H.C. Andersen Marathon 2009

Bramming IF Motions billede

”Der var en gang” – sådan starter mange eventyr, og til jubilæumsløbet H.C. Andersens Marathon, som var det 10. i rækken, var der også en gang en Testløber, som troede han skulle slå ny PR og løbe på 3.10, men som så mange andre eventyr, går det ikke altid som helten vil – heller ikke i dag.
Træningen har ellers været struktureret, vejret var perfekt (måske lidt for varmt), og jeg var klar til eventyr……men trætheden meldte sig desværre efter 21 km.
Alle aktiviteter, inklusiv start og mål, foregår ved idrætsfaciliteterne i Odense Idrætspark.

Før løbet 
Tilmeldingen foregår via Events4U og koster i administrationsgebyr kr. 18,00, selve startgebyret koster kr. 525,00 – stigende til kr. 600,00 indtil dagen før løbet, og det er ikke muligt at eftertilmelde på løbsdagen. Som en del af arrangementet afvikles desuden DM for seniorer og veteraner under Dansk Atletik Forbund samt DM for politiidrætsforbundet. Ved tilmeldingen spørges der, om man skal deltage i DM. Udover maraton, kvinde-halvmarathon og minimarathon på 4,2 km, var der i år et halvmarathon kun for mænd, efter sigende det eneste i verden. Hjemmesiden www.hcamarathon.dk er meget informativ og alle oplysninger kan hentes her, desuden er der i posen med startnummer, også en H.C. Andersen Marathon avis, hvor man bl.a. kan læse om dagens program, løbsrekorder, historikken bag HCA M. og meget andet. Avisen har desuden været med som et annoncetillæg til Fyns Stiftstidende, hvilket er meget positivt, idet der opfordres til at komme ud i gaderne og heppe på alle deltagerne, og der informeres om, hvilke gader der ikke er spærret af på dagen. Parkering er muligt ved Lidl og Føtex – dog var der ved Føtex skilte om max parkering på 1,5 time, om dette også håndhæves på sådan en løbsdag vides ikke, men ellers er der mange muligheder i de omkringliggende gader. I startområdet var der mange toiletter og undertegnede oplevede kun en kø på knap 5 min. – der var desuden opstillet fritstående toiletter, hvor mænd kunne tømme blæren. Nummer- og chipudlevering sker på sportsmessen i Odense Idrætshal fra fredag til søndag, dog senest kl. 09.30. på løbsdagen. På messen er der mange muligheder for at gøre en god handel, hvis du mangler sportsudstyr eller energidrikke og –barer. Omklædning og bagageopbevaring foregår i Odense Idrætshal - sammen med startnummeret udleveres bl.a. en bagagepose, som kan anvendes til skiftetøjet. Posen indeholder de sædvanlige reklamegaver og reklamer. Alle aktiviteter, inklusiv start og mål, foregår ved idrætsfaciliteterne i Odense Idrætspark, og der er rimeligt med plads på den forholdsvise brede vej – jeg stod selv i ”anden kolonne” og havde ingen pladsproblemer.
4
Under løbet 
Skiltningen og afmærkningen på ruten var super, ingen steder var man i tvivl om, hvor man skulle hen. På en stor del af ruten var der rigtig god opbakning/stemning fra publikum – og de fleste officials havde da også overskud til at heppe og opmuntre…..at der så var en ung mandlig official, på en mindre vigtig post, som var faldet i søvn i sin stol, gjorde bare, at os der virkelig var trætte, fik et tiltrængt smil på læben For hver 5. Km er der placeret samaritter, som også kan tilbyde vaseline og rekvirere ambulancer. Udgår man af løbet, kan man henvende sig ved nærmeste depot, som sørger for transport til målområde. Alle steder, hvor der kunne være en fare for løberne p.g.a. trafik, var der hjælpere. Depoter mangler der ikke. Der er depot for hver 5. Km med vand, energidrik og bananer (fra 15 km), 7 ekstra vanddepoter - 2,5 km efter ”hoveddepotet” og ved 29,5 km er der Vitalisbar. Ruten foregår på asfalt og løbes 2 gange – kan virke lidt nedbrydende, når man er træt efter 21 km og så skal tage turen én gang til. I info-avisen skriver Rådmand Jane Jegind, ”måske får vi i år den hurtigste tid for et maraton løb i Danmark nogensinde”…. det tror jeg personligt bliver svært, så længe løbet har så ”mange” stigninger. Det er en hyggelig rute gennem Odense by, de forskellige musikgrupper og bands er med til at skabe en god stemning, og ruten går desuden forbi mange flotte villaer og en mindre lystbåde- havn.
4
Efter løbet 
Opløbet sker på Odense Atletikstadion, hvor der er en helt utrolig stemning og opbakning. Tilskuerne kan desuden følge løberne over målstregen på en storskærm. Straks efter målstregen udleveres en medalje, og damerne får desuden en rose – undertegnede fik udover medaljen, charmeret mig til et kram Umiddelbart efter målet står der mange hjælpere klar til at fjerne chippen fra skoen, hvorefter man ledes hen til depoterne, hvor der udleveres drikkeyougurt, bananer, æbler, kildevand, energidrik og dejligt koldt ØL. Inde i én af hallerne (Hal 2) var der mange massører, som stod klar til at løsne de ømme muskler, naturligvis var der kø, men man skulle trækket et nummer, og har man lidt tålmodighed er det ikke et problem. I Hal 2 var der mulighed for at for udskrevet et midlertidigt diplom. I Hal 2 kunne man købe forplejning, herunder kaffe og te. Ved siden af Hal 2 var den store udstilling med løbeudstyr m.v. samt omklædningsrum. Der var flotte præmier – desværre kun til de bedste 1. Pladsen (m/k) kr. 25.000 2. Pladsen (m/k) kr. 20.000 3. Pladsen (m/k) kr. 15.000 4. Pladsen (m/k) kr. 10.000 5. Pladsen (m/k) kr. 5.000 Bonuspræmie for vindertid under 2.12.00: kr. 25.000 Bonuspræmie for ny Dansk Rekord: kr. 25.000 Hvis de fem først placerede er udlændinge, vil bedst placerede danske deltager m/k modtage kr. 5.000.
5
Løbets helhed 
Løbet som helhed var en god oplevelse, alt fungerede og der var god forplejning, stemningen var i top - ikke mindst i målområdet. Eneste undskyldning for ikke at opnå en ny PR, må være de stigninger, som indgår. Resultater og diplomer hentes på http://www.results.events4u.dk/forside/HCA_results_09 Jeg kan klart anbefale løbet, som er godt arrangeret – og i øvrigt stort tillykke til løbsledelsen med deres 10-års jubilæum.
4

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14384:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

HAJ Marathon

Bliv medlem af løberne.dk