Marselisløbet 2009

Søren H. Mikkelsens billede

Søndag den 30. august 2009 deltog jeg i Marselisløbet 2009 (12 km) sammen med ca. 12.000 andre glade løbere. Løbet blev afviklet fra Tangkrogen i Århus, hvor stemningen og atmosfæren var fantastisk. Løbet har været afholdt siden 1972, og det er en del af Århus Festuge. Løbet er det arrangement i festugen, som har flest deltagere. I øvrigt var der ca. 50 deltagere, som havde gennemført løbet i samtlige 38 år – det er flot.
Vejret var dejlig med solskin, en let brise samt en enkelt lille byge.

Før løbet 

Marselisløbet har sin egen hjemmeside http://www.marselislobet.dk/ Hjemmesiden er meget informativ og overskuelig. Der er 2 ruter på 6 km og 12 km. Herudover afvikles cykelløb og walk.
Tilmelding sker via henvisning til www.events4u.dk fra løbets hjemmeside, og det fungerer upåklageligt. Chip og startnummer blev tilsendt i ugen op til løbet, hvilket er en rigtig god service. Til gengæld fik jeg ingen svar på min forespørgsel (e-mail), som blev afsendt 2 dage før løbet.
Prisen på 130 kr. (ingen gebyr) er i overkanten i forhold til mange andre motionsløb. Der er ingen T-shirt eller lignende, der forklarer det store startgebyr.
Parkering foregik hurtig og smertefrit ved NRGI Park, som ligger omkring 1 km fra startstedet. Her var også mulighed for omklædning, men kun for et begrænset antal løbere.
Generelt var der en god service overalt og rigtig mange hjælpere. Endvidere var skiltningen god.
Lene Espersen var gæstetaler 10 minutter før start. Herefter der var der en kort opvarmningsseance, før løbet blev skudt i gang.

3
Under løbet 

Ruterne startede på Tangkrogen. 12 km blev sendt af sted kl. 11.00 og 6 km umiddelbart efter. Der var god plads i startområdet, og registreringen med chip gør, at de fleste tager det roligt omkring starten.
Ruterne starter med et stykke på asfalt, inden man mødte de kuperede skovstier, hvor pulsen hurtig røg i vejret. Der var god plads på de brede veje og skovstier, bortset fra den sidste km, hvor man blev ledt sammen med 6 km. Her løb man zig-zak mod mål, hvilket er et irritationsmoment. Ruterne var meget fint og præcis afmærket, og der står hjælpere alle de steder, hvor man kan blive i tvivl. Dog var 12 km ruten kun omkring 11,6 km (GPS-ur), hvilket er for dårligt, når man skriver 12 km. Der er flere depoter (vand og sodavand), og man mødes af glade smil på hele ruten. Undervejs skulle man også smile til fotografen. Senere kan man se billederne på hjemmesiden. Generelt var ruten meget naturskøn.

3
Efter løbet 

Der var god plads i målområdet. Vand og frugt blev serveret et stykke fra målstregen. Man skulle næsten lede efter forplejningen. Endvidere blev man bedt om at afmontere chippen inden man nåede hen til depotet. Flere nævnte, at de gerne ville have haft vand inden de skulle aflevere chippen. Efter forplejningen kunne man gå rundt til en række sponsorer, som udleverede varer som f.eks. Cocio, shampoo og aviser m.v. Det virkede lidt ustruktureret, og mange fik ikke del i alle tingene. Måske ville det være en ide, at udlevere en pose efter målstregen med sponsorvarene. Dermed ville man også kun få et stykke af alt. Jeg så mange børn med 5-6 Cocio.
Sponsorpræmier blev uddelt efterhånden som deltagerne kom i mål. Endvidere blev de enkelte vindere hædret på pladsen.
Diplomer blev udskrevet i et telt efter løbet, men kunne også hentes på www.events4u.dk Her finder man også resultatlister. Som en ekstra lille motivation, kan man løbe efter en Stjernetid eller, endnu bedre, en Comettid. Det er nogle tider, som bliver udregnet ud fra ens alder og køn. Omklædning og bad kunne foretages på NRGI-Park og i Marselisborghallen, men der var begrænset kapacitet.

3
Løbets helhed 

Marselisløbet er et flot og traditionsrigt motionsløb, som generelt fungere rigtig godt. Atmosfæren er hyggelig og der er en god stemning overalt på stævnepladsen. Der var ikke mange skønhedsfejl i forbindelse med løbet, men den forkerte opmåling og den ustrukturerede uddeling af forplejning og vareprøver trækker ned i den samlede vurdering af løbet. Til gengæld er ideen med at skrive sit navn, og et telefonnummer på en pårørende, på startnummeret, rigtig god. Det bør også bruges i andre motionsløb.

3

#1

Anonyms billede

En meget fin dag i Aarhus, dog skulle i overveje at lave sponcerposer og give den til løberne, når de kom i mål, det var et forfærdeligt rod bagefter løbet ved de forskellige spopncere, og der var flere der gik med mange sponcer produkter, nogle havde ligefrem fundet små kasser som de samlede i. Lad, det nu blive ligeligt fordelt.

Venligst Vivi

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14263:

Laila Hjelms billede
Begyndte med at løbe efter en lang periode med en stresset hverdag.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Guldbæk løbet

Bliv medlem af løberne.dk