Taastrup Løbet tirsdag 11. august 2009

Anette Lund Madsens billede

Taastrup Idrætsklub er en stor idrætsklub med 3200 medlemmer, der er fordelt ud på 16 idrætsgrene. En af dem er løbeklubben, som har eksisteret i 30 år og har ca. 160 aktive medlemmer, TIK-løberne, som man ofte møder til diverse løb.

Taastrup Løbet afholdes den anden søndag i januar, februar, marts, oktober, november, december kl. 10.00 samt den anden tirsdag i april, maj, juni, juli, august, september kl. 19.00.

Før løbet 

Løbet arrangeres af Taastrup Idrætsklubs løbsafdeling, som har deres egen hjemmeside www.tik.dk/atletik. Der er ingen forhåndstilmelding, man møder bare op i klubhuset på Parkvej 78 i Taastrup, betaler 40 kr, får udleveret en formular, som man skal udfylde og hænge om halsen i et plastichylster. Man får også udlevet et nummer til deltagelse i senere lodtrækning. Man kan vælge om man vil løbe 5 eller 10 km – det er samme pris. Der er også et 2 km løb for børn – det koster 10 kr.

Der er udmærkede bade- og omklædningsforhold, og hvis man vil varme op før løbet, kan man bare gøre det. Der stod dunke med vand og energidrik, som man kunne tage frit af. Startområdet lå meget tæt på klubhus og omklædningsrum, og kort før start holdt løbslederen en kort tale, hvori han orienterede om løbet.

4
Under løbet 

Både 5 og 10 km løberne startede samtidig, men allerede efter 500 meter skiltes deres veje. Der var kun få til at vise vej, men ruten var meget fint afmærket. En smuk og varierende rute, der foregik på cykel- og gangstier, både grus og asfalt. Man løb rundt om Vallensbæk Sø og gennem Kongsholmparken, og på intet tidspunkt kom man i berøring med trafikken. En dejlig flad rute.

4
Efter løbet 

Da man kom i mål, blev tiden registreret (der løbes IKKE med chip) og man skulle aflevere sit løbskort. Så kunne man igen skænke sig selv vand eller energidrink fra dunkene og spise et par vingummier, mens man gik hen og så på listen over de udtrukne numre i lodtrækningen. I hvert løb udloddes der et Garmin Ur og diverse produkter fra Newline. Og for hver 10. voksne løber udloddes der en flaske vin. Har man deltaget i 5 løb, får man desuden et par løbesokker.
Der udskrives ikke diplom, men et par dage efter løbet, kan man se tiderne på deres hjemmeside.

3
Løbets helhed 

Et dejligt lille løb. Jeg vil tro, at vi var ca. 150 løbere, og en af hjælperne fortalte, at ca 1/3 var fra klubben, resten er løbere udefra. Jeg blev meget overrasket over at erfare, at der findes sådan et dejligt lille åndehul så tæt på København. Folk var meget flinke og hjælpsomme, og man kunne mærke en dejlig positiv stemning.
Et godt lille løb, som man dels kan bruge til at få målt sin form, men også til en gang kammeratlig samvær. Der var intet publikum, men det forventer man heller ikke, at der er.
Jeg vil håbe for løbet, at det kan få lov at forblive et lille løb med dets hyggelige stemning.
Måske har jeg været for gavmild, når jeg har givet fire løbesko, for det er ikke et professionelt løb. Og dog, der manglede jo ikke noget!

4

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13038:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen