I Form Kvindeløb Odense 15. maj 2011

Anette Lund Madsens billede

De var der allesammen. Unge og gamle. Tykke og tynde. 2600 kvinder havde sat hinanden stævne i Kongens Have i Odense en forårsdag i maj til årets første og største kvindeløb på Fyn. I Form Kvindeløb er en serie kvindeløb, der hvert år afholdes i Aarhus, Aalborg, Odense og København. I mange år arrangerede OGF i Odense selv kvindeløbet, indtil 2009, hvor samarbejdet med I Form kom i stand. 

Før løbet 

På hjemmesiden www.iform.dk gives der informationer om løbet, og herfra guides man også videre til tilmeldingen på www.sportstiming.dk , som også står for tidtagnigen. Man kan vælge mellem 5 og 10 km, eller man kan løbe holdløb på tre personer. Halvanden ugen før løbet, fik man tilsendt en mail med de sidste informationer.

Kommer man udebys fra, er det nemmeste at tage toget eller bussen, da Kgs. Have ligger lige overfor Odense Banegårdscenter. Der er dog også et p-hus lige i nærheden samt adskillige gratis p-pladser i byen.

I løbet af ugen kunne man hente sit startnummer og t-shirt i enten Hjallese, Dalum, Næsby eller i City. Eller man kunne gøre det på selve dagen. Hjælperne, som for størstedelen var helt unge piger, var hurtige, så der var ingen nævneværdig kø. Der var overvåget bagageopbevaring.

Der var masser af telte fra diverse udstillere med gode ting og sager til salg. Men ingen muligheder for bad og omklædning - mange stod og klædte om i det fri. Eftersom der var overdækkede telte ved både nummerudlevering og til bagageopbevaring, kunne man godt have sat et telt op til omklædning også. Der var 30 toiletter til 2600 kvinder, hvilket løbsledelsen på forhånd må have vidst var for lidt. Ihvertfald opfordrede de i deres mail til, at man også benyttede toiletterne på Banegårdscentret...

Der var opvarmning fra en scene og storskærm, hvilket næsten alle kvinderne entusiastisk deltog i. Samtidigt blev der speaket flittigt. 

3
Under løbet 

Løberne blev sendt afsted med 500 i hver gruppe med 3 minutters mellemrum. Både 5 og 10 km løberne blev sendt afsted samtidig. Der var fartholdere til hver gruppe. Tre tider: 25-27 og 30 min til de første to grupper. Og 25-30 og 35 til de efterfølgende grupper. Tror jeg - det var lidt svært at overskue. Disse fartholdere var dog kun til 5 km løberne. Hvorfor ved jeg ikke, og jeg kan heller ikke lige gennemskue, hvor stor en hjælp, de var.

De foregående år havde man kun en 5 km rute, som så blev gennemløbet en eller to gange. Dette var i år ændret, så deltagerne skiltes i Å-dalen. 5 kilometer-løberne løb samme rute som tidligere, mens 10 kilometer-løberne drejede til højre ad å-stien mod Zoo og Skovsøen, hvor der var lavet en 5 kilometer sløjfe. Meget af ruten løb langs Odense Å på grusstier. En meget smuk og fredfyldt rute (bortset fra idag altså) hvor lystfiskerne stod og fiskede, mens ænderne og deres ællinger svømmede rundt.

Der var km-afmærkninger undervejs. Og der var tre vanddepoter. Det første var dog placeret meget dumt, nemlig to meter før 5 og 10 km løberne blev delt. Dertil kommer, at der var et nyt vanddepot for 10 km løberne fem meter efter, vi var blevet delt.

Hjemmeværnet var udkommanderet til at tage sig af trafikken, hvilket de klarede udmærket. Som sagt var de fleste hjælpere helt unge piger, som udførte deres opgaver med stor iver. Det virkede lidt som om de kun var orienteret om lige deres opgaver, for spurgte man om noget, var det lidt svært at få et svar. Fint nok i målområdet, men måske lidt betænkeligt at have dem ude på ruten, hvis en krisesituation skulle opstå.
 

3
Efter løbet 

Der var slutspurtspræmier, og ellers var der præmier til de tre hurtigste på hver distance og for de tre hurtigste hold. Straks efter målstregen kunne man få vand, og der stod piger med spande klar til at modtage chippene. Og så var der uddeling af æbler, youghurt og pakker med rugbrød. Og så naturligvis de berømte goodie-bags med diverse vareprøver, I Form bladet m.m.

Vejret idag var bygevejr. Heldigvis blev selve løbet gennemført uden nævneværdig regn, selvom det trak med tunge skyer i horisonten. De fleste havde da også travlt med at komme hjem efter løbet, selvom enkelte havde lejret sig i græsset med madkurve. Hvordan det gik dem, ved jeg ikke, for jeg havde også travlt med at komme hjem.

Bagageopbevaringen var placeret lidt uheldigt, idet flere krydsede opløbsstrækningen for at komme over til Banegårdscentret.

Allerede et par timer efter løbet kunne man gå ind og finde sin tid på www.sportstiming.dk og skrive sit diplom ud. 

3
Løbets helhed 

Det er også muligt at finde et træningsprogram på hjemmesiden. I sin tid startede jeg selv med at løbe efter disse programmer, og de er rigtig gode at gå frem efter. Efter 12 uger er man i stand til at løbe 5 km. Der er også træningsprogram til 10 km.

Alle disse kvindeløb har uden tvivl deres berettigelse. Specielt for de, der lige har trænet sig op til at løbe 5 eller 10 km, er det dejligt at løbe den slags løb for at få målt formen. Det er også fint at mødes med veninder eller kolleger til den slags løb, og så er der jo også rigtig mange, der aldrig løber længere end disse distancer. 

Et fint løb at lægge ud med - eller at løbe for hyggens skyld.

3

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14200:

Anne Louise Sofie Larsens billede
Hvem er jeg. Ung pige på 37 år. Først startet med at løbe i januar 2019. Har nu løbet mit halv...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Samsø Marathon 2019