For dem der ikke kender løbet, er her en kort beskrivelse: Som sagt er løbet i Tisvilde Hegn som er en god blanding af plantage, klitter og strand – og lige med det specielle at plantagen faktisk også ligger på en ”strand”. Det vil sige at stierne i plantagen for det meste er løst sand og kun ude i siderne er der lidt hårdt underlag at løbe på, så folk løber normalt spredt i de to sider af stierne. Området er meget kuperet, og arrangørerne har gjort hvad de kan for at få hver en høj/bakke med i løbet – så flere gange skal man lige op på en høj og så ned igen, kun fordi den nu engang ligger der.

Når det er sagt, så er ruten hård, men bestemt heller ikke værre – jeg havde fx bare mine normale løbesko, og ikke trailsko på, og det gik fint. Det var lidt anderledes sidste år da der lå sne på ruten

Fra starten og den første kilometer er den en god og bred sti, så løberne får lidt tid til at blive spredt godt ud. Men efter første sving er der store dele af ruten hvor det er svært at komme til at overhalve, men generelt viser løberne en del hensyn til hinanden så det er ikke det store problem. Dog er der, som altid har jeg næsten lyst til at skrive, en del folk der fuldstændig mangler selverkendelse og kommer alt for langt frem i starten og det kan give lidt trafikkaos.

De første ca. 14 km foregår inde i plantagen, og man bliver her pisket rundt og op og ned – noget gang lidt mere end godt er: Jeg kan ikke se pointen i at ruten skal være slalom mellem grantræer med 1,5 meter imellem – man skal være meget opmærksom for ikke lige at få en gren i hoved der svirper tilbage efter løberen foran. Så solbriller er klart at anbefale hvis man er lidt nervøst anlagt. Efter 6,5 km er der depot med vand og saft – og disse kommer igen efter ca. 12 og 16 km.

Når man kommer ud af plantagen er der er storslået udsigt over Kattegat – men det betyder også at man skal ud og løbe en kilometer gennem klitterne og så en lille kilometer på selve stranden. Det er noget der kan mærkes i benene, og specielt når man så endeligt får lov til at løbe op fra stranden og ind i land: Her kommer løbets hårdeste bakke der bare forsætter og forsætter og bliver stejlere og stejlere hele vejen op. Den gode nyhed er når man er kommet op af den så er det kun ned af bakke og så ud på en rigtig sti og herefter vej indtil man er i mål. Målet ligger ved klubhuset hvor man hentede sit nummer.

Deltagerne i løbet er en god blanding af alt fra folk der løber virkeligt stærkt (løbet blev vundet i 1:19, hvilket jeg simpelthen ikke forstår hvordan er muligt) over mange gode motionister til folk der ligger godt over de to timer. Så det er rent nemt at finde nogen at ligge og løbe sammen med hvis det er det man har lyst til – og kommer man til at løbe alene er der ikke noget problem med at finde rundt: Ruten er markeret med rigtig mange skilte og bånd og de steder hvor man skal dreje/skifte sti står der hjælpere og viser vej – og er friske med lidt opmuntring.