Motorvejsløbet den 24. marts 2012 - et motionsløb for alle

Cecilia Arendals billede

Godt og vel 9000 løbere (11.500 var loftet for deltarere) tog den unikke mulighed op for at løbe på en strækning i Danmark, der nok ikke åbnes for løb igen. Eventen havde sat min kurs til Kliplev i det sønderjyske. Der var lagt op til et forårsløb uden regn. Her kunne hele familien eller alle i en løbeklub få muligheden for at deltage på de 4 distancer på en motorvejsstrækning, hvor der endnu ikke har kørt almindelig trafik.

Det er for mig lidt fascinerende med løbeevents på steder, hvor der sandsynligvis heller ikke i fremtiden bliver muligt at løbe på egen hånd. Der var lagt op til et løb hvor den lange distance kunne blive en ensom affære uden tilskuere og anden underholdning end den naturen giver, hvilket jo er et individuelt hvordan man har det med det.

Nu skal der gives sko. Så det er tænkt som hjælp til Klubberne der sammen med DGI har sat eventen op. For der er som et engangsløb jo ikke mening i at pege på det kan gøres bedre næste gang.

Før løbet 

Hjemmesiden http://www.motorvejsløbet.dk/indeholder alle informationer. Den blev løbende opdateret og det var enkelt og nemt at tilmelde sig.

Priserne var som følger og vel i det leje løb koster i dag:

 

Distance:

 

Marathon

 

½ marathon

 

10 km

 

5 km

http://www.motorvejsløbet.dk/img/9x9.gif

Pris:

 

400 kr.

 

250 kr.

 

185 kr.

 

135 kr.

http://www.motorvejsløbet.dk/img/9x9.gif

Max antal:

 

900

 

4.000

 

4.400

 

2.200

Og den er godkendt til at sætte rekorder på.

Det var nemt at afhente startnummer på dagen. Dagen før stod vi lidt i kø, men jeg havde forventet det og brugte tiden i køen til at snakke med andre løbere. Det er jo oplagt. Generelt var der en god service overalt. Der var jo så lige den detalje at t-shirten skulle hentes separat….så reelt to x kø.

Parkering var ok. Toiletternes mængde syntes få, var min tanke, når der først kommer 9.000. Da der var delt start havde vi som marathonløbere god plads. God speaking i startområde med en hyggelig genkendelig stemme (Hans Georg Møller/Gorm) for os +50 og måske løbere fra Åbenrå Bjergmarathon.
Flere taler inden start kl 10. Dejligt at vi som marathonløbere først startende trods den lille gruppe vi udgjorde, blev gruppen, der satte eventen i gang. Af intet mindre end en prins.

 

4
Under løbet 

Desværre var der ikke seedede pladser på de korte distancer. Når løbet nu er godkendt til rekorder og rutens beskaffenhed også kunne lagde op til det.

Da jeg løb maraton oplevede jeg ikke mangel på plads på noget tidspunkt men jeg hørte at især 10 km løbere måtte zigzagge lidt de første 2-3 km.

Marathondistancen startede kl. 10.00 og ½ marathon startede kl. 11.30. Imellem her løb 5 og 10 km.

Ruten var enkel fra start og lige ud til Dybbøl som vendepunkt og hjem af samme vej. Og underlaget uden fejl og huller. Asfalt er perfekt som underlag for mig. Uden huller kan man koncentrere sig om meget andet end hvor fødderne sættes.
Der var tilskuere på broerne og i målområdet.
Der var km skilte, 10 depoter, søde og smilende, klappende hjælpere på depoterne. Og hvis der var musik, så var de gået da vi løb forbi.

Der fleste depoter var med energidrik, vand og frugt, salt og agurk. Der var toiletter ved nogle af depoterne, desværre ikke det første. Og at træde af som kvinde var ikke nemt, hvis man er blufærdig.

Et toilet efter 5 km er oplagt når det nu ikke er så nemt at træde af for kvinder.
Medvind og skyet den første ½ del gjorde det enkelt. Sol og modvind satte sine spor på løberne på vejen hjem til mål.

Jeg havde undervejs en god fornemmelse af cyklende hjælpere og biler der kiggede på os for at være til hjælp.

 

4
Efter løbet 

Der var fint plads i målområdet. Desværre ikke mere kakao til de sidste, men frugt og vand. Flot medalje og chippen indgik i medaljen som dekoration, så den kunne vi slippe for at tage af. Og det var en sjov detalje.

Der var efter 4½ time stadigt mange i målområdet og speakeren var stadigt ved mikrofonen. Der var en strøm af løbere på vej væk, men ingen problemer med at komme fra området.

Der var gode muligheder for at spise og hygge sig i området mens man ventede på hinanden. Det blev så ikke aktuelt for mig, da mine medløbere jo havde ventet nogle timer.

Resultatlisterne kunne ses og diplom kunne udprintes søndag. Måske lidt ærgerligt for de der går op i tider.

3
Løbets helhed 

Som marathonløber var det et godt tilrettelagt løb, ruten var enkel ud og hjem, intet rigtigt at skulle tænke på eller ting til at fjerne opmærksomheden fra selve løbet. Der var 10 depoter, jeg manglede ikke noget. Der var salt, frugt og energidrik på de fleste depoter og vand på alle. Og detaljer omkring hvad hvor kunne læses inden på hjemmesiden. Måske kunne man have skiltet med at der var depot om 2-300 m men det kunne på den anden side ses. Der var ikke så meget der brød vejbanens monotome udseende.

Det er jo individuelt hvad man som løber tænder på og motiveres af. Nogle nyder byløb med masser af fest og andre nyder lærkesang på motorvej uden forstyrrelser.
Dette var et løb hvor jeg og andre kunne nyde lærkesangen og jeg især nød de km hvor jeg havde godt følgeskab af løbere med samme fart.

 

4

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12462:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen