Thy Trail Marathon

Dennis Odgaards billede

Det var første gang at Thy Trail Marathon blev afholdt, løbet havde målzone og base i Klitmøller aka. Cold Hawaii. cool

Før løbet 

Et par dage før løbet modtog jeg en mail, hvor der meget grundigt blev beskrevet alt om løbet, især var der masser af fokus på ruten. Mailen forklarede også lidt om reglerne de havde til løbet: Blandt andet skulle  man medbringe: hue, handsker og vindtæt/afvisende jakke og lange løbebukser/tights.

Thyrace.dk/tm er en god og overskuelig hjemmeside, der indeholder masser af oplysninger om løbet. De prøver på bedste mulige måde at vise hvordan det er at løbe i Thy, ved blandt andet at vise billeder og video. Jeg synes at hjemmesiden har givet mig et godt indblik i hvad der venter mig i Thy.
Tilmeldingen forgår gennem deres hjemmeside og det er nemt og overskueligt. Det eneste jeg manglede på siden var et rutekort til halvmarathon ruten og 11 km. ruten. De er dog nøjagtig beskrevet med tekst.

Priserne: 250 kr. for  1/1 marathon, 200 kr. ½ marathon og 150 kr. for 11 km. For det får man: løbet, bustransport til startområdet, kagebord og suppe efter løbet og en special lavet Buff. Især Buff’en trækker godt op her, da de rutinerede løbere efterhånden har rigtig mange event-t-shirts i skabene derhjemme. Efter løbet var der mulighed for at købe en finisher-t-shirt.

På dagen:
Det er nemt at komme til Klitmøller med bil og der var også offentlig transport blot 200 meter fra målzonen.
Parkeringsforholdende var da jeg ankom ”presset”, der var ingen skilte eller andre der kunne vise vej, så folk parkerede på må og få, enkelte også ulovligt. Men jeg kunne relativ hurtigt finde en plads på en sidevej.
Derefter skulle startnummeret afhentes, Klitmøller er ikke stor, men der var ingen skilte der viste vej. Dog var strømmen af løbere ikke til at tage fejl af: ”det var den vej!”.

Startnummeret inkl. Chip og buff blev udleveret hurtigt af smilende og søde hjælpere.  Generelt skal alle hjælpere have et skulderklap for at være søde, venlige og smilende over for os deltagere. Det gælder også for de mange heppere der faktisk var på ruten.

Omklædning forgik to steder i byen, et sted tæt på målzonen og et andet sted i byen med mere plads til løberne. Jeg så kun det ene sted og det så fint ud.

Kl. lidt i 11 kom der 3 busser for at hente dem der skulle løbe halvmarathon og de kørte kort tid efter den annoncerede tid og vi var fremme ved startområdet ca. 30 min. før startskuddet.  Ved startområdet var der en håndfuld toiletter der kunne benyttes.
15 min. før start blev der kaldt til samling hvor en arrangør fortalte, meget antusiastisk, om hvad der ventede os, særligt bed jeg fast i vandpassagen 4 km. før mål!

Der var ingen opvarmning, men det plejer heller ikke være noget for os ½ marathonløbere. cheeky

4
Under løbet 

Løbet blev skudt i gang præcis kl. 12 og de første to km. forgik på stranden, hvorefter en meget hård tur ventede os skiftevis i klitterne, på stranden, på diverse marker og i en fantastisk flot skov.

Vi løb på mange forskellige slags underlag, blandt andet: singel-trail stier, stor og åben strand (både den faste slags og den løse slags), sten, mudder, lidt asfalt og ikke mindst VAND!

Der var flere steder med vandpassager, hvoraf de fleste var smattede og våde stier der max. gik op til anklerne, men ca. 4 km. før mål, var det lige ved at snorklen skulle findes frem! Vandpassagen, der før løbet blev omtalt som at være max. 5-6 meter med vand til knæene (dog med et glimt i øjet), viste sig at være vand til midt på lårene, har endda hørt rygter om flere der fik bagdelene under.
Jeg synes dog at vandpassagen var et fedt og anderledes indslag og flere af dem jeg snakkede med, synes faktisk at det var dejligt, jeg selv inklusiv, selvom det var koldt!

Skiltningen fungerede fint med minestrimmel og enkelte pile, ikke fordi der var meget brug for det for os der løb midt i feltet, da vi jo bare fulgte strømmen. Jeg har dog hørt at vinderen løb forkert, et sted, men det har vist ikke haft den store indflydelse.

