Prinsessessen og Vildsvinet 8. oktober 2011

Anette Lund Madsens billede

Det var med stor forventning, at jeg mødte op til premieren på et af årets nye løb, Prinsessen og Vildsvinet. Deltagerne var på forhånd blevet lovet et anderledes løb, der ville bryde med de gængse former for løb. Et løb, to ruter. En for prinsesser og en for vildsvin, men samme start og samme mål, og én stor fest bagefter. Løbsarrangør er Lillebælt Halvmarathon. 

Før løbet 

Med 430 kroner hører løbet til i den dyre ende af skalaen, specielt når man tænker på, at distancerne kun er på 6,5 km (for prinsesserne) og 12 km (for vildsvinene). Måske var det også på grund af prisen, at der kun var tilmeldt omkring 600 deltagere, så loftet på de 4000 deltagere blev langt fra nået.

Hjemmesiden www.prinsessenogvildsvinet.dk har de relevante oplysninger og herfra guides man videre til betaling hos www.sportstiming.dk , der også stod for tidtagning. Tirsdag før løbet kom der mail ud med de sidste oplysninger, bl.a. med hvilken startgruppe, man tilhørte, parkering, omklædning osv.

Samlingspunktet er Lillebæltshallen, som ligger cirka et kvarters gang fra Middelfart Banegård, men masser af parkering ved hallen. Nummerudlevering foregik i forhallen, samtidig fik man udleveret en dejlig langærmet løbetrøje. Jeg kunne godt have brugt skiltning til omklædning. Nu blev jeg anvist ét sted, og måske var det samme sted resten af prinsesserne blev anvist til. Ihvertfald stod vi som sild i tønde efter løbet - og først bagefter fandt jeg ud af, at der var masser af omklædningsrum . Ved dog ikke, om de også var fyldte?Der var værdiopbevaring af penge, mobil og nøgler.

Cirka en time før start kørte der shuttlebusser fra Lillebæltshallen ud til startstedet ved Middelfart Dyrehave. Dér var omkring 500 meter at gå fra, hvor man blev sat af. Det tog 10-15 minutter at køre til startstedet, og så var der over ½ times ventetid til man skulle løbe. Heldigvis var det solskin og tørvejr - måske ville der også have været telte sat op, hvis det havde været regn. Nu stod vi på en åben, øde græsmark og ventede uden andet at foretage os end vente. Der var 7 startgrupper, der blev sendt af sted med 7 minutters mellemrum. Jeg var i startgruppe 6 og oplevede starten på alle de foregående grupper. Mange havde taget imod udfordringen som prinsesse og mødte op i tylsskørter og prinsessekroner, hvilket gjorde det til et festligt syn. 

4
Under løbet 

Der blev speaket flittigt før starten af de enkelte grupper. Det var dog stort set den samme speech ved hver gruppe så lidt ensformigt at høre på. Starten gik ved, at en port gled fra hinanden. Det var bruttotider så ingen startmåtte at løbe over.

De første par hundrede meter løb man på græsmarken, hvor der ikke var slået græs. Der var knoldet og ujævnt, så man skulle passe på. Jeg havde valgt prinsesseruten, hvor der dog var mulighed for at skifte over til vildsvineruten efter cirka 4 km.

Første opgave/forhindring kom efter cirka ½ km, hvor vi skulle klatre over nogle kæmpehalmballer. Derefter skulle vi igennem en gang sjipning, som dog ikke fungerede, fordi tovet var bundet fast i den ene ende, og der stod et meget ungt menneske i den anden ende og svingede. Den stærke blæst og vægten på tovet gjorde, at det ikke fungerede. På en plads var der musik og zumbainstruktør, som man kunne følge så lang tid, man ønskede. Og ét sted skulle man slå kæmpesøm i en træstamme. Ved målet, som var ved Lillebæltshallen,  skulle skulle begge hold endnu en gang over nogle kæmpe halmballer, forcere en container fyldt med skumgummi og så endelig trække en Audi (en af sponsorerne) cirka 50 meter. Det var måske ikke ligefrem de opgaver, jeg havde forventet som prinsesse.

