Sct. Valentinmilen

Lars Friis Farsøes billede

På en virkelig råkold søndag formiddag troppede små to hundrede løbere op til den traditionsrige Sct. Valentinmil, der er en 10 kilometers jagtstart arrangeret af AK73, som starter og slutter på Dyrehavsbakken i Klampenborg.

Før løbet 

Det første jeg gør, når jeg skal indhente information om et motionsløb, som jeg potentielt set vil deltage i, det er at besøge løbets hjemmeside. Derfor er det også nødvendigt for de forskellige motionsløb at have en stærk profil på nettet, når der nu er kommet så meget konkurrence om deltagerne.

Sct. Valentinmilen er umiddelbart ret godt med – løbets hjemmeside (www.valentinmilen.dk) er fyldt med massevis af historisk info, og online-tilmeldingen fungerer også fint. Det ville dog være fint, hvis betalingsmodulet tillod flere former for betaling end ’kun’ Dankort, men ved e-mail kontakt fik jeg straks oplyst et kontonummer. 100 kr. er efterhånden standardpris i mange løb – på dagen kostede eftertilmelding 150 kroner. Allerede tre dage inden løbet var hjemmesiden opdateret med en komplet liste over hvilken rækkefølge, som vi deltagere skulle sendes af sted i. Eneste umiddelbare mangel på løbets hjemmeside er en mere brugervenlig guide til at finde start/målområdet – selvom løbet har mange gengangere, så ville det ikke tage mange minutter at foretage den forbedring. Der er dog forholdsvis simpelt at komme frem til start/målområdet, da det foregår midt på Bakken, hvor der er masser af p-pladser og en direkte togforbindelse i umiddelbar nærhed.

Desværre kunne man godt komme til at stå og vente i kulden ved nummerudleveringen – det virkede ikke helt som om, at det kørte som det skulle. Og der opstå da også en længere kø, som må have været ret kold at stå stille i (jeg kom ret tidligt, så det gik ret smertefrit), men der var heldigvis varm kakao til fri afbenyttelse. Den noget langsomme nummerudlevering (der var kun et enkelt bord) gjorde, at starten blev udskudt i en 5-10 minutter, hvorfor at de på forhånd angive individuelle starttider pr. person ikke var retvisende. Der blev speaket lidt via en megafon inden starten – de færreste kunne nok høre, hvad der blev sagt, men da de fleste var erfarne motionsløbere, så blev det taget med ophøjet ro. Da folk blev kaldt frem til startlinien var der ingen problemer.

På forhånd var det oplyst, at der ikke var mulighed for omklædning – der var dog lidt bænke under et halvtag. Det fremgik af hjemmesiden, at der ville være toiletadgang. Den adgang bestod så af et enkelt mobiltoilet – det var måske lige i underkanten til 175 deltagere + x antal officials og tilskuere.

2
Under løbet 

Løbet foregår som en jagtstart (enkelstart), hvor man bliver sendt af sted med 10 sekunders mellemrum. Ved tilmelding skulle man angive en ca. tid på distancen, hvorefter man blev placeret i startrækkefølgen – de knapt så hurtige startede først, de ekstremt hurtige startede sidst. Det er egentligt et godt koncept, og ganske rart med lidt afveksling fra de normale løb, hvor man starter i samlet flok. Jagtstart gør, at du altid jagter samtidig med, at du bliver jagtet. Jeg har en teori om, at det er med til at presse det gennemsnitlige tempo i vejret, da man konstant er presset – min puls var i hvert fald ret høj fra start til slut.

Indledningsvis løber man inde på selve Dyrehavsbakken og dernæst ude i Dyrehaven. Derfra fortsætter man langs et jernbanelegeme indtil man efter 5 kilometer, når et vendepunkt på en smuk hvid bro, hvorefter turen går den samme vej hjem.

