H.C. Andersen ½ Marathon for mænd

Bramming IF Motions billede

Udover at skulle anmelde H.C. Andersens 1/2-Marathon for mænd, så havde jeg også fornøjelsen at hjælpe en god kollega gennem sit første halvmaraton. Tiden var derfor ikke så vigtigt, det var mere et spørgsmål om, at få en god oplevelse !
Løbet som blev lanceret første gang ifm. 10-års jubilæet sidste år, havde i år 636 deltagere, som gennemførte. For at måtte deltage, skal man være født i 1995 eller tidligere.
Inden start begyndte det at vælte ned med regn, men ca. 20 sek. før starten, forsvandt regnen igen og løbet kunne starte.

Før løbet 

Der tilmeldes gennem Events4U og løbet koster kr. 350,00 indtil 9. august og kr. 400,00 indtil 17. september, eller der tilmeldes og betales via en bankoverførelse.
Eftertilmelding er kun muligt d. 17. og 18. september og koster kr. 425,00. Løbet bliver gennemført efter IAAF´s regler og er opmålt af DAF-IAAF samt godkendt af A.I.M.S. På hjemmesiden www.hcamarathon.dk kan alle relevante oplysninger hentes.
Sammen med startnummeret og chip, udleveres en bagagepose, med de sædvanlige reklamer og blade, samt i år en Craft T-shirt og et par løbestrømper - posen skal hentes senest kl. 13.00 på løbsdagen.
Parkering er ofte et problem ved disse store løb, men i Odense er der mange parkeringsmuligheder i nærheden - et tip til jer læsere er, at benytte parkering ved Lidl og Føtex.
Antallet af toiletter i startområdet er meget højt og der kan desuden benyttes toiletter i hallen/omklædningsrummene.
I hallen (hal 2) er der forskellige stande, som sælger alle former for udstyr og forplejning. Omklædning foregår i Odense Idrætspark.

Under løbet 

Der var km-angivelse for hver km og de mange hjælpere stod på alle kritiske steder – ingen steder var man i tvivl og i øvrigt er ruten godt opmærket således, at man aldrig behøver være nervøs for den øvrige trafik.
Løbet er et by-løb, hvilket også betyder det er relativt publikums-venligt – opbakning var god og mange stod og heppede og tak for det, hvem har ikke brug for al den støtte man kan få Smile
Depoter mangler der ikke. Der er depot for hver 5. km med vand, energidrik og bananer (fra 15 km), 3 ekstra vanddepoter ved 7,5 km, 12,5 km og 17,5 km.
Flere steder er der samaritterer, som også kan tilbyde vaseline.
Ruten foregår udelukkende på asfalt/fortov og kan ikke betegnes som flad, men til gengæld er de færreste stigninger særligt lange.
Odense er eventyrets by og stemningen er måske ikke direkte eventyrlig, men der skal ikke herske tvivl om, at det er en rigtig hyggelig tur gennem Odense by og flere bands var med til at underbygge den gode stemning.

Efter løbet 

Løbet slutter på Odense Atletikstadion, hvor man lige får en æresrunde inden målstregen krydses. Tilskuerne og dem der løber hurtigere end dig Smile kan følge dig på storskærm, når du ankommer til stadion.
Straks efter målstregen udleveres en medalje.
Umiddelbart efter målet, står der hjælpere klar til at fjerne chippen fra skoen, hvorefter man ledes hen til depoterne, hvor der udleveres drikkeyoghurt, bananer, æbler, kildevand, energidrik og dejligt koldt ØL…uhmmn og chips Smile
Massage tilbydes af fysioterapeuter, det sker ved man trækker et nummer og stiller sig tålmodigt i køen….undertegnede havde ikke denne tålmodighed, men det er absolut et godt initiativ !
Præmier til de hurtigste mænd fordeler sig således:
1. Pladsen kr. 3.000
2. Pladsen kr. 2.000
3. Pladsen kr. 1.000
Bonuspræmie for ny løbsrekord kr. 1.000,000

Løbets helhed 

Alt forløb tilsyneladende som planlagt og alt i alt synes jeg det er et hyggeligt løb, efter min mening ikke et af de hurtigste, men det er som sagt et hyggeligt og god arrangeret løb, som klart kan anbefales, jeg har svært ved at se, hvad der evt. skal ændres !
Resultater og diplomer hentes på http://results.events4u.dk/r/1887_all.htm
p.s.
Min kollega fik øvrigt gennemført i tiden 2:06:49 og uden nogen problemer, hvilket må siges at være OK som første halvmaraton....og efter få måneders træning – så lige en personlig hilsen og tillykke til debutanten, mon ikke han snart skal træne sig op til et maraton Smile

Billeder

#1

Ole Cramers billede

Haii
Jeg kan kun tilslutte mig denne anmeldelse!!!
jeg tog lige en omg. til altså marathon - såh i forhold til Poul fik jeg det hele i dobbelt indtryk af denne event!!
Ville da gerne give flere sko Wink

Mvh Ole
testløber på www. motionlob.dk

#2

Hanne Binaus billede

Hey

Jeg kan også kun tilslutte mig anmeldelsen!!!
Jeg løb så mit første 1/2 marathon, og synes bestemt det var en god oplevelse, at løbe det i Odenses gader Wink

Har nu tilmeldt mig broløbet, så må vi se om det er lige så godt Smile

Knus Hanne

#3

Bedouinas billede

Hej Poul.
Det ar synd, at du ikke benyttede dig af tilbudet om gratis massage. Tro mig, det var værd at vente efter.
Jeg startede med at tage et nummer, det var var nr. 102, og de var igang med nr. 58, så jeg gik i bad og klædte om. Da jeg var færdig med det, var de ved nr. 88, og så havde jeg ca et kvarters ventetid, som jeg brugte på at spise den udleverede youghurt m.m.
Der var 16 (!) massagebrikse, så det gik rimeligt hurtigt, selvom masssørerne var MEGET grundige. Jeg tog ikke tid, men jeg tror, jeg lå på briksen ca. 20 minutter, og min massør fandt straks de steder, det var galt med (auvv). Idag kan jeg slet ikke mærke, at jeg løb ½ marathon igår, og i nat havde jeg ikke kramper i fødderne, som jeg ofte har efter et ½ marathon.

He,he. Hurtig rute eller ej - den hurtigste tid på marathondistancen nogensinde i Danmark blev sat igår!

@Hanne: Jeg kan forstå, at det er Storebælt Broløb, du er tilmeldt - du bør unde dig selv fornøjelsen ved også at tilmelde dig Lillebælt Halvmarathon!

venlig hilsen
Bedouina

#4

Hanne Binaus billede

Hej

Jeg kan se at lillebælt halvmarathon er d. 7 maj, er det ikke meget tæt på det andet jeg skal løbe som er d. 28 maj, kan man godt løbe 2 halvmarathon på en måned ? når jeg kun har prøvet at løbe et.....

Knus Hanne

#5

Kaspers billede

Skal lige starte med at sige, at jeg også kan tilslutte mig alle de flotte ord omkring det her løb. Der mangler ikke noget.
Men når det er sagt, har jeg lige et surt opstød.. Hvorfor løber herrene først kl 13.30?? Min kone skulle løbe kvinde 1/2 marathon, så hun skulle jo starte kl 9. Dvs at jeg havde ca 5 timers ventetid inden jeg skulle løbe...
Kunne starterne ikke ligge tættere sammen, eller bare lade herre og damer starte samtidig??

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13983:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør