Vrøgum Løbet 2010

Bramming IF Motions billede

Fredag d. 18. juni, skulle jeg anmelde Vrøgum Løbets halvmaraton og efter en studenterfest og nogle hektiske dage, er anmeldelsen nu klar. Da jeg som nævnt skulle løbe halvmaraton, har jeg fokus på denne rute.

Før løbet 

Tilmelding sker online eller som eftertilmelding på dagen – eftertilmeldingsgebyret er kr. 30,00.
Der kan vælges mellem, ½ maraton, 8 km samt 4,2 km, de to sidste distancer kan udover løb, også gennemføres som stavgænger eller Walk, som igangsættes et par minutter senere.
Halvmaraton starter kl. 18.00 og præmieoverrækkelsen sker først omkring kl. 21.00
Der er flere aldersinddelinger og (små)præmier til de første 3 m/k i hver gruppe.
Når man nærmer sig startområdet, dirigeres trafikken af Hjemmeværns personale til egnede parkeringspladser, det kan anbefales at forsøge sig med parkering ved den gamle skole, hvor der også er omklædning/toilet og efterfølgende mulighed for bad.
Nummerudleveringen sker på festpladsen ved målet og forløber fint, sammen med løbsnummeret, udleveres løbechip – der registreres kun bruttotider.
På samme plads, er der opstillet en kreaturvogn, hvor bagage/værdigenstande kan afleveres.
Selve starten går fra en mindre vej og uden opvarmning.
Toiletter forefindes som nævnt på den gamle skole og desuden i målområdet.
Alle praktiske oplysninger fremgår af løbets hjemmeside - www.vrogum-lobet.dk

3
Under løbet 

Skiltningen er fin på hele ruten og lidt speciel - og for mig perfekt. Der tælles baglæns således man ikke hele tiden skal bruge hovedet, for at beregne afstanden til mål Smile
Ruten er ikke særlig publikumsvenlig, da der løbes i skoven og på landevej.
Der er ingen steder, hvor man er i tvivl om ruten. Depoterne ligger ved ca. 5 km., 11 km samt 16 km., og der serveres kun vand – der kunne måske godt have været serveret lidt energidrik.
Underlaget er primært asfalt og foregår på landevej, efter ca. 8 km drejer man ind mod skoven og efter endnu 2 km. er det bare med at komme ud af landevejen (på dagen med medvind)i ca. 9 km og så ad cykelsti de sidste km hjem mod mål.
Løbet må betegnes som rimeligt fladt og uden væsentlige stigninger.
Der løbes kun ca. 2 km i skov og resten på landevej i udkanten af skoven, så herlighedsværdien på dette løb er ikke speciel høj.

3
Efter løbet 

Opløbet sker gennem en lille hyggelig skovstrækning og slutter på festpladsen.
I mål tilbydes saftevand, vand samt agurker – én stod og uddelte lidt frugt, om hun var hjælper eller ”bare” en venlig sjæl ved jeg ikke, hun bar som mange andre ikke vest eller anden påklædning, som viste vedkommende var hjælper, men frugten var skøn Smile
Udleveringen af bagage efter mål var mindre kaotisk, de venlige hjælpere kæmpede en kamp for at få udleveret tasker m.v., men udleveringen kunne/burde kunne klares hurtigere, mange stod i kø og frøs efter en lang løbetur – havde det fx været en vogn, hvor siden kunne åbnes, havde det gjort opgaven meget lettere.
Diplom udskrives straks efter mål, og resultatlister kan hentes på Events4U´s hjemmeside, http://results.events4u.dk/forside/vrogomlob10
Der var mulighed for massage mod betaling og ellers kunne man tage over til festteltet og købe grillpølser, øl, vand og kaffe mv.
Som nævnt, er der præmieoverrækkelse og udlevering af lodtrækningspræmier omkring kl. 21.00, denne del tog forholdsvis lang tid, også taget i betragtning af, mange har kørt langt for at deltage i løbet – der var flere vindere, som havde forladt teltet inden og derfor måtte undvære deres præmie denne aften.
Noget flere manglede var vindertiderne, de blev ikke nævnt i alle tilfælde, kun navne på vinderne blev råbt op.

3
Løbets helhed 

Løbet er et godt og hurtigt løb p.g.a. det flade terræn. De fråser ikke med forplejning, men der er det mest nødvendige - nemlig vand.
Stemningen efter løbet er hyggelig, men husk varmt tøj, der er ofte koldt og gennemtræk i teltet – især for de der sidder i yderste række.
Vrøgum Løbets idégrundlag er, at give deltagere samt hjælpere, en hyggelig oplevelse før, under og efter arrangementet med socialt samvær i teltet, det levede de fuldt op til denne aften - men måske kunne de speede præmieoverrækkelsen lidt op.

3

Billeder

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14107:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019