Jeg kan godt lide at deltage i motionsløb, hvor man løber ’alternative’ steder, og det må man sige, at Dyrehavsbakken om vinteren er. Dyrehaven er jo altid smuk, mens store dele af strækningen langs jernbanen var ganske uinspirerende – dog afbrudt af 200 meter med flot udsigt udover Øresund.

Undervejs var der glade og heppende officials, præcise kilometerangivelser og kun en lille smule trængsel på stien (når man løb langs banen var det på en gang/cykelsti), når folk var ude og lufte hunde mm. Man kan nok næppe spærre hele stien af, når vi kommer rendende, men når vi netop bliver sendt forskudt af sted, så gør det ikke noget, at vi undervejs skal tage lidt hensyn til resten af verden.

10 kilometer er jo ren opvarmning for nogle, mens det for andre kan være en dagsrejse. Det var min opfattelse, at hovedparten af deltagerne fandt, at 10 kilometer er en overkommelig distance, men min vurdering er også, at enkelte godt kunne have brugt et glas vand på ruten. Da jeg gik fra målområdet mødte jeg nogle deltagere på vej i mål, som helt klart lignede nogle, der havde sat pris på lidt at drikke ude på ruten. Et enkelt vanddepot ville efter min mening ikke gøre skade, selvom det medfører en smule mere arbejde for arrangørerne.

3
Efter løbet 

I mål var der mulighed for igen at forsyne sig med varm kaffe, the, kakao og iskoldt vand. Og det gav virkelig plus i min bog, at vi fik en fin goodie-bag stukket i hånden med Faxe Kondi, müslibarer, chips mm. – hellere det end en grim bomulds t-shirt.

Der var som sagt ikke reelle omklædningsfaciliteter, så jeg blev ikke hængende voldsomt længe i målområdet, da jeg ikke ville risikere at blive alt for kold. Jeg kunne forstå, at der var lidt problemer med at få 100% styr på vindertiderne, så den officielle præmieoverrækkelse blev ikke til noget, men der var gode lodtrækningspræmier, som der efterhånden er til rigtig mange løb.
Allerede da jeg kom hjem fra Klampenborg var tiderne lagt på nettet – vi løb med chip, så det kan gøres ret hurtigt – og ud på eftermiddagen blev der lagt over 300 flotte billeder ind på hjemmesiden. Det tager jeg hatten af for – sådan skal det gøres.

3
Løbets helhed 

Sct. Valentinmilen er endnu et af de løb, hvor der ikke skal voldsomt mange forbedringer til før, at det bliver rigtig godt. Desværre sniger der sig nogle skønhedsfejl ind, som trækker noget ned i det samlede billede – det er ærgerligt, når det nu er ret erfarne folk, der står bag afviklingen.

Det vil virkelig være et plus, såfremt arrangørerne får bedre styr på nummerudleveringen og opstiller et enkelt vanddepot. Samtidig må de meget gerne holde fast i et rigtig fedt koncept, den fine goodie-bag og brugen af en dygtig fotograf.

Vi lander denne gang på 3 ud af 5 løbesko.

3

#1

May-Britts billede

Fin anmeldelse af løbet.
Jeg er dog uenig i behovet for væske undervejs. Det er ikke nødvendigt at indtage vand på 10 km, når det ikke er varmere i vejret, end det er i DK i februar måned.
Mon ikke der har været tale om løbere, der havde trængt til at træne mere? Wink

#2

Lars Friis Farsøes billede

May-Britt:
Tak for rosen.

Løbet skriver selv på sin hjemmeside, at det er målrettet både eliten og den almindelige motionist. Så man må regne med, at der er stor forskel på deltagernes kunnen, hvorfor nogle vil lide mere end andre på den givne distance. Her kunne et lille vanddepot måske lindre nogle af de lidelser, som jeg så flere af de knapt så hurtige løbere være ramt af på vej ind i mål, da jeg forlod målområdet.

Jeg er helt dog enig i, at kroppen som udgangspunkt godt kan klare at løbe 10 km. uden væske, så det kan godt være, at du har fat i den lange ende Smile

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14199:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019