Der var ingen km-skiltning undervejs, og ruten var ikke bilfri, selvom der var sparsomt med trafik. Der var dog officials ude til at stoppe trafikken de fleste steder, hvor det var nødvendigt.

Det var min mening, at jeg ville skifte over til vildsvineruten efter de 4km, men jeg blev aldrig klar over, hvor dét var, så jeg forblev prinsesse. Det viste sig at være ærgerligt, for de vildsvin, som jeg talte med efter løbet, havde haft et kanon løb med store udfordringer. Der havde været mange stejle klinter, der skulle kravles op ad. De skulle gå i armgang i et tov udspændt over en å. Og der havde været mudder og hoftedybt vand, der skulle forceres. Endog ild skulle man igennem. Undervejs havde der været øl, men også et vanddepot. På prinsesseruten var der ingen depoter. 

3
Efter løbet 

Lige efter mål stod der beholdere til at komme chippene i, og man kunne få vand og energidrik. Og til prinsesserne var der massage til ømme prinsesseben. Der var syv massører, der gav gratis massage.

Klokken 17 var der fælles spisning og hyggeligt samvær i Lillebæltshallen. Mads Stryhn overrakte præmier til hurtigste mandlige og kvindelige vildsvin og til hurtigste prinsesse. Klokken 18 startede underholdningen. Zididada spillede og fik hurtigt hele hallen i feststemning. I deres pause underholdt standup komikeren, Povl Carstensen. 

5
Løbets helhed 

Jeg finder det svært at anmelde dette løb, for hvad er det lige, jeg skal bedømme? Er det løbet, oplevelserne eller festen? Der var lagt op til, at vi kunne bruge så meget tid, vi ønskede på de forskellige udfordringer undervejs. Fint nok, men så burde man måske ikke tage tid og præmiere den hurtigste, men bare trække lod om en præmie.

Jeg synes ikke, mine prinsesseopgaver var en prinsesse værdig. På massagebriksen lå jeg og diskuterede med en anden prinsesse, hvilke opgaver prinsesser egentlig havde. Vi kunne kun komme i tanke om, at de klippede snore over, men vi forestillede os, at de måske lå henslængte på hynder og nippede til champagne...Zumbaen så vi også gerne udskiftet med en gang mandestrip - selvom det måske er lige lovlig meget forlangt, at Chippendales skal komme til Middelfart!

Jeg ærgrer mig rigtig meget over, at der efter 4 km ikke var tydelig skiltning til, hvordan man kom ind på vildsvineruten. Alle vildsvinene var fulde af lovprisninger over ruten og dens udfordringer. Jeg håber, at der er et vildsvin, der vil kommentere denne anmeldelse og fortælle om sine oplevelser af ruten.

Løbet som sådan vil jeg give tre løbesko. Ventetiden og den ikke bilfri rute samt manglende skiltning til vildsvineruten trækker ned. Oplevelserne vil jeg give fire løbesko - fordelt med to til prinsesserne og fem til vildsvinene. Og festen bagefter 5 løbesko, for det var et brag af en fest.

Jeg startede med at skrive, at 430 kr er dyrt for så korte distancer, men jeg gik hjem med en helt klar følelse af at have fået fuld valuta for pengene. Det VAR et anderledes løb. Ikke et løb man skal vælge, hvis man "bare" vil løbe for at sætte PR, men et løb man skal vælge, hvis man vil have en sjov og anderledes dag med massser af oplevelser og bagefter afslutte årets løbesæson på festlig vis.

 

4

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12594:

Ivan Ks billede
Trail, startet i august 2016, aldrig løbetrænet før. Løb: jan. 17 -Slotsløbet i Tranekær, 12km...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen