- 21-06-2017
- sukil
- Løb til Nirvana

Min træningstur til Nepal, fik pludselig en anden drejning end forventet. Jeg troede man kunne løbe op og ned ad bjergene. Det var ikke muligt, der hvor jeg var. Ren træningsmæssigt var det en katastrofe, fik en mindre rygskade undervejs kombineret med højdesyge og blev voldsom solbrændt lige fra dag 1 i bjergene efter 10 timer på stierne, glemte endnu engang solcreme.....
Jeg ligger underdrejet for tiden, har ikke voldsom lyst til at løbetræne, fik ikke løbet nok med Sparta om søndagene. Løber ca. 20-30 km. om ugen efter en periode, hvor jeg slet ikke har løbet. Det er sjældent at jeg løber så lidt.......
Min plan i år var at deltage i europamesterskabet i 200 meter sprint til sommer i Århus. Denne plan, har jeg helt droppet. Jeg kom slet ikke gang. Jeg fik dog meldt mig ind i en løbeklub i december md. og så skete der ikke mere......... Motivationen er væk og slet ikke til sprint. Det kræver at man træner struktereret med træner og sammen med andre ...... Det kunne jeg slet ikke overskue.
Min anden plan var i år at løbe et hurtig marathon i Berlin i år. Det er også ved at løbe ud i sandet, da jeg ikke løbetræner seriøs for tiden.
Det har løbemæssigt været en katastrofe indtil videre. Min tur til Himalaya som skulle booste min løbetræning op i nye højder endte med en gedigen nedtur. Hvor især tiden til at træne og især motivationen til løbetræning er forsvundet ud i den blå luft.
Heldigvis skal jeg lave en triple ironman i Nordtyskland igen i år. Det holder mig lidt på sporet. I slutningen af july md. skal jeg svømme 11,4 km. derefter cykle 540 km. for til sidst at løbe 126 km. Hvis jeg ikke havde dette mål, gik jeg sikker helt i stå. Det er ikke lystbetonet mere en slags OCD agtig ting for mig, desværre.
Uden at træne op til næste løb, vil jeg deltage i et 24 timers løb i København i september md. Setuppet er simpel i forhold til ultratri. Derfor bliver det nærmest en slags wellnes at få lov til at løbe i et døgn. Det vil jeg glæde mig til, en slags retreat for mig i en travl hverdag at kunne trække stikket ud og få lov til at løbe i fred uden et overordnet mål andet end at løbe og ramme et flow, hvor tiden nærmest bliver suget ind i et sort hul.