Catwalk - nu er det forår!

Tor Rønnows billede

Det er ikke længe siden, det har været Fashion Week i København, og i dagens klumme viser modellerne så metaforisk set varerne frem udi marathonløbenes verden. For hvis du tror, at det snart er efterår og vinter, så tager du helt fejl, det er nemlig netop NU, at det er marathonforår, forår 2013 !

Det er ikke for sjov ! Der er nemlig gode penge at spare på både fly og hoteller, hvis du booker dine ting nu. For slet ikke at tale om dét at være sikker på at få et startnummer, nogle løb bliver flået istykker så snart de viser hud, f.eks. er Paris Marathon (7 april 2013)

Paris Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

og Stockholm Marathon (1 juni 2013)...

Stockholm Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

... som oftest meget hurtigt "væk". Det gælder om at holde sig til ! Man kan have glæde af at konsultere en international løbskalender for at holde rede på det hele. Vil man gerne overlade de logistiske øvelser til andre, så kan en tur med Marathon Travel Club altid anbefales, jeg har selv været på tur med dem 11 gange !

Selv skal jeg deltage i dét, som jeg personligt betragter som verdens mest fantastiske bymarathon målt på synsindtryk, nemlig Rom Marathon (17 marts 2013)...

Rome Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

... og kigger man under "media" og "Point-of-view-of-a-middle-pack-runner" vil man se, at Rom Marathon kaster lidt kærlighed tilbage på undertegnede (det er mine billeder). Varme følelser går også fra min retning mod Nykredit copenhagen Marathon (19 maj 2013), selvfølgelig.

Nykredit Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

Kan man SLET ikke vente på disse topmodeller i stramt løbetøj, så kan man få afløb for sine lyster allerede om et par uger i Odense...

H.C. Andersen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

.. nemlig ved H.C. Andersen Marathon (23 september 2012), endnu et af mine absolutte favoritløb ! Senere på året er der så LøbeMagasinet Rudersdal Marathon (11 november 2012), der viser sig frem fra sin yndigste side, løbet nævnes ofte som et af landets smukkeste.

LøbeMagasinet Rudersdal Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk

Det var så dén catwalk, konklusionen er vel, at der er marathon fristelser året rundt og noget for enhver smag og pengepung. Heldigvis.

Venlig hilsen,

Tor Rønnow

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15653:

Peter Krabbes billede
Løber marathon løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up