For halvmarathon-løberne var der 3 depoter undervejs, der indeholdte alt hvad der hører sig til et krævende løb og mere til, blandt andet cola, energidrik, vand og forskellige slags barer. – Man fik jo næsten lyst til at gøre et større ophold i depoterne bare for at komme igennem det hele. Mums!

Når man løber i så smukke omgivelser, som nationalpark Thy og vestkysten nu engang er, så kan man hurtigt komme til at glemme hvor hårdt løbet faktisk er. Men efter målgangen gik det vist op for de fleste hvad de lige havde været i gennem. Thy Trail Marathon (½ marathon) ER et hårdt løb, og til tider teknisk krævende løb, fuldstændig som beskrevet på deres hjemmeside og e-mailen. yes

5
Efter løbet 

Efter at have krydset målstregen, hvor der i øvrigt var masser af tilskuer der klappede en i mål, skulle chippen afleveres og der efter kunne man tage en flaske kold vand.

I målområdet var også en speaker, der fint speakede folk ind.
Derefter blev der budt på mini buffet i ”æ redningshus”, desværre havde jeg dog ikke tid til at smage på herlighederne. – Men tør godt sige at hyggen var i top efter løbet!

Her ca. 3 timer efter målgang, kan jeg se min tid på deres hjemmeside og regner med at jeg på et senere tidspunkt også kan printe mit diplom ud.

5
Løbets helhed 

Løbet har fået sig en fantastisk debut, hvor man kan se at løbsarrangørerne virkelig har gjort sig umage for at gøre løbet så godt som muligt. De har skabt et unikt og nyskabende løb på dansk grund.

4

#1

Niels H Hammers billede
Er helt enig i din anmeldelse af dette løb, det var en fantastisk dag. Nu var vi vist også heldig med vejret idag, kunne godt forestille mig et helt anderledes løb i sne og piv modvind. Vil helt sikkert deltage igen næste år.

#2

Anonyms billede

Jo - det var et megafedt løb.

Prøv hel marathon næste gang - her var væsentlig flere "vandpytter" end som på den halve.....

Et helt fantastisk løb!

 

#3

Dennis Odgaards billede

Hvis vejret bliver lige så godt næste år tager jeg gerne den hele, men havde frygtet 30 m/s storm vinde og 50 cm sne, så det blev den den halve i år. I øvrigt synes jeg det kunne være fedt at prøve at løbe løbet på andre årstider også

#4

René Caspersens billede

Kan kun være enig med såvel skribent som kommentatorer;

Et fantastisk løb, anderledes, hårdt vådt og ekstremt smuk! Tak til alle indvolverede for indsatsen yes

#5

Jeppe Svendsens billede

Hej.

Jeg løb ikke, men så løbet gennem min kamera linse :-) se hvad der kom ud af det her:

http://www.youtube.com/watch?v=7kG1QI_rZ0E

 

Mvh. Jeppe.

#6

Simon Grimstrups billede

Tak for roserne. Det er dejligt. -Og ja, det er en fed natur.

Vi gentager løbet næste år i samme weekend. Vi har gjort os en del erfaringer, som vi kan udnytte. Ja, andre årstider kunne være spændende!

Mvh.

Flemming og Simon

Thy Frilufts- og klatreklub

(Så må vi se om vi kan få 5 sko næste år).
 

#7

Dennis Odgaards billede

I har i hvert fald super muligheder for at få det cheekyPersonligt ligger I i toppen af min, efterhånden lange, løbsoplevelses-rangliste! - og alle roserne er/var fortjente!

 

Jeg kunne allerede se mig selv i en 30 graders sommer udgave.. Føj fan' det vil blive hardcore :D lækkert!

#8

Martin Petersens billede

Nogen planer om endnu et løb?

Har lige set den video som Jeppe har lavet, og det ser helt fantastisk ud! Jeg er selv fra området omkring Klitmøller, så vil super gerne gå i træning, hvis der bliver holdt et løb mere.

Mvh

Martin

#9

Simon Grimstrups billede
Thy Trail Marathon afvikles igen 23. feb 2012

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12594:

Ivan Ks billede
Trail, startet i august 2016, aldrig løbetrænet før. Løb: jan. 17 -Slotsløbet i Tranekær, 12km...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen