- 04-06-2019
- Motionslob.dk
Du vil i løbet af den kommende periode kunne opleve, at motionslob.dk bliver lettere justeret. Det betyder reelt et større fokus på at vedligeholde og sikre, at du på motionslob.dk altid vil kunne finde Danmarks mest komplette og opdaterede løbskalender med fokus på de mange fantastiske løb, vi har i Danmark.
Det betyder ligeledes, at du ikke længere vil kunne finde inspiration i blogs, artikler og brevkasser her på siden. Vil du finde inspiration til dig løb henviser vi til vores søstersite Løberne.dk, hvor du kan holde dig opdateret om alt, hvad der sker inden for løb – både fra den danske og internationale løbeverden, samt finde inspiration til din træning, læse om dit næste udstyr og dykke ned i løbekulturen med interviews og artikler om alt lige fra skader og ernæring til de nyeste løbetendenser og løbsrapporter.
Du kan fortsat stille spørgsmål eller finde information i vores forum, hvor der bliver diskuteret alt indenfor løb.
Og sidst: 1000 tak til alle jer over 14.000 medlemmer af motionslob.dk for jeres engagement her på siden!
Husk at sprede budskabet til alle løbsarrangører, du kender, så vi sikrer os en komplet dansk oversigt over motionsløb til inspiration for alle danske løbere!
Bedste hilsner,
Teamet bag motionsløb.dk
#1
Som nyt medlem blot et enkelt spørgsmål :
Er der her på siden en fortegnelse over de signaturer, der er anført ud for nogle løb i løbskalenderen, f.eks: "et flag/vimpel" "PR" ell. "cirkel med pil skråt op til højre" ??
Mvh Peter
#2
Hej Peter,
Velkommen til :) Vi har ikke en oversigt på nuværende tidspunk, men det er en god idé! Du kan altid holde musen over ikonet for at se, hvad det betyder.
Bedste hilsner,
Sofie fra motionslob.dk