Jesperhusløbet 2012

Dennis Odgaards billede

Endnu engang var det blevet tid til Jesperhusløbet på Mors, et løb omgivet af smuk natur og en hyggelig stemning.

Før løbet 

Jesphusløbet er et kendt løb blandt de lokale og allerede fra start kan man fornemme at de fleste har været her før, folk griner og snakker med hinanden. Selv speakeren kendte mange af deltagerne, og flere fik en kommentar med på vejen, både før og efter løbet. Forresten vil jeg lige nævne at speakeren var fantastisk god: Stor ros til ham!

Jesperhusløbets hjemmeside er en underside på arrangørens egen hjemmeside (FLUIF), men med en google søgning er det nemt at finde hjemmesiden (http://www.fluif.dk/Jesperhusl%C3%B8bet). Hvis man da ikke lige bruger Motionslob.dk’s kalender.

Tilmeldingen til halvmarathonløbet kan klares online for 125 kr. (senest 9 dage før løbet). Eller på dagen for 160 kr. på dagen.
Man kan ligeledes tilmelde sig løbene på de lidt kortere distancer (3,5 og 9,8 km.), både online og på dagen, for henholdsvis 30 kr. til og med 14 år, 65 kr. for de lidt ældre. På dagen kommer der så et gebyr på 35 kr.

Informationsgraden på deres hjemmeside er fin, men ikke overvældende. Der står det man SKAL vide og ikke mere. – Jeg mangler informationer om væskedepoterne og måske en anelse mere om ruterne.

Der er masser af parkeringspladser i området, så det er intet problem at parkere (Jesperhus blomsterpark), og hvis jeg ikke husker helt galt, så jeg også et busstoppested nær start/målområdet.

Nummerudleveringen og udleveringen af chippen forgik nemt og smerte frit i hallen ca. 50 meter fra startområdet. I hallen var der ligeledes bagageopbevaring.

Omklædningen forgik i Jesperhus’ vandland, hvor startnummeret, efter løbet, også gav gratis adgang. Vandlandet lå ca. 15 meter fra målområdet.

5-10 minutter før starten var der opvarmning, som stort set ingen, på halvmarathon distancen, benyttede sig af, men det var fint at det var der!
Startområdet var stort og der var masser af plads til de godt 100 halvmarathonløbere der var med. – Mon ikke vejret havde holdt en del hjemme? – Løbet har i hvert fald ingen problemer med at modtage flere løbere, der er MASSER af plads, også på ruten – på nær den sidste kilometer, men mere om det senere.

 

4
Under løbet 

Ruten var meget varieret, med masser af bakker, både dem der gik op ad og (måske for få? surprise ) af dem der gik ned af.
De første 10 km. forgår kun på asfalt, men med nogle fantastiske udsigter til alle sider. Især fremhævet af den lille, men hyggelige by: Ljørslev (mener jeg den hed).
Efter ca. 13 km. rammer man Legindskov, og de bakker der var i skoven får de foregående bakker til at minde om et trin opad en kantsten! – I skoven gik det bare op og ned, og jeg ved at mange ”brækker nakken” netop der, men speakeren havde nu advaret løberne før løbet. laugh

Halvmarathonruten slutter af med at ruten bliver flettet sammen med de øvrige ruter, hvilket er en meget skidt løsning for de hurtigeste løbere. 3,5 km. og 9,8 km. løberne bliver sendt afsted 1 time efter halvmarathonløberne. Og da den hurtigste kvinde kom løbende, var ruten fyldt med de gående/små løbende 3,5 km. løbere. Og netop på den sidste km. var stien meget smal, og trængslen enorm. Jeg bemærkede at flere, især børn var ved at blive tromlet ned og flere blev halv sure på de hurtige løbere.
Jeg vil anbefale at der kommer endnu en cykel, der kan rydde ruten for den hurtigste dame og ikke kun for den hurtigste mand. Eller evt. at droppe det sidste stykke ved stien eller flytte starttiderne på de andre distancener.

Ruten var rigtig godt markeret og der var masser af vejvisere undervejs på ruten. Derudover var hjemmeværnet også tilstede ved en større vej. Stor ros til dem alle. Ruten havde ligeledes kilometerskilte for hver kilomet.

Der var 4 depoter undervejs, det første kun med væske, de øvrige var med væske og frugt. De 4 depoter lå efter ca. 5 km. – ca. 10 km. – ca. 14 km. – og ca. 17 km. I mål var der en flaske vand og et æble og en halv banan til løberne. En god detalje var at der før et væskedepot blev gjort opmærksom på, ved hjælp af et skilt, at et depot ventede forude.

3
Efter løbet 

Efter målgang skulle vi først af med chippen og derefter var der vand og frugt. Speakeren havde travlt med at speake folk i mål og, som skrevet før, det gjorde han godt!
Præmieroverrækkelsen forgik 2 timer og 15 min efter starten på halvmarathon løbet. Lige i overkanten måske, men Jesperhusløbet ER et hyggeløb, hvilket hallen også var gjort klar til. – Der var en del borde og stole opsat og der blev også solgt forskellige ting derinde.

Ca. 1 ½ time efter målgang tjekkede jeg deres hjemmeside for at se resultaterne og der var de allerede kommet online – Godt arbejde! Samme sted kan man også printe ens diplom ud.

 

 

4
Løbets helhed 

Jesperhusløbet er et rigtig godt løb, det var svært at sætte ret mange fingre på selve løbet. – Og det er ikke mange ting der skal forbedres hvis løbet skulle få den absolutte topkarakter.
Jeg vil især fremhæve den lave pris, ruten/beliggenheden og de mange hjælpere.

4

#1

Arne Olsens billede

Kan der snart laves flere opdateringer på denne løbsanmeldelse? wink

#2

Dennis Odgaards billede
Forhåbenligt skulle det passe nu ;)

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 12836:

Thomas Jensens billede
Jeg løber 20-70 Km om ugen på motionsplan. Primært for at være i god form. Men kan også lide at...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Fra shoppen