Natursti-Marathon

Poul Bjerrums billede

Det er torsdag d. 13. maj 2010, overskyet og ca. 8 gr C - jeg er klar til Natursti-Marathon, som afholdes for 15. gang.
Efter en lang trænings-vinter i sne og slud, så jeg frem til mit første Natursti-Maraton i det midtjyske søhøjland.
Personligt har jeg altid holdt mig fra de hårde, og ikke mindst bakkede løb, så da jeg fik muligheden for at teste Natursti Marathon, var min første tanke, at jeg nok hellere måtte sige ”nej-tak”, men efter at have læst om løbet, blev jeg mere og mere overbevist om, at dette var et løb man burde prøve mindst én gang i sit liv – og da løbet beskrives som værende ”uden stejle stigninger og fald”, sagde jeg ”ja-tak” - men lad det være sagt med det samme, der er stigninger, og de er lange Smile

Før løbet 

Al nødvendig information og beskrivelse af løbet, fremgår meget flot på hjemmeside www.naturstimarathon.dk, og inden løbet, fremsendes igen information, incl. kort over ruten samt et startnummer (flot service).
Parkering sker ved startstedet, Østre Søbad, Almindsø, ca. 2,5 km fra Silkeborg station. Kommer man med tog eller bus, er der mulighed fra bl.a. Silkeborg, at benytte bybus- og ruteforbindelse mod Virklund.
Ruterne er DAF opmålt, men uden chip.
Der er mulighed for at løbe halv- eller helmarathon, priserne er henholdsvis kr. 110,00 og kr. 240,00.
Tilmelding sker via netbank med FI-kort, check, bankoverførsel eller indbetalingskort (FI/Giro), d.v.s. mange muligheder for betaling.
Eftertilmelding er muligt mod gebyr.
Der er mulighed for omklædning ved start, dog sker det i udendørs, men overdækket pavillon.
Der er start og mål forskellige steder, og de 2 ruter har forskellige målsteder, men der tilbydes løberne gratis bagagetransport til målområderne, samt gratis returtransport tilbage til start.
Har du din egen forplejning, har du mulighed for at få det sendt ud til 3 forskellige depoter på ruten.
Toiletforhold er desværre som så ofte, ikke de bedste – der var kun 2 toiletter pr. køn, samt et handicaptoilet, som måtte benyttes på dagen – og der var lang kø ved alle toiletter, så skoven blev flittigt brugt....især af det mandlige køn.

3
Under løbet 

Kl. 13.00 starter marathon og 15 min. senere sendes halvmarathon løberne af sted.
Normalt ved løb, er der kaos i starten, men i dette løb, blev der hurtigt plads, sikkert p.g.a. der umiddelbart efter start, kommer en kort, men stor stigning, umiddelbart efter kan turen og nydelsen rigtigt begynde.
Det meste af ruten foregår i naturskønne omgivelser. Jeg har ikke løbet alle steder i Danmark så med risiko for kritik, påstår jeg dette må være et af de absolut flotteste ”reservater” vi har, flere steder var det som om naturen var helt uberørt – men HUSK: der er ikke de store bakker.....men lange stigninger !
Naturen gør, karakteren lander på 4 "sko"
Ingen steder er man i tvivl om, hvor ruten går hen, der er fint skiltet, dog var der et par steder, hvor store veje krydses, her burde der have været en hjælper til at stoppe trafikken – et sted stod en fra hjemmeværnet.
Der er km-skilte for hver 2 km, væskedepot for hver 5 km. og frugt ved 22 km., 31 km. samt i målområdet - skulle man være lidt kritisk, så kunne der som min. godt være bananer ved hvert depot, især efter halvmaraton hvor man får brug for al den energi man kan skaffe. Ved et af depoterne var der en dåse med klistrede bolscher, måske ikke det mest hygiejniske, men tanken var ”sød” Smile
Ruten er ikke specielt publikum besøgt, til gengæld kan man igen og igen nyde den flotte natur og kæmpe den indre kamp om at fortsætte mod målet – ikke mindst de sidste 10 km ud/hjem, da der er 5 km ud (læs: ned) og 5 km op – i modvind Smile
I målområdet var der ikke mange mennesker, men dem der var, gav en fin opbakning.

4
Efter løbet 

Der ophænges ikke resultatlister, og præmie-overrækkelsen sker uformelt og hurtigt.
I maraton-målet serveres vand, frugt/grønt samt suppe - den er delvist hjemmelavet, helt fantastisk og bør absolut smages – måske kan opskriften ligges ind på hjemmesiden (?!!) Smile
Der er ikke megen stemning i mål, min opfattelse er, der var betydelige mere stemning ved halvmarathon målet, hvilket sikkert skyldes det lave antal marathon løbere.
Omklædning foregår i klubhuset, som ligger ca. 150 mtr. fra målstedet.
Der er præmier til de første på hver distance og lodtrækningspræmier til forhåndstilmeldte, ikke store, men de er der.
Alle der gennemfører marathon, får udleveret en medalje.
Diplom tilsendes automatisk efter løbet.
Busserne kører retur til start i fast rutefart, og stopper ikke før sidste løber er retur.
Det er i skrivende stund ikke oplyst på hjemmesiden, hvor mange der deltog, men løbsrekorden er til dato 672 løbere, primært på halvmaraton - der deltog i år ca. 90 på marathon.

3
Løbets helhed 

Min generelle vurdering af løbet er, at det absolut skal prøves, der er god service inden, under og efter løbet, og så foregår det i en utrolig flot natur, som kun opleves få steder, men er man som jeg, en almindelig motionsløber, så sæt ikke næsen op efter rekord, men løb for at opleve den flotte natur !
Tak for en flot oplevelse !!

4

Billeder

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12843:

Morten Empeños billede
Jeg er løber på hyggeniveau, og elsker løbeture fra 10 km og op. Længste distance er 25 km. Jeg er...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen