Kender du vendingen "om hundrede år er alting glemt" ?

Den passer vel godt nok, især i en tid, hvor informationsstrømmen er så massiv, at selv igår synes en evighed af begivenheder og indtryk siden. Alt finder sted NU, kommer i medierne og på Facebook... og er glemt igen - NU ! Måske vi har mistet nogle nuancer som menneskehed, omend andre og andre færdigheder er kommet til ? Hvem ved.

Hvorom alting er, så er 100 år et stykke tid. Derfor var der sidste sommer decideret ramaskrig, da startnumrene til Jubileumsmarathon i Stockholm blev sendt i udbud og det var som om "alle" skrev "vi ses i Stockholm". Dét gjorde vi så ! Til 100-års markeringen af det Olympiske marathon i Stockholm i 1912 og således, at man tilstræbte at løbe så stor en den af den oprindelige rute som muligt (hvilket blev cirka halvdelen af distancen). Ja, der var faktisk 305 tilmeldte danskere, det må siges at være ret vildt for et udenlandsk løb midt i sommerferien. Og vi fik een på opleveren og også en særdeles hård fysisk udfordring, ruten var meget, skriver meget, kuperet og man skulle endvidere koncentrere sig en del især da man løb ud af byen (ruten var ud-hjem samme tur i det store hele). Arrangørerne havde gjort meget ud af at genskabe lidt af den angivelige 1912-stemning, se blot det første billede hvilken stilig modtagelse man fik op til løbsstart.

Start og mål var selvfølgelig på selve det gamle Olympiske Stadion i Stockholm...

... og så gik turen ellers godt 21 km ud af byen, dette fortrinsvis ad cykelstier og små veje, det var måske ikke altid lige det mest sindsoprivende, men nu var det nu engang konceptet at løbe 1912-strækningen.

Tilbage på stadion kunne man så vælge, om man ville løbe den oprindelige 1912-strækning, nemlig 40,075 meter, eller den nuværende marathondistance, som bekendt 42,195 meter.

Som bekrevet i "ELSK AT LØBE" så er historien omkring marathondistancen jo, at 42,195 meter strækningen "kom istand" ved OL i London i 1908, herefter var den 40,075 i Stockholm i 1912 og 42,75 km i Antwerpen i 1920 og har så siden 1920 i Paris været de nuværende 42,195 meter. Efter dagens pensum i Stockholm hin lørdag følte man således ved målgang historiens vingesus og efter de hårde strabadser i bakkerne følte man sig også 100 år gammel ! Her dog en yndig filipinsk deltager, der tager sig forholdsvis frisk og glad ud.

Nu er det jo så lige om lidt, at OL i London sættes i gang, og også på den konto var jubileumsløbet i Stockholm en sjov og mindeværdig ting at have været til, ja, en form for flash-forward til nogle forhåbenligt se-værdige og spændende lege. Jeg ønsker selvfølgelig først og fremmest Danmarks to marathonløbere Jesper Faurschou og Jess Draskau-Petersson al mulig held og lykke, og det bliver som løber ligeledes spændende at følge unge Andreas Bube, der synes i sit livs form lige pt. Nåhr ja, og så håber jeg selvfølgelig, at det lykkes Roger Federer, klodens bedste tennisspiller ignnem al tid, at få guld i single, fjerde gang er Federers gang.

Det var dét eventyr, det er nok glemt om hundrede år, men lige for nærværende står det dejligt lysende i erindringen, tak Stockholm.

Venlig hilsen,

Tor Rønnow

PS: Du finder min komplette løbsberetning her: Jubileumsmarathon Stockholm 2012