løb måske hedde "Episode 2: Space race", ja, for lige at markere synkronisiteten med danmarks første astronaut i rummet, Andreas Mogensen. Der er lagt op til et brag af en løbefest i hovedstadens gader, og hvis man ikke allerede er tilmeldt, så kan det stadigt nåes.
Eventyr - både på jord og i verdensrum - skal opleves, og stjernestøvet fra fixstjernerne sidder i vore kroppe og hjerter for evigt.
Mod det uendelige univers...
Tor Rønnow
PS: Er man hepper så læs denne guide