- 26-01-2016
- David Jensen
- Min vej til Hamburg marathon
Jeg har altid dyrket en del sport – især styrketræning med henblik på muskelopbygning, som jeg har dyrket i snart 5 år.
I forbindelse med min styrketræningen har jeg kørt en del bulking – hvilket kort fortalt vil sige, at man ligger i kalorieoverskud for nemmere at opbygge muskler. Dette plejer jeg at gøre i 6 måneder ad gangen, hvorefter jeg kører en såkaldt cutting-fase, hvor jeg smider det overflødige fedt, som man også opbygger i en bulking-fase.
For 6 måneder siden stod jeg endnu engang overfor at skulle ”cutte” – og denne gang besluttede jeg mig for at sætte lidt mere ”fart” på mit vægttab ved at tilføje noget løbetræning.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg i de første par uger hadede løbetræningen som død og pesten, men efter noget tid begyndte jeg faktisk at kunne lide det. Det blev en form for frirum for mig, hvor jeg virkeligt kunne stresse af og tømme hovedet. Nu ser jeg faktisk løbetræning som min primære træningsform – og styrketræning som min sekundærer.
Jeg er faktisk gået så vidt, at jeg har meldt mig til Hamburg Marathon i år, hvor jeg skal løbe sammen med en af mine gode venner.
Min plan er løbende at skrive om hvordan min træning går herinde – håber at vil følge med!
God træning! ;-)