- 29-01-2012
- Jørn Künnapuu
- At løbe er at pine sig selv
Fredag blev det heller ikke til men lørdag aften kom jeg afsted.
Jeg savner lidt motivation igen .... synes faktisk der er rigtig langt til jeg kan løbe både/eller 3 - 5 km.
Bare at gå til 3 minutter pr gang har været en kæmpeovervindelse. Jeg mindes ikke at det har været så slemt de andre gange.
Og næste gang er det faktisk værre endnu: skal op på 4 minutter ad gangen. I min hjerne virker det helt uoverskueligt.
Nå men det skal jo bare gøres.
En lille teori jeg har er at jeg måske skal prøve at løbe 3 minutter til opvarmning. Så er kroppen allerede lidt indstillet på en længere tidsrum/distance.
Nå men tallene er her, og sidste tur var bare for at komme hjem i varmen, så den blev lidt længere:
- 2.01min - 351m - 10,4kmt - 125gnmpuls - 146maxpuls
- 3.01 - 500 - 9,9 - 142 - 159
- 3.01 - 500 - 9,9 - 138 - 156
- 3.33 - 578 - 9,8 - 140 - 157
Linie 2 og 3 er identiske, ikke med vilje og rent faktisk bare ret så tilfældigt, men det viser jo nok at tempoet i mit løb er meget ens.
Nå men håber da at jeg når frem til at kunne løbe en 5er sidst i april/først i maj. Det er ihvertfald målet i første omgang. Og jeg ved godt det lyder som et llille mål i forhold til mange andre men jeg er og bliver aldrig en lykkelig løber.
Målet er en 5er til foråret/forsommer og måske en 10 sidst på året i november.
Lad os nu se.
Ciao for now......